{"id":287,"date":"2023-09-25T14:02:04","date_gmt":"2023-09-25T14:02:04","guid":{"rendered":"http:\/\/oster-hornum.dk.linux47.unoeuro-server.com\/?page_id=287"},"modified":"2026-08-30T10:28:31","modified_gmt":"2026-08-30T08:28:31","slug":"nyt-om-gammelt","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/oster-hornum.dk\/?page_id=287","title":{"rendered":"Nyt om Gammelt"},"content":{"rendered":"\n

“Nyt om Gammelt” bringer fort\u00e6llinger om livet i \u00d8ster Hornum Sogn i “Gamle Tider”. Siden redigeres af Niels N\u00f8rgaard Nielsen, som kan kontaktes p\u00e5 21 49 16 38 eller p\u00e5 mailadressen: nielsfraharrild@gmail.com<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Oversigt over fort\u00e6llingerne i “Nyt om Gammelt”.<\/strong>
Yderst kortfattet rids af, hvad artiklerne indeholder – de sidste fort\u00e6llinger er ikke kommet med endnu.
Se oversigten her!<\/a><\/p>\n\n\n\n

Tage Dalbys lune, sk\u00e6ve og underfundige fort\u00e6llinger<\/strong> om livet i og omkring \u00d8ster Hornum er samlet sammen her
– og der vil komme flere til, KLIK HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

171: Lejrskole p\u00e5 Bornholm 1966<\/strong>
Mange skoleklasser fra \u00d8ster Hornum Skole har gennem tiderne v\u00e6ret p\u00e5 lejrskole p\u00e5 Bornholm. Det var Aase Mathiesen ogs\u00e5 i maj 1966. Hun skrev dagbog, som vi har f\u00e5et lov til at bringe her p\u00e5 siden, l\u00e6s den\u00a0KLIK HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

170: Byrsted Andelsmejeri<\/strong>
Siden 1892 havde landm\u00e6ndene i Byrsted og omegn leveret m\u00e6lk til \u00d8ster Hornum Andelsmejeri. Transportvejen var lang og til tider besv\u00e6rlig, s\u00e5 i 1926 oprettede man i Byrsted eget andelsmejeri. Mejeriet fungerede frem til 1968, hvor ogs\u00e5 mange andre mejerier lukkede og fusionerede med et n\u00e6rliggende. S\u00e5ledes ogs\u00e5 i Byrsted, som nu igen leverede til \u00d8ster Hornum Andelsmejeri frem til ogs\u00e5 det lukkede ved udgangen af 1979.
Fort\u00e6llingen om Byrsted Andelsmejeri kan l\u00e6ses ved at KLIKKE HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

169: “Flyttedreng” p\u00e5 g\u00e5rden Norupsminde i H\u00e6sum<\/strong>
S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen, f\u00f8dt 1933, s\u00f8n af J\u00f8rgine og Ingemann S\u00f8rensen, Nih\u00f8jevej, fik i 1933 ans\u00e6ttelse som “flyttedreng” hos g\u00e5rdejer Jens Nielsen i H\u00e6sum. Som \u00e6ldre nedskrev S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen mange af sine erindringer, blandt andet denne, der kan l\u00e6ses ved at KLIKKE HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

168: Arkiv.dk – indgang til lokalhistoriske billeder<\/strong>
Der kan findes flere tusinde gamle fotos fra \u00d8ster Hornum p\u00e5 www.arkiv.dk
Du kan finde dem ved at f\u00f8lge vejledningen, som du finder ved at KLIKKE HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

167: Smed og maskinrenser fra Guldb\u00e6k<\/strong>
Smed og maskinrenser Jens Chr. Nielsen fra Guldb\u00e6k. Han levede fra 1846 til 1924 og var noget af en tusindkunstner med mange forskellige virker gennem sit liv bl.a. oprettede han et lille maskinv\u00e6rksted, hvor drivkraften kom fra en lille vindm\u00f8lle og senere en vandm\u00f8lle, drevet af vandet fra Guldb\u00e6kken.
L\u00e6s fort\u00e6llingen, KLIK HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

166: Frendrup Nih\u00f8je<\/strong>
Et par kilometer fra \u00d8ster Hornum h\u00e6ver Frendrup Nih\u00f8je sig 102 meter over havets overflade. Fra h\u00f8jene er en fantastisk udsigt over Nibe, Aalborg, \u00d8ster Hornum – hele vejen rundt. H\u00f8jene er begravelsesh\u00f8je fra bronzealderen – op mod 4.000 \u00e5r gamle.
I fort\u00e6llingen her udredes h\u00f8jenes betydning og historie.
L\u00e6s fort\u00e6llingen, KLIK HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

165: Den forsvundne Frendrupg\u00e5rd bag Nih\u00f8jene<\/strong>
Bag Frendrup Nih\u00f8je l\u00e5 frem til midten af 1500-tallet en g\u00e5rd, Frendrupg\u00e5rd. Den forsvandt i den turbulente tid efter reformationen i 1536. Helt forsvandt den dog ikke, men flyttede nedenfor bakkerne til Molbjerg, hvor der nu ligger en g\u00e5rd med samme navn. Fort\u00e6llingen er skrevet af historiker Ole F\u00e6rch, suppleret af S\u00f8ren Thrys\u00f8e og Niels N\u00f8rgaard Nielsen.
L\u00e6s fort\u00e6llingen, KLIK HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

164: Lejrskole i K\u00f8benhavn 1958<\/strong>
Mange gange havde 6. klasse p\u00e5 \u00d8ster Hornum Skole v\u00e6ret p\u00e5 lejrskole p\u00e5 Bornholm, men s\u00e5dan gik det ikke i 1958.
Mange for\u00e6ldre syntes, at turen til Bornholm ville v\u00e6re for dyr, s\u00e5 Bornholm blev det ikke til. Derimod arrangerede klassel\u00e6rer Klara Rams en tur til K\u00f8benhavn. Det var et kompromis, og her m\u00e5tte alle v\u00e6re med, og s\u00e5 var alle tilfredse. En deltager fort\u00e6ller, KLIK HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

163: Landposten gennem tiderne: <\/strong>
Fra 1. januar 2026 kan der ikke l\u00e6ngere sendes breve med et statsligt ejet selskab. Det har man kunnet siden Christian d. 4. udsendte “Forordning om Postbudde” i 1624. Historien om de f\u00f8rste \u00e5r kan l\u00e6ses i en artikel skrevet af Marit Terp i 1999. Artiklen fort\u00e6ller om postv\u00e6senet gennem tiden med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 vores omr\u00e5de.
L\u00e6s artiklen, KLIK HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

162: Broderier og N\u00f8rklerier – Bente Frendrup<\/strong>
Bente Frendrup, opvokset i Molbjerg, er mest kendt som dygtig organist og pianist. Hun har f\u00f8r skrevet om sit liv i musikken her p\u00e5 siden.
Bente Frendrup har ogs\u00e5, som sin mor, mormor og kvinder f\u00f8r dem i sin familie, besk\u00e6ftiget sig med h\u00e5ndarbejde p\u00e5 mangfoldig vis.
Nogle resultaterne af h\u00e5ndarbejdet er til almindeligt brug, men udformningen kan, som et overskudsf\u00e6nomen, v\u00e6re af stor teknisk dygtighed og \u00e6stetisk nydelse. “Man skal (ogs\u00e5) g\u00f8re noget unyttigt”, som Bente skriver. Fort\u00e6llingen er et stykke kulturhistorie, som skal bevares.
L\u00e6s hendes fort\u00e6lling, KLIK HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

161: Fra Karetmagerv\u00e6rksted til automobilv\u00e6rksted<\/strong>
P\u00e5 \u00d8ster Hornumvej 4 l\u00e5 indtil april 2018 B\u00f8rge Kragb\u00e6ks automobilv\u00e6rksted. Oprindeligt var det her byens karetmager holdt til. Nu er der bygget gode boliger p\u00e5 stedet. L\u00e6s historien om v\u00e6rksteder, KLIK HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

160: Fort\u00e6llinger om Jensigne, John Hardy Nielsens bedstemor<\/strong>
John Hardy Nielsen, opvokset i \u00d8ster Hornum, fort\u00e6ller k\u00e6rligt om sin bedstemor Jensigne. Foruden den personlige historie, er det ogs\u00e5 en fort\u00e6lling om hvordan livet formede sig for en ung kvinde, opvokset p\u00e5 landet og som senere flyttede til stationsbyen St\u00f8vring, hvor hendes far arbejdede som post.
L\u00e6s Johns fort\u00e6lling, KLIK HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

159: Gregers Gregersen fort\u00e6ller om byens gader<\/strong>
Gregers Gregersen fort\u00e6ller her om hvordan han husker Gl. Skolevej, \u00d8ster Hornumvej, Estrupvej og andre af \u00d8ster Hornums mindre gader – og om de mennesker, der boede i de forskellige huse omkring 1950.
L\u00e6s Gregers’ fort\u00e6lling kan L\u00c6SES HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

158: Kjeld Jensen – borgmester 1990 – 1997<\/strong>
Kjeld Jensen, der var borgmester i St\u00f8vring Kommune fra 1990 til 1997 d\u00f8de 87 \u00e5r gammel 7. juni 2025. I 2012 blev han interviewet af Niels N\u00f8rgaard Nielsen, Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere St\u00f8vring kommune. Interviewet blev brag i foreningens 40-\u00e5rs jubil\u00e6umsskrift \u00e5ret efter. Hvad Kjeld Jensen fortalte, kan L\u00c6SES HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

157: \u00d8ster Hornum Kirke gennem \u00e5rhundreder<\/strong>
Kirken er som s\u00e5dan et gammelt hus. Gennem tiderne er der sket bygningsm\u00e6ssige \u00e6ndringer, store som sm\u00e5. Kirken er l\u00f8bende blevet vedligeholdt ude s\u00e5vel som inde. Inventaret er skiftet, noget forsvundet, noget nytilkommet, andet er sat til side og siden taget til \u00e6re og v\u00e6rdighed igen. Denne fort\u00e6lling i billeder fort\u00e6ller tr\u00e6k af \u00d8ster Hornum Kirkes historie.
Fort\u00e6llingen kan l\u00e6ses ved at klikke HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

156: Frederik Holm – fra plovfure til koncertmester<\/strong>
En ung mand med famili\u00e6r tilknytning til Molbjerg fik et h\u00f8jst us\u00e6dvanligt livsforl\u00f8b p\u00e5 grund af us\u00e6dvanlig musikalitet og en forelskelse. Hans navn var Frederik Holm. Hans sl\u00e6gtning Bente Frendrup Nielson har skrevet en rigt illustreret fort\u00e6lling om hans liv.
Fort\u00e6llingen kan l\u00e6ses ved at klikke HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

155: Belgierheste i landbruget<\/strong>
Indtil traktorernes for alvor tog over midt i 1950\u2019erne, var det heste, der blev sp\u00e6ndt for vogne, selvbindere, plove, harver, hestegange og alt hvad der var af mekanik i det danske landbrug. Der van mange typer heste: Fjordheste, \u201drusserheste\u201d, jyske heste og st\u00f8rre eller mindre ponyer. Den st\u00f8rste og kraftigste var den belgiske hest. For at holde bestanden ved lige, blev der dannet \u201dBelgiske Hesteavlerforeninger\u201d rundt om. I \u00d8ster Hornum blev en s\u00e5dan forening dannet i 1943 p\u00e5 foranledning af g\u00e5rdejer Stig Buus fra Molbjerg. Foreningen virkede frem til midt i 1970\u2019erne.
Fort\u00e6llingen kan l\u00e6ses ved at klikke HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

154: Brandforh\u00f8r efter \u00d8ster \u00d8ster Hornums brand 13. juni 1889<\/strong>
l\u00c5r 1889 den 13. juni eftermiddag klokken 6 blev Hornum Herreds politiret sat og holdt i \u00d8ster Hornum Skole af den ordin\u00e6re dommer i overv\u00e6relse af vidnerne tjenestekarl Jens Chr. Jensen og betjent M\u00f8ller, begge af Nibe, hvor da blev optaget.
L\u00e6s her, hvad dommeren fik ud af afh\u00f8ringen – blev sagen opklaret?
Fort\u00e6llingen kan l\u00e6ses ved at klikke HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

153: Jul p\u00e5 B\u00e6kg\u00e5rden i 1950’erne<\/strong>
Der var altid stort familiekomsammen i julen hos Johanne og Thomas Madsen p\u00e5 B\u00e6kg\u00e5rden, Nih\u00f8jevej 14. Palle Hansen (f. 1947), Aase Giarbini (f Hansen 1949) og, Eva Hansen (f. 1950) har skrevet om hvordan det foregik. Noget om de mange mennesker, der skulle indkvarteres p\u00e5 g\u00e5rden, om julemaden og om bes\u00f8g af JULEMANDEN.
Fort\u00e6llingen kan l\u00e6ses ved at klikke HER!<\/a><\/p>\n\n\n\n

152: Hestegangen – en n\u00e6sten glemt “kraftmaskine<\/strong>“
“Elmotorer, dieselmotorer \u2013 glem det! For 150 \u00e5r siden var ingen af disse motorer i brug i landbruget. Menneskers muskelkraft suppleret med okser og hestes kr\u00e6fter var det, man havde at g\u00f8re godt med. En m\u00e5de at udnytte hestens kr\u00e6fter p\u00e5, var at sp\u00e6nde dyret for en \u201chestegang\u201d, der var forbundet med g\u00e5rdens kv\u00e6rn, hakkelsesmaskine, vandv\u00e6rk, t\u00e6rskev\u00e6rk eller hvad der m\u00e5tte v\u00e6re tale om.
L\u00e6s om hestegangen, Klik her!<\/a><\/p>\n\n\n\n

151: Gregers Gregersen om Nibevej 1950<\/strong>
Gregers Gregersen fortalte p\u00e5 en byvandring 17. august om husene og deres beboere p\u00e5 Nibevej som husket fra 1950. Gregers har nedskrevet sin fort\u00e6lling, som kan l\u00e6ses her.
L\u00e6s Gregers Gregersens fort\u00e6lling, klik her!<\/a><\/p>\n\n\n\n

150: Sognepr\u00e6st C. F. Vedsted – selvbiografi<\/strong>
Efter den turbulente tid med pastor Gades afsked og efterf\u00f8lgende to \u00e5rs ophold i Vridsl\u00f8selille Statsf\u00e6ngsel overtog C. F. Vedsted pr\u00e6steembedet i \u00d8ster Hornum. Han fik sat ro p\u00e5 tingene igen. P\u00e5 hans \u00e6ldre dage skrev han sin selvbiografi.
L\u00e6s pastor Vedsted selvbiografi her!<\/a><\/p>\n\n\n\n

149: Gartnerl\u00e6re i Sorgenfri<\/strong>
Efter tiden som gartnerl\u00e6rling i Aalborg og i Klampenborg fulgte den sidste l\u00e6replads, nemlig p\u00e5 slotsgartneriet ved Sorgenfri Slot, hvor han blandt andre traf dronning Alexandrine og andre af kongefamilien.
L\u00e6s fort\u00e6llingen om S\u00f8ren Peter S\u00f8rensens l\u00e6retid i Sorgenfri her!<\/a><\/p>\n\n\n\n

148: Gartnerl\u00e6rling \u2013 nu i Aalborg<\/strong>
Efter en ikke s\u00e6rlig l\u00e6rerig l\u00e6rlingetid som gartnerl\u00e6rling i Nibe kom S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen i 1935 i l\u00e6re hos gartner Houm\u00f8ller p\u00e5 Hadsundvej i Aalborg. Det blev en tid l\u00e6rerig tid, som han siden t\u00e6nkte tilbage p\u00e5 med stor gl\u00e6de.
L\u00e6s fort\u00e6llingen om S\u00f8ren Peter S\u00f8rensens l\u00e6retid i Aalborg her!<\/a><\/p>\n\n\n\n

147: S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen fra \u00d8ster Hornum – gartnerl\u00e6re i Nibe<\/strong>
Skrevet omkring 1975 af S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen, s\u00f8n af Gine og Ingemann S\u00f8rensen. Vi har her p\u00e5 siden h\u00f8rt meget om S\u00f8ren Peters barndom og ungdom. Denne fort\u00e6lling handler om, da han i 1934 kom i gartnerl\u00e6re i Nibe.
L\u00e6s fort\u00e6llingen her: Gartnerl\u00e6re i Nibe.<\/a><\/p>\n\n\n\n

146: Johan Adamsen \u2013 logerende hos Gine og Ingemann<\/strong>
Skrevet omkring 1975 af S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen, s\u00f8n af Gine og Ingemann S\u00f8rensen: “Endnu i dag, n\u00e5r familien samles og fortidens minder og tildragelser, s\u00e5vel de muntre som de triste, kommer p\u00e5 tale, s\u00e5 vil Johans navn altid p\u00e5 et eller andet tidspunkt komme ind i billedet, n\u00e5r en h\u00e6ndelse bliver n\u00e6vnt eller genopfrisket s\u00e5dan for ikke at g\u00e5 i glemme”.
L\u00e6s fort\u00e6llingen her, Johan Adamsen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

145: Skillingsvise om pastor Gade<\/strong>
Vi har f\u00f8r h\u00f8rt om pastor Gade. Hvis nogen ikke lige kan huske hvem han var, kan man starte med at l\u00e6se artiklerne nr. 43, 44 og 88 herunder. Pastor Gade fik i 1898 to \u00e5rs ophold i Vridsl\u00f8selille Tugthus.
L\u00e6s (og syng) visen om pastor Gade.<\/a><\/p>\n\n\n\n

144: Marie Christensen<\/strong>
Marie Christensen, f\u00f8dt i 1890’erne i \u00d8ster Hornum, fort\u00e6ller i en lydoptagelse 7. december 1979 om barndomshjemmet, t\u00e6kning med rughalm, tjenestepige i Tostrup og T\u00e5rup, faderens sm\u00e5h\u00e5ndv\u00e6rk, sm\u00f8r og ost, slagtning og bagning. Nedskrevet af Niels N\u00f8rgaard Nielsen.
L\u00e6s fort\u00e6llingen her, Marie Christensen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

143: Kvaderstensmur p\u00e5 \u00d8ster Hornum Kirke<\/strong>
S\u00f8ren Thrys\u00f8e skriver om, hvordan han i 1972 var med til at ommure en del af \u00d8ster Hornum Kirkes kvaderstensmure.
L\u00e6s mere: Kvaderstensmur<\/a><\/p>\n\n\n\n

142: Pastor Westeds klokke<\/strong>
Historien om et sogn er knyttet t\u00e6t sammen med historien om sognets pr\u00e6ster. Ogs\u00e5 i \u00d8ster Hornum Sogn har skiftende pr\u00e6ster virket og p\u00e5virket \u2013 og givet en del af byens historie. Historien om pastor Westeds klokke er netop aktuel nu, fordi klokken er \u201dkommet hjem\u201d til \u00d8ster Hornum.
L\u00e6s mere: Westeds klokke.<\/a><\/p>\n\n\n\n

140: John H. Nielsen – mit arbejde som elektriker 1957 til 1992<\/strong>
John fort\u00e6ller: “Da jeg i 1957 var blevet f\u00e6rdig med min pr\u00e6limin\u00e6reksamen i Nibe, havde jeg fjorten dages ferie, inden jeg kom i l\u00e6re i \u00d8ster Hornum hos min far installat\u00f8r Aksel Haddon Nielsen som elektriker”. En indsigtsfuld fort\u00e6lling om alle facetter ved et langt arbejdsliv i elektrikerfaget,
L\u00e6s fort\u00e6llingen: Mit arbejde som elektriker.<\/a><\/p>\n\n\n\n

139: Poul Harding Rasmussen fra Stauholt om en badeulykke<\/strong>
Poul Harding Rasmussen, f\u00f8dt p\u00e5 g\u00e5rden Staunholt, \u00d8ster Hornum Trant, har i 2008 skrevet sine erindringer. S\u00e6rlig en begivenhed gjorde et uudsletteligt indtryk p\u00e5 ham. Det er om denne begivenhed, denne fort\u00e6lling handler.
L\u00e6s fort\u00e6llingen: Badeulykke ved Hyldal M\u00f8lle.<\/a><\/p>\n\n\n\n

138: Andelsvaskeriet i \u00d8ster Hornum<\/strong>
Nu om dage har n\u00e6sten hvert hjem en fuldautomatisk vaskemaskine. S\u00e5dan var det ikke f\u00f8r i tiden. Fra en gang i 1970’erne og frem til omkring 1970 kunne man f\u00e5 sit t\u00f8j vasket i \u00d8ster Hornums andelsvaskeri.
L\u00e6s historien her: Andelsvaskeriet i \u00d8ster Hornum.<\/a><\/p>\n\n\n\n

137: Tallerknerne, der kom (n\u00e6sten) hjem igen<\/strong>
Ved st\u00f8rre selskaber lejer man ofte service. F\u00f8r i tiden var det i \u00d8ster Hornum Brugsforening, der stod for udlejningen, senere Forsamlingshuset. Nogle af tallerknerne er ad omveje vendt tilbage til byen \u2013 til Lokalhistorisk Arkiv.
L\u00e6s fort\u00e6llingen her: “Brugsens tallerkner kom “hjem”.<\/a><\/p>\n\n\n\n

136: Aase Mathiesen om sin barndoms jul<\/strong>
Aase Mathiesen, opvokset p\u00e5 en mindre landejendom p\u00e5 “Pr\u00e6steang” uden for \u00d8ster Hornum, fort\u00e6ller om sin barndoms jul og nyt\u00e5rsaften.
L\u00e6s fort\u00e6llingen her: Aase Mathiesen, min barndoms jul.<\/a><\/p>\n\n\n\n

135: Opv\u00e6kst p\u00e5 Staunholt i 1940’erne<\/strong>
Poul Harding Rasmussen, f\u00f8dt 1938 p\u00e5 g\u00e5rden Staunholt, \u00d8ster Hornum Trant, har i 2008 skrevet sine erindringer. Her fort\u00e6ller han om sin opv\u00e6kst. Fort\u00e6llingen er let bearbejdet og forkortet af Niels N\u00f8rgaard Nielsen.
L\u00e6s fort\u00e6llingen her: Opv\u00e6kst p\u00e5 Staunholt i 1940’erne<\/a><\/p>\n\n\n\n

134: Vindevognen – hvordan man kalkede kirkens t\u00e5rn<\/strong>
N\u00e5r kirkens t\u00e5rn skal kalkes nu om dage sker det fra en lift, hvor den arbejdende st\u00e5r ganske sikkert. S\u00f8ren Thys\u00f8e fort\u00e6ller i denne artikel om, hvordan det foregik for \u00e5r tilbage.
L\u00e6s artiklen: Vindevognen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

133: H\u00e6sum Skole – den helt gamle<\/strong>
H\u00e6sum havde en skole allerede omkring \u00e5r 1800. Ikke den, vi nu kender som “H\u00e6sum Skole”, men en langt mindre bygning, der l\u00e5 nord for H\u00e6sumg\u00e5rd. En meget gammel lydoptagelse af en elev, der selv har g\u00e5et der, indg\u00e5r i fort\u00e6llingen.
L\u00e6s historien her: H\u00e6sum Skole 1880.<\/a><\/p>\n\n\n\n

132: Gregers Gregersen – min barndoms jul<\/strong>
Gregers Gregersen, f\u00f8dt 1942, voksede op p\u00e5 Sigsgaard uden for \u00d8ster Hornum.
Her fort\u00e6ller han om Gregers Gregersens barndomsjul.<\/a><\/p>\n\n\n\n

131: Anna Lise Hansen fra Tranten<\/strong>
Annalise Jensine Hansen f. Andersens erindringer. Hovedsageligt barndom og ungdom p\u00e5 Tranten og i \u00d8ster Hornum.
L\u00e6s mere: Anna Lise Hansen fra Tranten<\/a><\/p>\n\n\n\n

130: Sm\u00e5 fort\u00e6llinger<\/strong>
Udflugt fra Gulb\u00e6k Skole med l\u00e6rer Nielsen; hvordan Hornum S\u00f8 opstod – og en motorcykel i Gulb\u00e6k.
L\u00e6s fort\u00e6llingerne: Sm\u00e5 fort\u00e6llinger.<\/a><\/p>\n\n\n\n

128: Paulus Kiilerich – med det lyse syn p\u00e5 kristendom og liv<\/strong>
Paulus Kiilerich (f. 1876, d. 1956) var sognepr\u00e6st i \u00d8ster Hornum og Godth\u00e5b fra 1914 til 1947. I 1951 fortalte han om sit syn p\u00e5 pr\u00e6stegerning, tro, frihed, tvang, menighed og kirke.
L\u00e6s om Paulus Kiilerich her: Paulus Kiilerich.<\/a><\/p>\n\n\n\n

127: Min By – S\u00f8ren Thrys\u00f8e fort\u00e6ller<\/strong>
S\u00f8ren Thrys\u00f8e, der er f\u00f8dt og opvokset i \u00d8ster Hornum fort\u00e6ller i denne artikel hvordan han husker byen og dens indbyggere omkring 1955.
L\u00e6s fort\u00e6llingen: Min barndomsby – S\u00f8ren Thrys\u00f8e fort\u00e6ller.<\/a><\/p>\n\n\n\n

126: Tempeldenar fra \u00e5r 800<\/strong>
For nogle f\u00e5r \u00e5r siden blev der lige uden for \u00d8ster Hornum fundet en m\u00f8nt fra 800-tallets Frankerrige.
L\u00e6s fort\u00e6llingen: Tempeldenar fra Frankerriget. <\/a><\/p>\n\n\n\n

125: \u00d8ster Hornum Kommunekontor<\/strong>
F\u00f8r 1970 hed det, vi bor i \u00d8ster Hornum Kommune. Kommunen havde et kommunekontor, dengang kaldet et k\u00e6mnerkontor. P\u00e5 samme m\u00e5de i de andre kommuner i det, der blev til St\u00f8vring Kommune.
Her er fort\u00e6llingen om disse bygninger: Kommunekontorer f\u00f8r 1970.<\/a><\/p>\n\n\n\n

124: Rakker-Else, en original<\/strong>
P\u00e5 Veggerby Kirkeg\u00e5rd hviler i dag de sidste rester af et s\u00e6rpr\u00e6get menneske. Kendt viden om, ogs\u00e5 p\u00e5 \u00d8ster Hornum-egnen. Hendes navn var Else Marie Sophie Frederikke Christoffersen, et ganske almindeligt borgerligt navn, som n\u00e6ppe siger ret meget. Men for os b\u00f8rn i min generation, som har kendt \u201dRakker-Else\u201d, som hun kaldtes i daglig tale, har dette navn en ganske s\u00e6rlig, vel n\u00e6rmest frygtsom klang.
L\u00e6s fort\u00e6llingen: Rakker-Else, en original.<\/a><\/p>\n\n\n\n

122: Kirken renoveret 1938<\/strong>
I 1938 blev \u00d8ster Hornum Kirke gennemgribende restaureret. I den anledning skrev de lokale aviser om restaureringen og gen\u00e5bningen 4. december 1938.
L\u00e6s fort\u00e6llingen: Kirken renoveret 1938. <\/a><\/p>\n\n\n\n

121: Genfundne gravsten<\/strong>
Under renovering af \u00d8ster Ho-num Kirkeg\u00e5rd kom en del over 100 \u00e5r gamle gravsten for dagens lys. Stenenes inskriptioner fort\u00e6ller meget om tidens opfattelse af samfund, liv og d\u00f8d.
L\u00e6s om Gravstenene: Genfundne gravsten. <\/a><\/p>\n\n\n\n

120: \u00d8ster Hornum Varehus<\/strong>
Ind til midt i 1980’erne havde \u00d8ster Hornum et Varehus; en forretning, hvor man kunne k\u00f8be herret\u00f8j, damet\u00f8j, arbejdst\u00f8j, motorolie og meget andet. Forretningen var fra 1922 til 1984 ejet af familien Larsen.
L\u00e6s historien her: \u00d8ster Hornum Varehus.<\/a><\/p>\n\n\n\n

119: Et stykke egetr\u00e6 med en lang historie<\/strong>
I sommeren 2013 blev der foretaget en istands\u00e6ttelse af tagv\u00e6rket over apsis i \u00d8ster Hornum Kirke. Efterf\u00f8lgende blev et stykke af murremmen over den nordlige del af kirkens apsis savet ud med henblik p\u00e5 at f\u00e5 det \u00e5rstalsbestemt.
L\u00e6s historien: Tr\u00e6stykket fra \u00d8ster Hornum Kirke. <\/a><\/p>\n\n\n\n

118: Tr\u00e6hestene fra \u00d8ster Hornum<\/strong>
Nathalia Hansen blev udl\u00e6rt karetmager i 1918 p\u00e5 sin fars v\u00e6rksted. Ved gifterm\u00e5l i 1921 forlod hun som s\u00e5dan sit fag, men fortsatte en mindre produktion af tr\u00e6leget\u00f8j. L\u00e6s hendes historie her: Tr\u00e6hestene fra \u00d8ster Hornum.<\/a><\/p>\n\n\n\n

117: Bente Frendrups erindringer<\/strong>
Bente Frendrup Nielson er opvokset i Molbjerg. Fra hun var 7 til 14 fik hun klaverundervisning i Nibe samtidig med at hun gik p\u00e5 \u00d8ster Hornum Skole. Herfra kom hun direkte p\u00e5 musikkonservatoriet i Aalborg – og derefter blev hendes liv et “liv i musikkens verden” som hun selv skriver.
L\u00e6s hendes egen fort\u00e6lling: Bente Frendrup Nielsons erindringer.<\/a><\/p>\n\n\n\n

116: Et hjem med folk, f\u00e6, kr\u00e6 og hygge p\u00e5 Nih\u00f8jevej<\/strong>
S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen (f. 1919) voksede op p\u00e5 Nih\u00f8jevej som s\u00f8n af Gine og Ingeman S\u00f8rensen. I denne artikel ser han med gl\u00e6de tilbage p\u00e5 sit barndomshjem med de mange forskellige husdyr: Hest, hunde og en kat – foruden kreaturer i stalden.
L\u00e6s historien: Et hjem med folk, f\u00e6 og hygge p\u00e5 Nih\u00f8jevej. <\/a><\/p>\n\n\n\n

115: Peter Kvist – et billede af en personlighed<\/strong>
Peter Kvist er vel efterh\u00e5nden kun kendt af navn som ham med “Stense og Peter Kvists mindefond”. Peter Kvist var landmand, handelsmand og politiker, bosiddende i Estrup. Han var med i \u00d8ster Hornum Sogner\u00e5d i mangfoldige \u00e5r; formand op til kommunalreformen i 1970. Derefter var han borgmester i St\u00f8vring Kommune frem til udgangen af 1985. I den anledning blev der malet et portr\u00e6t af ham.
Historien kan l\u00e6ses her: Peter Kvist – et billede af en personlighed.<\/a><\/p>\n\n\n\n

114: Fra karetmagerv\u00e6rksted til autov\u00e6rksted – og til murbrokker<\/strong>
Et af byens \u00e6ldste huse blev 12. april 2018 revet ned. Huset har en lang historie.
Historien kan l\u00e6ses her: Fra karetmagerv\u00e6rksted til autov\u00e6rksted.<\/a><\/p>\n\n\n\n

113: Med Bente Frendrup ad Rute 31<\/strong>
Det, vi i dag kalder oplandsbusserne, hed f\u00f8rhen slet og ret: Rutebilen. Busser var nogle, der k\u00f8rte inde i byen uden nogensinde at komme ud af den. Og hvis chauff\u00f8rer ikke vidste, hvem der stod p\u00e5 hvor, og hvem der skulle af hvorn\u00e5r. N\u00e6h, Rute 31 var noget andet. Rute 31 gik mellem Nibe og Aalborg. N\u00e5r Bente skulle til Aalborg stod hun p\u00e5 i Molbjerg ved enden af det, der i dag hedder Molbjergvej.
Tag med p\u00e5 turen: Rute 31.<\/a><\/p>\n\n\n\n

112: \u00d8ster Hornum – en sommerdag under bes\u00e6ttelsen, 1940<\/strong>
Skrevet af en ukendt person, der kom cyklende til \u00d8ster Hornum fra Aalborg en varm sommerdag i 1940. Et kig ind i hverdagslivet f\u00e5 m\u00e5neder efter landet var besat af Nazi-Tyskland.
L\u00e6s historien: \u00d8ster Hornum – sommeren 1940. <\/a><\/p>\n\n\n\n

111: Svanedammen gennem 100 \u00e5r<\/strong>
Nu om dage kaldes den Andedammen, f\u00f8r var det Svanedammen. F\u00f8r igen var den skabt til at fungere som opstemning af vand til et lille vandkraftv\u00e6rk og endnu f\u00f8r var der p\u00e5 stedet bare en flad, sumpet eng. Netop nu er dammen ved at blive renset op for \u00e5rtier gammelt mudder, og vil til for\u00e5ret v\u00e6re smuk som n\u00e6sten aldrig f\u00f8r.
L\u00e6s dens historie her: Svanedammen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

109: Hans Povlsen – en forfatter i Himmerland<\/strong>
Hans Povlsen, f\u00f8dt 1886 stammede fra Grydsted ved Nibe, men var fra 1916 til 1954 l\u00e6rer i St\u00f8vring. Foruden at v\u00e6re en meget progressiv l\u00e6rer, var han ogs\u00e5 forfatter – mest kendt for sine digte skrevet p\u00e5 himmerlandsk. Mere ukendt er hans fem romaner, skrevet i tidsrummet 1923 til 1943. Hans barnebarn Steen Klitg\u00e5rd Povlsen, lektor emeritus i litteraturhistorie p\u00e5 Aarhus Universitet, har genl\u00e6st dem.
L\u00e6s hans vurdering: Hans Povlsens forfatterskab. <\/a><\/p>\n\n\n\n

108: Guldb\u00e6k Friskoles 50 \u00e5rs jubil\u00e6ums skrift<\/strong>
Guldb\u00e6k Skole var folkeskole fra 1917 til 1959, hvor den blev omdannet til Guldb\u00e6k Friskole.
L\u00e6s Friskolens jubil\u00e6ums skrift her: Guldb\u00e6k Skole runder 100 \u00e5r.<\/a><\/p>\n\n\n\n

107: Soldat i 1940 – kedelig vagttjeneste<\/strong>
S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen fra \u00d8ster Hornum fortsatte sin milit\u00e6rtjeneste efter de dramatiske begivenheder 9. april 1940. Han kom til at g\u00f8re vagttjeneste i K\u00f8benhavn.
L\u00e6s hans fort\u00e6lling: Soldat i K\u00f8benhavn 1940.<\/a><\/p>\n\n\n\n

106: Soldat 9. april 1940<\/strong>
S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen, s\u00f8n af Gine og Ingeman S\u00f8rensen p\u00e5 Nih\u00f8jevej, var indkaldt til milit\u00e6rtjeneste fra 1939 til 1940. Han oplevede blandt andet den tyske bes\u00e6ttelse af Vordingborg Kaserne om morgenen 9. april 1940.
L\u00e6s hans fort\u00e6lling her: Soldat 9. april 1940.<\/a><\/p>\n\n\n\n

104: Fjernvarme i \u00d8ster Hornum 1966<\/strong>
Det er 25 \u00e5r siden, der blev etableret fjernvarme i \u00d8ster Hornum. Allerede i 1966 var der planer om at bygge et fjernvarmev\u00e6rk. Planerne l\u00f8b ud i sandet.
Her er historien: Fjernvarme i \u00d8ster Hornum 1966.<\/a><\/p>\n\n\n\n

103: Tingh\u00f8j, Galgeh\u00f8j og Kagh\u00f8j<\/strong>
Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt \u00f8st for \u00d8ster Hornum by ved den store Tingh\u00f8j, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldb\u00e6k og \u00d8ster Hornum ved den gamle oksevej eller h\u00e6rvej mellem Aalborg og Viborg; deraf navnet Gl. Viborgvej.
L\u00e6s fort\u00e6llingen: Tingh\u00f8j.<\/a><\/p>\n\n\n\n

102: Naboskab<\/strong>
S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen, der voksede op p\u00e5 Nih\u00f8jevej i 1920’erne byder p\u00e5 endnu en fort\u00e6lling. Denne gang handler den om hvor meget et godt naboskab betyder.
L\u00e6s her fort\u00e6llingen om godt naboskab.<\/a><\/p>\n\n\n\n

101: Vagn Lyngberg Andersen, politibetjent og flygtning i eget land<\/strong>
Vagn Lyngberg Andersen blev f\u00f8dt 1920 i S\u00f8rup. Fra 1942 virkede han inden for politiet. Fra december 1943 var han ansat hos Aalborg Politi, et forhold der fik en brat ende 19. september 1944, da den tyske milit\u00e6rmagt arresterede det danske politi. Vagn Lyngberg Andersen undgik arrestation og gik ind i modstandsbev\u00e6gelsen.
L\u00e6s Vagn Lyngberg Andersens fort\u00e6lling her.<\/a> <\/p>\n\n\n\n

100: Barndom i 1920’erne og historien om geder p\u00e5 afveje<\/strong>
S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen, der voksede op p\u00e5 Nih\u00f8jevej i 1920’erne, fort\u00e6ller om sin barndom, byggeri af familiens hus, naboerne – og om en gedefamilie p\u00e5 afveje.
L\u00e6s historien om barndom 1920’erne her. <\/a><\/p>\n\n\n\n

99: Udstykning af husmandsbrug, generationsskifte og aft\u00e6gt<\/strong>
For godt 100 \u00e5r siden blev mange herreg\u00e5rde, st\u00f8rre g\u00e5rde og pr\u00e6steg\u00e5rde udstykket til mindre husmandsbrug, der kom til at g\u00e5 i arv til de efterf\u00f8lgende generationer. N\u00e5r en generation overgav bedriften til n\u00e6ste generation, var det skik at de \u00e6ldre som en del af overdragelsen til den yngre betingede sig ophold, mad og pleje den resterende del af tilv\u00e6relsen. I denne artikel fort\u00e6lles om de faktiske forhold p\u00e5 ejendommen Harrildvej 23.
L\u00e6s her om husmandsbrug og aft\u00e6gt.<\/a><\/p>\n\n\n\n

98: \u00d8ster Hornum fik sin B\u00f8rnehave 1974<\/strong>
For godt 40 \u00e5r siden tog en flok for\u00e6ldre initiativ til at f\u00e5 bygget en b\u00f8rnehave i \u00d8ster Hornum.
L\u00e6s historien om da \u00d8ster Hornum fik sin b\u00f8rnehave. <\/a><\/p>\n\n\n\n

97: Byens samlingsrum<\/strong>
Ethvert samfund har brug for lokaler til afholdelse af sammenkomster af den ene eller den anden art, s\u00e5ledes ogs\u00e5 her i \u00d8ster Hornum. F\u00f8rst kom kirken kort f\u00f8r \u00e5r 1200, s\u00e5 kom samlingshuset i slutningen af 1800-tallet. Det blev efter f\u00e5 \u00e5rtier afl\u00f8st af forsamlingshuset. Seneste skud her i byen er Hallen, der kom til i 1984.
L\u00e6s her om byens samlingsrum.<\/a><\/p>\n\n\n\n

96: M\u00f8ntfund i \u00d8ster Hornum og s\u00f8lvskat ved Byrsted<\/strong>
Det er ikke kun nu om dage, man ved hj\u00e6lp af avancerede metaldetektorer finder m\u00f8nter og s\u00f8lvskatte fra svundne tider. I 1898 blev der gjort et fund af en serie m\u00f8nter ved \u00d8ster Hornum og i 1846 blev der fundet en meget interessant s\u00f8lvskat ved Byrsted.
L\u00e6s her om m\u00f8ntfund og s\u00f8lvskat.<\/a><\/p>\n\n\n\n

95: S\u00f8ren-Amerika<\/strong>
I denne fort\u00e6lling skriver S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen om, hvad han har f\u00e5et fortalt om sin bedstefar, der ligeledes hed S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen, f\u00f8dt 1842 og kaldet S\u00f8ren-Amerika. Tilnavnet skyldtes et l\u00e6ngere ophold i Nordamerika, et ophold man i \u00f8vrigt ikke ved ret meget om, udover at han arbejdede i skovene. Det menes, han udvandrede omkring 1860 eller senere efter endt milit\u00e6rtjeneste. Han kom tilbage til \u00d8ster Hornum i begyndelsen af 1870\u2019erne.
L\u00e6s historien og S\u00f8ren-Amerika.<\/a><\/p>\n\n\n\n

94: Finn Svendsen p\u00e5 Torsted Skole 1960<\/strong>
Mange her i byen husker Finn Svendsen som en meget aktiv herre, der blandt andet var med til at f\u00e5 bygget Hallen. Her kan l\u00e6ses Finn Svendsens fort\u00e6lling om sit f\u00f8rste job som l\u00e6rer p\u00e5 Torsted Skole i 1960.
Han skriver selv om sin tid som l\u00e6rer i Torsted Skole.<\/a><\/p>\n\n\n\n

93: \u00c6ldst kendte billede af \u00d8ster Hornum<\/strong>
P\u00e5 Lokalhistorisk Arkiv findes det \u00e6ldst kendte billede af \u00d8ster Hornum. Kigger man godt efter p\u00e5 billedet, kan der uddrages meget om byen og tiden for omkring 150 \u00e5r siden.
L\u00e6s her om \u00d8ster Hornum i 1866.<\/a><\/p>\n\n\n\n

92: Historiske gravminder p\u00e5 \u00d8ster Hornum Kirkeg\u00e5rd<\/strong>
P\u00e5 \u00d8ster Hornum Kirkeg\u00e5rd st\u00e5r en r\u00e6kke gravsten, der af den ene eller anden grund er fredede. Nogle er fredet p\u00e5 grund af den afd\u00f8des betydning for byen, andre er fredet fordi de repr\u00e6senterer en bestemt type gravsten.
L\u00e6s her om historiske gravminder.<\/a><\/p>\n\n\n\n

91: Kirkeg\u00e5rde og gravminder<\/strong>
For blot 100 \u00e5r siden var der ikke megen orden og system p\u00e5 kirkeg\u00e5rdene, men herefter skete der meget b\u00e5de hvad ang\u00e5r pasning og udformning af kirkeg\u00e5rde og gravminder.
L\u00e6s her om kirkeg\u00e5rde og gravminder.<\/a><\/p>\n\n\n\n

90: Landbrug i “gamle” dage<\/strong>
Blandt Lokalhistorisk Arkivs billedsamling er en hel del, der fort\u00e6ller om arbejdet i landbruget f\u00f8r i tiden. En del af billederne stammer fra omr\u00e5det omkring \u00d8ster Hornum og en del fra den \u00f8vrige kommune. I tiden f\u00f8r mekaniseringen var det menneskekr\u00e6fter, suppleret med hestekr\u00e6fter, der klarede alt landbrugsarbejde. H\u00e5rdt slid og mange mennesker i arbejde.
L\u00e6s her om landbrug i “gamle dage”.<\/a><\/p>\n\n\n\n

89: Lokalhistorisk Arkiv i \u00d8ster Hornum<\/strong>
Lokalhistorisk Arkiv for St\u00f8vring Kommune blev grundlagt 5. september 1973. Blandt hovedkr\u00e6fterne var Poul Christensen og Cr\u00e6n Andersen, begge fra \u00d8ster Hornum. L\u00e6s her om grundl\u00e6ggelsen i 1973.<\/a><\/p>\n\n\n\n

88: Vidner med st\u00e6rkt tr\u00e6kkende terr\u00e6nkikkert<\/strong>
3. september 1897 afh\u00f8res en ung kvinde, knap 16 \u00e5r, af herredsfoged D\u00e6ndler ved politiretten i Nibe. Hun vedst\u00e5r en erkl\u00e6ring hun har forfattet, hvori hun fort\u00e6ller om de seksuelle overgreb hendes husbond, sognepr\u00e6st i \u00d8ster Hornum, Niels Peter Andersen Gade, har beg\u00e5et mod hende. Enkelte af afh\u00f8ringerne, der ord for ord er nedskrevet i forh\u00f8rsprotokollen, kan l\u00e6ses med en vis humoristisk distance. Her er det mejeristen, hans kone og en undermejerist, der boede lige overfor pastor Gade og brugsuddeleren med frue, der afgiver vidneudsagn. De har nemlig observeret interessante ting og sager ved hj\u00e6lp af mejeristens st\u00e6rkt tr\u00e6kkende terr\u00e6nkikkert.
L\u00e6s her om hvad der blev set i kikkerten.<\/a><\/p>\n\n\n\n

87: Vejmand og amat\u00f8rark\u00e6olog Ingeman S\u00f8rensen<\/strong>
Vejmand og amat\u00f8rark\u00e6olog Ingeman S\u00f8rensen og hans s\u00f8n Martin S\u00f8rensen indsamlede en stor m\u00e6ngde oldtidsfund i omegnen af \u00d8ster Hornum. Samlingen kan ses p\u00e5 Lokalhistorisk Arkiv. Her kan l\u00e6ses fort\u00e6llingen om Ingeman S\u00f8rensens liv som menneske, vejmand og amat\u00f8rark\u00e6olog.
L\u00e6s her om Ingeman S\u00f8rensen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

86: Vikingetidssmykke fundet i \u00d8ster Hornum<\/strong>
For et par \u00e5r siden fandt amat\u00f8rark\u00e6olog Ren\u00e9 Skj\u00f8dt et cirka 900 \u00e5r gammelt smykke i den s\u00e5kaldte Urnes-stil p\u00e5 en mark t\u00e6t ved \u00d8ster Hornum Kirke. Man kan forestille sig, at smykket er tabt p\u00e5 vej til eller fra den dengang nybyggede kirke. Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige smykke er nu udstillet p\u00e5 Nationalmuseet i K\u00f8benhavn.
L\u00e6s her om vikingetidssmykket fra \u00d8ster Hornum.<\/a><\/p>\n\n\n\n

85: Hos fotograf Hovgaard i 1920’erne<\/strong>
Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det f\u00f8r i tiden, da fotografiapparater var store, dyre og besv\u00e6rlige at bruge. Tillige kr\u00e6vedes noget i retning af \u201dden lille kemikereksamen\u201d at fremkalde billederne, der blev optaget p\u00e5 store glasplader, hvorp\u00e5 der var smurt en lysf\u00f8lsom emulsion.
L\u00e6s om fotograf Viggo Hovgaard.<\/a><\/p>\n\n\n\n

84: Cr\u00e6n Andersen, k\u00e6mneren<\/strong>
Mange husker stadig Cr\u00e6n Andersen, der p\u00e5 mange m\u00e5der var en personlighed, der satte sig pr\u00e6g p\u00e5 byen. Foruden at v\u00e6re kommunal embedsmand i b\u00e5de \u00d8ster Hornum Kommune og senere i St\u00f8vring Kommune, var han kendt for sit virke som forfatter til utallige tekster til byens revyer og meget andet.
L\u00e6s her om Cr\u00e6n Andersen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

83: Tromlef\u00f8rer Laurids Qvist Madsen fort\u00e6ller<\/strong>
Laurids Qvist Madsen, f. 1896, fort\u00e6ller med stor humor og bid om sin barndom i Estrup, sine f\u00f8rste arbejdserfaringer hos de forskellige g\u00e5rdm\u00e6nd p\u00e5 egnen og om sit arbejde som f\u00f8rer af en af amtets vejtromler.
L\u00e6s om tromlef\u00f8rer Laurids Madsen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

82: Julebrev fra 1924<\/strong>
At l\u00e6se et julebrev fra en fjern fortid er som at dykke ned i en tidslomme. Et s\u00e5dant julebrev blev for en tid siden fundet p\u00e5 Lokalhistorisk Arkiv. Brevet er skrevet i 1924 af den aldrende l\u00e6rer Jens Mark S\u00f8rensen og er stilet til hans gamle ven pastor Wested og fort\u00e6ller om dagligdagens sm\u00e5 gl\u00e6der og fortr\u00e6deligheder.
L\u00e6s l\u00e6rer Mark S\u00f8rensens julebrev fra 1924.<\/a><\/p>\n\n\n\n

81: S\u00e5dan boede de i “Gamle Dage”<\/strong>
Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser f\u00f8lgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sj\u00e6ldnere kom fotograferne indend\u00f8rs for at dokumentere hvordan almindelige mennesker boede og havde indrettet sig i deres private hjem. Nogle gange lykkedes det.
L\u00e6s her om hvordan man boede i “gamle dage”. <\/a><\/p>\n\n\n\n

80: Sct. Kjeld i \u00d8ster Hornum Kirke<\/strong>
En tussegammel brun tr\u00e6figur st\u00e5r bag d\u00f8befonten i \u00d8ster Hornum Kirke. Hvor gammel er figuren, hvordan er den havnet her og hvem skal den forestille?
L\u00e6s et kvalificeret g\u00e6t – Sct. Kjeld i \u00d8ster Hornum Kirke.<\/a><\/p>\n\n\n\n

79: Fra hestevogn til forkromet bil<\/strong>
Mennesker har altid haft et behov for at flytte sig selv fra sted til sted og f\u00e5 varer transporteret til og fra det sted, hvor de boede. Der er p\u00e5 Arkivet bevaret en hel del billeder af de transportmidler, der har v\u00e6ret benyttet i og omkring \u00d8ster Hornum \u2013 her kommer et udpluk.
L\u00e6s om transport gennem tiden.<\/a><\/p>\n\n\n\n

78: Fra aft\u00e6gtskontrakt til bygning af Birkeh\u00f8j<\/strong>
F\u00f8r i tiden var det ofte, at \u00e6ldre familiemedlemmer blev boende livet ud hos et af b\u00f8rnene. Der blev indg\u00e5et en aftale, en aft\u00e6gtskontrakt, der n\u00f8je opregnede hvad der forventedes af parterne. Med undergangen af den gamle landbrugskultur blev der behov for andre ordninger, heriblandt bygning af alderdomshjem eller plejehjem. I \u00d8ster Hornum blev Birkeh\u00f8j bygget i 1969.
L\u00e6s her om aft\u00e6gtskontrakter og Birkeh\u00f8j.<\/a><\/p>\n\n\n\n

77: Feriecenter ved Hornum S\u00f8<\/strong>
I f\u00f8rste halvdel af 1970’erne var der store planer om at bygge et stort feriecenter omkring Hornum S\u00f8. Planerne l\u00f8b lige s\u00e5 stille ud i sandet – men stort var det sl\u00e5et op. L\u00e6s her om det planlagte feriecenter ved Hornum S\u00f8.<\/a><\/p>\n\n\n\n

76: Vejen gennem byen<\/strong>
Fra helt gammel tid var der ikke nogen egentlig vej gennem byen. Man snoede sig ud og ind mellem husene til man kom den vej man skulle. Efterh\u00e5nden kom der mere styr p\u00e5 tingene. I 1969 blev vejen endda omlagt, s\u00e5 man kunne suse lige ind i byen med fuld fart.
L\u00e6s om vejen gennem byen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

75: Fra mudret vandhul til Svanedam<\/strong>
Som en lille romantisk park i byen har vi Svanedammen. Svanedammen har en lang og sp\u00e6ndende historie, der kan l\u00e6se mere om i artiklen.
Her er historien om Svanedammen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

74: B\u00e6kken under byen<\/strong>
F\u00f8r 1940 var omr\u00e5det hvor Stadion nu ligger et vandlidende omr\u00e5de, der dannede udgangspunkt for b\u00e6kken, der nu l\u00f8ber under byen og udmunder i Svanedammen. L\u00e6s her om b\u00e6kken under byen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

73: Kogekonen Signe Dahl fra Molbjerg<\/strong>
I mange \u00e5r var det Signe Dahl, der blev kaldt p\u00e5, n\u00e5r der skulle laves mad til et st\u00f8rre gilde i rundt om p\u00e5 g\u00e5rdene, i forsamlingshuset eller n\u00e5r der var jubil\u00e6um in fx et mejeri. Signe Dahl fortalte for en del \u00e5r siden sin historie, og denne fort\u00e6lling blev optaget p\u00e5 b\u00e5nd og nu renskrevet, s\u00e5 nutiden kan f\u00e5 kendskab til denne dygtige og slagf\u00e6rdige kvinde.
Signe Dahls fort\u00e6lling kan l\u00e6ses her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

72: Huse der forsvandt<\/strong>
Der sker l\u00f8bende forandringer i enhver bys huse og bygninger, s\u00e5ledes ogs\u00e5 i \u00d8ster Hornum. Nogle huse har gennem \u00e5rtier et n\u00e6sten u\u00e6ndret udseende, mens andre bliver ombygget til n\u00e6sten ukendelighed. Endelig kan der ske det, at en bygning med tiden bliver s\u00e5 d\u00e5rlig eller mister sin funktion, s\u00e5 den helt bliver raget ned og eventuelt erstattet af anden bebyggelse. Det er den sidste slags huse, \u201dHuse der er forsvundet\u201d, der kan l\u00e6ses om i artiklen.
Artiklen kommer her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

71: De gode gamle dage var ikke s\u00e5 gode<\/strong>
“N\u00e5r nogen siger \u201dI de gode gamle dage\u201d, t\u00e6nker jeg p\u00e5 den kommentar, min far altid gav, n\u00e5r han h\u00f8rte dette udtryk: \u201dDe skulle knageme have pr\u00f8vet at opleve dem\u201d. For ham var der ikke kun noget rosenr\u00f8dt over de gode gamle dage, s\u00e5dan som han oplevede det i sin barndom p\u00e5 husmandsstedet i Byrsted og som tjenestekarl i sin ungdom p\u00e5 egnens g\u00e5rde. Tv\u00e6rtimod s\u00e5 var det en oplevelse af fattigdom og forhold, som er n\u00e6sten ufattelige for mennesker i det moderne velf\u00e6rds- og overflodssamfund, men dog kun ligger 80 \u00e5r tilbage i tiden”.
L\u00e6s her om de gamle dage, der ikke var s\u00e5 gode.<\/a><\/p>\n\n\n\n

70: Da den “Spanske Syge” h\u00e6rgede<\/strong>
Umiddelbart efter den f\u00f8rste verdenskrigs oph\u00f8r h\u00e6rgede en voldsom influenzaepedemi store dele af verden. Vores egn blev ikke forbig\u00e5et. Mange blev syge og mange d\u00f8de.
L\u00e6s her om den “Spanske Syge”.<\/a><\/p>\n\n\n\n

69: Optog i \u00d8ster Hornum ved festlige lejligheder<\/strong>
Hvert \u00e5r arrangeredes et festligt optog i forbindelse med Landsbyfesten. Igennem tiden har ogs\u00e5 andre store begivenheder i byen givet anledning til at arrangere optog – fx ved indvielse af Stadion, h\u00e5ndboldbane og Hallen.
L\u00e6s om optog i \u00d8ster Hornum ved festlige lejligheder.<\/a><\/p>\n\n\n\n

68: Peter R\u00f8nn fort\u00e6ller<\/strong>
Peter R\u00f8nn, \u00d8ster Hornum (1897 \u2013 1985) besk\u00e6ftigede sig gennem et lagt liv med mange forskellige ting. Blandt andet var han med, da vandkraftv\u00e6rket blev anlagt hvor nu \u201dSvanedammen\u201d er. Han og hustruen Dagny boede, hvor nu \u201dPeter R\u00f8nns v\u00e6nge\u201d ligger. I 1980 fortalte Peter R\u00f8nn om sit liv. Denne fort\u00e6lling blev optaget p\u00e5 b\u00e5nd.
Afskrift af b\u00e5ndet kan l\u00e6ses her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

67: Frysehusenes korte \u00e6ra<\/strong>
I “gamle dage” var det sv\u00e6rt at opbevare f\u00f8demidler i l\u00e6ngere tid uden at de blev ford\u00e6rvede. Man kunne ryge eller nedsalte k\u00f8d, senere kom henkogning p\u00e5 mode. Umiddelbart efter 2. verdenskrig blev der bygget frysehuse i stort set hver enkelt landsby. I \u00d8ster Hornum var der endog to af slagsen. Det ene l\u00e5 p\u00e5 Estrupvej, det andet p\u00e5 Nih\u00f8jevej.
Det er dette frysehus, denne fort\u00e6lling handler om.<\/a><\/p>\n\n\n\n

66: Byens fris\u00f8rer i 60 \u00e5r<\/strong>
Ellen og Edvardt Stenild Andersen drev i 60 \u00e5r fris\u00f8rsalonen p\u00e5 Nibevej. Har man blot boet i \u00d8ster Hornum i 10 \u00e5r eller mere, huskes det altid energiske, humoristiske og foretagsomme par.
L\u00e6s her om Ellen og Stenild Andersen. <\/a><\/p>\n\n\n\n

65: Sparekassen holdt stor jubil\u00e6umsfest<\/strong>
Det er ved at v\u00e6re nogle \u00e5r siden, byen havde en sparekasse. Den lukkede 2008 efter 134 \u00e5r i byen. Da sparekassen i 1949 holdt 75 \u00e5rs jubil\u00e6um blev alle sejl sat til og der blev holdt en stor fest i den anledning.
L\u00e6s i denne beretning om, hvordan det gik for sig.<\/a><\/p>\n\n\n\n

64: Socialpolitik 1883 og 1908<\/strong>
Dette er en unders\u00f8gelse af hvilken hj\u00e6lp der i \u00d8ster Hornum sogn blev givet til fattige, syge og gamle i henholdsvis 1883 og 1908. Unders\u00f8gelsen bygger p\u00e5 de oplysninger, der kan findes i sogner\u00e5dets beslutningsprotokoller og kan, da andre kilder tilsyneladende ikke findes, derfor v\u00e6re ufuldst\u00e6ndig. Det kommunale styre, dengang kaldet sogner\u00e5det, havde tre omr\u00e5der at tage vare p\u00e5. Det f\u00f8rste var vejv\u00e6senet, det andet b\u00f8rnenes skolegang og det tredje var at afhj\u00e6lpe den v\u00e6rste n\u00f8d blandt sognets fattige, syge og gamle. Det er sidstn\u00e6vnte opgave denne fort\u00e6lling handler om.
L\u00e6s om fortidens socialpolitik her. <\/a><\/p>\n\n\n\n

63: Murermester Just S\u00f8rensen Trys\u00f8e<\/strong>
I fem generationer har der v\u00e6ret en murermester ved navn Thrys\u00f8e i \u00d8ster Hornum. Den f\u00f8rste af slagsen hed Just S\u00f8rensen Trys\u00f8e \u2013 og det er ham, denne fort\u00e6lling handler om. F\u00f8rst hans ans\u00f8gning om at m\u00e5tte drive selvst\u00e6ndig murervirksomhed \u2013 og derefter fort\u00e6llingen om hans arbejde p\u00e5 Guldb\u00e6k Skole; et arbejde, der skulle blive hans sidste.
L\u00e6s her om Just S\u00f8rensen Trys\u00f8e. <\/a><\/p>\n\n\n\n

62: B\u00f8rnearbejde i t\u00f8rvemosen<\/strong>
Else Jensen var hele sin barndom og ungdom med til at grave t\u00f8rv i det store moseomr\u00e5de mellem S\u00f8rup, H\u00e6sum og St\u00f8vring. Fort\u00e6lleren giver p\u00e5 baggrund af det h\u00e5rde arbejde ikke meget for talen om “de gode gamle dage”.
L\u00e6s Elses fort\u00e6lling om arbejdet i t\u00f8rvemosen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

61: Kloakering f\u00f8r og nu<\/strong>
Byen har v\u00e6ret gravet op p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs i efter\u00e5ret 2010 og graveriet fortsatte i 2011. Der skal nemlig fornyes kloakledninger. Det er ikke f\u00f8rste gang, byens gader graves op i den anledning. Web-redakt\u00f8ren har kigget lidt i det gamle fotoalbum.
L\u00e6s her om kloakering f\u00f8r og nu.<\/a><\/p>\n\n\n\n

60: Men vi turde jo ikke hj\u00e6lpe<\/strong>
Harriet Eriksen og hendes mand fik p\u00e5 deres ejendom p\u00e5 Guldb\u00e6k Hede i maj 1944 meget uventet bes\u00f8g af en engelsk soldat, som s\u00f8gte hj\u00e6lp. Familien turde ikke andet end at give ham mad og skyndsomt sende ham v\u00e6k – man var bange for at hj\u00e6lp ville f\u00f8re til repr\u00e6ssalier fra de tyske tropper. Sagen plagede Harriet resten af livet – var hun skyld i den unge mands d\u00f8d eller overlevede han?
L\u00e6s Harriet Eriksens sp\u00e6ndende beretning her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

59: \u00d8jenvidne til byens brand 1889<\/strong>
Kristian Mark boede i 1889 hos sin sl\u00e6gtning l\u00e6rer Jens S\u00f8rensen Mark. For mange \u00e5r siden fortalte han om sine oplevelser den sommerdag i 1889 da en tredjedel af \u00d8ster Hornum br\u00e6ndte. Hans fort\u00e6lling blev optaget p\u00e5 b\u00e5nd, og det fortalte skrevet ned.
L\u00e6s her Kristian Marks fort\u00e6lling om byens brand.<\/a><\/p>\n\n\n\n

58: \u00d8ster Hornum under 1. Verdenskrig<\/strong>
Tiden fra krigsudbruddet i august 1914 og frem til krigens slutning i november 1918 blev det danske samfund gennemgribende forandret; kimen til velf\u00e6rdssamfundet blev lagt. Regeringens afbalancerede udenrigspolitik holdt godt nok landet uden for krigen, men krigens virkning slog h\u00e5rdt igennem trods det. Varemangel og dyrtid kunne have sl\u00e5et benene v\u00e6k under de d\u00e5rligst stillede, men en strikt fordelingspolitik sikrede at ingen led direkte n\u00f8d. Det var sogner\u00e5dene, der fik opgaven at f\u00f8re fordelingen og kontrollen med stort set alt ud i livet; og det gjorde de godt, trods det at deres arbejdsbyrde i perioden blev mangedoblet.
L\u00e6s her om \u00d8ster Hornum under 1. Verdenskrig.<\/a><\/p>\n\n\n\n

57: \u00d8ster Hornum skole – et s\u00f8skendepar fort\u00e6ller <\/strong>
I forbindelse med \u00d8ster Hornum Skoles 50 \u00e5rs jubil\u00e6umsfest i 2005 blev der skrevet mange fort\u00e6llinger om tildragelser p\u00e5 og i forbindelse med skolen. Her fort\u00e6ller s\u00f8skendeparret Gudrun og Gregers Gregersen om oplevelser af skolen i tidsrummet fra 1937 til 1957.
Deres fort\u00e6llinger kan l\u00e6ses her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

56: \u00d8ster Hornum Skole – leder og l\u00e6rer fort\u00e6ller<\/strong>
Skoleinspekt\u00f8r Henry S\u00f8rensen og l\u00e6rer Klara Rams fort\u00e6ller om tiden fra 1955 frem til begyndelsen af 1990’erne.
L\u00e6s deres fort\u00e6llinger her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

55: \u00d8ster Hornum Skole – tilbygning 1976<\/strong>
Der blev bygget til skolen i 1976 – og Henry S\u00f8rensens efterf\u00f8lgere som skoleinspekt\u00f8rer fort\u00e6ller om deres tid p\u00e5 skolen.
Her kan fort\u00e6llingen l\u00e6ses.<\/a><\/p>\n\n\n\n

54: \u00d8ster Hornum Skole – kunst og det praktiske<\/strong>
Der er kunst og musik p\u00e5 skolen – og s\u00e5 alt det praktiske, som ogs\u00e5 skal klares.
Her kan l\u00e6ses om kunst og praktisk arbejde p\u00e5 skolen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

53: Volstrup skole fra 1917 til 1953<\/strong>
Da den gamle Guldb\u00e6k skole midtvejs mellem Guldb\u00e6k og Volstrup blev nedlagt i 1917 indviedes en meget flot skole i Guldb\u00e6k. P\u00e5 grund af massivt pres og tilbud om praktisk og \u00f8konomisk hj\u00e6lp fra borgerne i Volstrup, blev der ogs\u00e5 bygget en skole her. Den blev dog mindre og ikke n\u00e6r s\u00e5 prangende – og der blev kun ansat en l\u00e6rerinde!
L\u00e6s her historien om Volstrup Skole.<\/a><\/p>\n\n\n\n

52: Franz Julius – fra arbeitsdienst til l\u00e6rer i H\u00e6sum<\/strong>
Mange husker stadig Franz Julius, der var l\u00e6rer i H\u00e6sum skole og da den lukkede l\u00e6rer p\u00e5 \u00d8ster Hornum skole frem til 1977. Han var en markant personlighed, men ikke s\u00e5 mange kender hans baggrund. Selv har han kort f\u00f8r sin d\u00f8d fortalt historien.
L\u00e6s Franz Julius’ dramatiske fort\u00e6lling.<\/a><\/p>\n\n\n\n

51: Ung vikar p\u00e5 H\u00e6sum skole for\u00e5ret 1950<\/strong>
En landsbyskolerapport, skrevet af en seminarieelev, der fungerede som vikar i april og maj 1950. Hvem forfatteren er, har ikke v\u00e6ret muligt at opklare. Det er imidlertid sikkert, at han har haft \u00f8rer og \u00f8jne vidt \u00e5bne og har noteret selv de mindste tildragelser og erfaringer han har gjort mens han var p\u00e5 skolen. En unik fort\u00e6lling om en skoleform, der sang p\u00e5 allersidste vers.
L\u00e6s fort\u00e6llingen her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

50: Livet p\u00e5 H\u00e6sum skole 1925 til 1940<\/strong>
En pige voksede op som barn af l\u00e6rer Greve p\u00e5 H\u00e6sum skole, \u00c5ge Winter gik p\u00e5 skolen og spillede p\u00e5 sin harmonika, Bent Eriksen var elev p\u00e5 skolen, da den sang p\u00e5 sidste vers.
L\u00e6s hvad de selv skriver om deres skoletid.<\/a><\/p>\n\n\n\n

49: H\u00e6sum skole – fra vinterskole til lokalt kulturcentrum<\/strong>
Dette er den f\u00f8rste i en r\u00e6kke fort\u00e6llinger om H\u00e6sum skole, der startede tilbage i midten af 1800-tallet som “vinterskole” og udviklede sig til det lokale kulturcentrum inden lukningen i 1955.
L\u00e6s her om den f\u00f8rste skolegang i H\u00e6sum.<\/a><\/p>\n\n\n\n

48: Guldb\u00e6k skole<\/strong>
I “meget gamle dage” l\u00e5 Guldb\u00e6k skole midt mellem Volstrup og Guldb\u00e6k. I 1917 blev der i begge byer bygget ny skoler. Skolen i Volstrup lukkede 1954, da der ikke kunne findes en l\u00e6rer, der ville undervise i den lille skole. Skolen i Guldb\u00e6k lukkede som kommuneskole i 1959, men blev fortsat som friskole.
Om Guldb\u00e6k skole kan der l\u00e6ses her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

47: Skolen i meget gamle dage<\/strong>
Skolen i \u00d8ster Hornum er netop blevet renoveret. Det giver anledning til et tilbageblik p\u00e5 skolev\u00e6senet i vores sogn. Her bringes den f\u00f8rste i en serie artikler om skolev\u00e6senet. Denne gang handler det om tiden fra “Arilds tid” til op mod \u00e5r 1900.
L\u00e6s artiklen om skolev\u00e6senets f\u00f8rste tid.<\/a><\/p>\n\n\n\n

46: H\u00e6sum skole i 1930’erne<\/strong>
Ellen Margrethe Pedersen var f\u00f8dt og opvokset p\u00e5 g\u00e5rden “Kilsmishus” i H\u00e6sum, p\u00e5 vej mod St\u00f8vring. Hun fort\u00e6ller om, hvordan det var at g\u00e5 i den lille skole i H\u00e6sum, hvordan undervisningen var, hvordan l\u00e6rernes s\u00e6rheder kom til udtryk, om udflugter og om juletr\u00e6sfesterne, der var forl\u00f8bere for nutidens meget st\u00f8rre Julemarkeder. L\u00e6s Ellens fort\u00e6lling her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

45: Borgerv\u00e6bning 1848<\/strong>
I for\u00e5ret 1848 havde man netop “vundet” Slavekrigen. Hvis der kom flere fjender i n\u00e6rheden af byen; ja, s\u00e5 skulle de blive m\u00f8dt af et sv\u00e6rt bev\u00e6bnet borgerv\u00e6rn.
Her er historien \u00d8ster Hornums borgerv\u00e6bning.<\/a><\/p>\n\n\n\n

44: Hvad blev der af Thea Gade?<\/strong>
Efter at pastor Gade var d\u00f8mt bort fra pr\u00e6steembedet i \u00d8ster Hornum og ruskede tremmer i Vridsl\u00f8selille, boede Thea Gade fortsat et stykke tid i pr\u00e6steg\u00e5rden.
Hvad der siden h\u00e6ndte hende, kan l\u00e6ses her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

43: Fra pr\u00e6steg\u00e5rd til celle i Vridsl\u00f8selille<\/strong>
I 1887 tiltr\u00e5dte N. P. A. Gade pr\u00e6steembedet i \u00d8ster Hornum. I Gades tid skete to begivenheder, som l\u00e6nge blev husket. I 1889 br\u00e6ndte en tredjedel af byen \u2013 og i 1897 blev Gade afskediget og indsat i Vridsl\u00f8selille i to \u00e5r. Det er sagen om Gades afsked f\u00f8rste del af denne fort\u00e6lling handler. Kort fortalt: Gade var lidt for glad for byens kvinder, navnlig de meget unge. Anden del af fort\u00e6llingen handler om Gades efterf\u00f8lger, pastor Wested, der fik samlet stumperne op efter Gades turbulente tid.
L\u00e6s historien om pastor Gade og pastor Wested.<\/a><\/p>\n\n\n\n

42: Pastor W\u00f8ldike og \u00c6blehaven<\/strong>
I anledning af at pastor Jeremias W\u00f8ldikes \u00e6blehave ved \u00d8ster Hornum pr\u00e6steg\u00e5rd blev genindviet i juni bringes her tre artikler om W\u00f8ldike og hans arbejde for udbredelsen af en mangfoldighed frugttr\u00e6er. Den f\u00f8rste er skrevet af arkivar Poul Christensen \u00e5r 2000, den n\u00e6ste er skrevet 1958 af gartner P. Remmer Nielsen, Nibe. Til slut en artikel fra 1929 af Johannes Trolle.
Historien kan l\u00e6ses her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

41: Retssag om en d\u00f8d hund i Guldb\u00e6k 1731<\/strong>
En strid om en h\u00e5ndfuld tr\u00e6skeer og en d\u00f8d hund blev i 1731 det helt store samtaleemne i Guldb\u00e6k og omegn – og f\u00f8rte til en langvarig retssag.
L\u00e6s her om retssagen om en d\u00f8d hund i Guldb\u00e6k.<\/a><\/p>\n\n\n\n

40: Heksen fra Bradsted<\/strong>
P\u00e5 Chr. 4.’s tid risikerede man at blive anklaget for hekseri, hvis man var lidt “til en side” eller var r\u00f8get uklar med sin nabo. V\u00e6verkonen Sindet (Signe) blev 1617 anklaget for b\u00e5de det ene og det andet. Efter nutidige begreber det rene nonsens. Anklagerne kom til at koste hende dyrt.
L\u00e6s historien om heksen fra Bradsted.<\/a><\/p>\n\n\n\n

39: Opv\u00e6kst p\u00e5 \u00d8ster Hornum mejeri<\/strong>
For godt et \u00e5rs tid siden bragtes fort\u00e6llingen om \u00d8ster Hornum Andelsmejeris historie. Den historie ses her p\u00e5 siden ved at blade lidt ned. Mejeribestyrer Christen Christensens s\u00f8n Mogens Mark Christensen har nu skrevet om, hvordan det var i 1950’erne og 60’erne at vokse op p\u00e5 mejeriet – det var alt andet end kedeligt!
Hans fort\u00e6lling kan l\u00e6ses her. <\/a><\/p>\n\n\n\n

38: Bryllupsfest p\u00e5 H\u00e6sumg\u00e5rd 1933<\/strong>
Den 17-\u00e5rige Alfred Gregersen arbejdede hos g\u00e5rdejer Anders Pinstrup i H\u00e6sum. P\u00e5 nabog\u00e5rden, H\u00e6sumg\u00e5rd, var der stort gilde, idet datteren Karen blev gift med sin Gerhard. Et bryllup p\u00e5 den st\u00f8rste g\u00e5rd i landsbyen var en stor sag, der varede i tre dage. Ogs\u00e5 egnens unge var med, nemlig om aftenen p\u00e5 tredjedagen. For Alfred var det en stor oplevelse, der endog inkluderede lidt romantik.
L\u00e6s fort\u00e6llingen om bryllup p\u00e5 H\u00e6sumg\u00e5rd.<\/a><\/p>\n\n\n\n

37: Fra Grandelaug til Borgerforening<\/strong>
S\u00e5 langt tilbage i tiden nogen kan forestille sig, har man i landsbyer hjulpet hinanden med anliggende af f\u00e6lles interesse. Dette arbejde blev organiseret i “grandelaug”, der havde en formand med betegnelsen “oldermand”. Da dyrkningsf\u00e6llesskabet oph\u00f8rte ved g\u00e5rdenes udflytning p\u00e5 det \u00e5bne land fra landsbyen, oph\u00f8rte grandelaugene med at fungere, men stadig var der brug for et r\u00e5d til at klare f\u00e6lles opgaver. Til det form\u00e5l dannedes der rundt om i landsbyerne Borgerforeninger. S\u00e5ledes ogs\u00e5 i \u00d8ster Hornum, hvor der i 1925 dannedes den Borgerforening, der den dag i dag er med til dels at arrangere byfester og anden underholdning og dels er byens talsmand i forhold til kommunen. Cr\u00e6n Andersen skrev ved Borgerforeningens 50 \u00e5rs jubil\u00e6um en fort\u00e6lling om foreningens hidtidige virke.
Denne fort\u00e6lling kan l\u00e6ses her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

36: Da Gamle Bach var p\u00e5 bes\u00f8g hos kongen<\/strong>
I dag er der n\u00e6ppe mange, der endnu husker gamle Bach i Guldb\u00e6k, men for et par generationer siden fyldte han sin del af billedet i den by han boede i. I dag ville man nok kalde ham noget af en landsby-original, en person der ikke var helt som andre folk i byen. En dag tog han en tur til K\u00f8benhavn for at tale med kongen.
Om den begivenhed og andet kan der l\u00e6ses her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

35: Degnen skar i kirkens inventar!<\/strong>
En degn er den gamle betegnelse for kirkesangeren. Tilbage i tiden blev denne funktion varetaget af elever fra katedralskolen i Aalborg. De fik dog tid til, m\u00e5ske under pr\u00e6stens lange pr\u00e6diken, at udf\u00f8re lidt tr\u00e6sk\u00e6rerarbejde!
L\u00e6s historien om degnenes tr\u00e6sk\u00e6rerarbejde.<\/a><\/p>\n\n\n\n

34: Hvem er ejeren af fornem gammel s\u00f8lvske?<\/strong>
Der blev i 1972 fundet en s\u00f8lvske p\u00e5 kirkeloftet … hvem er ejeren?
Se her, om g\u00e5den blev l\u00f8st!<\/a><\/p>\n\n\n\n

33: Drab i H\u00e6sum og d\u00f8dsvold ved barned\u00e5b i Volstrup<\/strong>
N\u00e5r spritten g\u00e5r ind, g\u00e5r forstanden ud – s\u00e5dan er det nu om dage, og s\u00e5dan var det ogs\u00e5 for 350 \u00e5r siden. L\u00e6s historien om to mord beg\u00e5et i henholdsvis H\u00e6sum og Volstrup.
L\u00e6s her om druk, vold og mord!<\/a><\/p>\n\n\n\n

32: T\u00e6rskev\u00e6rket i Guldb\u00e6k<\/strong>
For 100 \u00e5r siden var der ikke noget, der hed en mejet\u00e6rsker. F\u00f8rst skulle kornet h\u00f8sten med le, k\u00f8res i lade med hestevogn for siden hen at blive t\u00e6rsket. Fra gammel tid havde t\u00e6rskningen foreg\u00e5et med plejl, men i Guldb\u00e6k havde man et dampdrevet t\u00e6rskev\u00e6rk. N\u00e5r det skulle i sving, var det en st\u00f8rre historie.
L\u00e6s her om det drabelige t\u00e6rskev\u00e6rk i Guldb\u00e6k.<\/a><\/p>\n\n\n\n

31: Ud at se med Chr. S\u00f8rensen \u2026 1810 \u2013 1814<\/strong>
Christen S\u00f8rensen var fra \u00d8ster Hornum. Han boede som f\u00e6stebonde i Krog\u00e5rden, d\u00e9r hvor nu institutionen \u201dG\u00e5rden\u201d befinder sig. Han blev i 1810, under Napoleonskrigene, indkaldt til den danske h\u00e6r. Han skulle m\u00f8de i Stege p\u00e5 M\u00f8n, hvortil han gik det meste af vejen. Senere kom han med sit kompagni til forskellige steder i Nordtyskland. I de f\u00f8rste \u00e5r var Danmark allieret med Napoleon, senere (tvunget af omst\u00e6ndighederne) med i alliancen mod Napoleon. Her kan l\u00e6ses, hvad Chr. S\u00f8rensen selv har nedskrevet i sin dagbog om de fire \u00e5r i h\u00e6ren. Sproget kan m\u00e5ske for en nutidig l\u00e6ser virke lidt gammeldags, men det skal man ikke lade sig afskr\u00e6kke af. Fort\u00e6llingen har sin styrke i autenticiteten og Chr. S\u00f8rensens ligefremme fort\u00e6lleform.
Selv kaldte han sin fort\u00e6lling “Under Marchen”.<\/a><\/p>\n\n\n\n

30: Vejen til Nibe – lad amtet betale!<\/strong>
Begrebet “kasset\u00e6nkning” er ikke nyt. Da de gode \u00d8ster Hornum borgere i 1800-tallet ville have forbedret vejen til Nibe gjorde de mange krumspring for at f\u00e5 amtets kasse til at betale gildet – og selv undg\u00e5 at f\u00e5 andet end lommeuld op af bukselommerne.
L\u00e6s historien om vejen til Nibe.<\/a><\/p>\n\n\n\n

29: Folketingsmanden fra Estrup<\/strong>
I slutningen af 1800-tallet var Laurs Kvist fra Estrup den ubestridte sognekonge i \u00d8ster Hornum kommune. Medlem af et utal af bestyrelser, medlem af sogner\u00e5det og endda formand for r\u00e5det i to perioder. Fra 1890 til 1926 var han Nibe-kredsens medlem af Folketinget.
L\u00e6s her om folketingsmanden fra Estrup.<\/a><\/p>\n\n\n\n

27: Sk\u00e5ltegnsten ved Nih\u00f8jene<\/strong>
Indtil for nylig var en stor sten en del af afm\u00e6rkningen omkring P-pladsen ved Frendrup Nih\u00f8je. Stenen er ikke en hvilken som helst sten. Derfor har den f\u00e5et en ny og mere i\u00f8jnefaldende placering.
L\u00e6s sk\u00e5ltegnstenens historie.<\/a><\/p>\n\n\n\n

26: Sparekassen i \u00d8ster Hornum<\/strong>
Den lokale afdeling af Spar Nord lukkede fredag d. 29. februar 2008. Sparekassen i \u00d8ster Hornum blev oprettet 10. april 1874. Det vil sige, at efter n\u00e6sten 134 \u00e5rs uafbrudt sparekassevirksomhed har byen mistet denne lokalt funderede service!
L\u00e6s historien om Sparekassen i \u00d8ster Hornum.<\/a><\/p>\n\n\n\n

25: Dr\u00f8mmen om Amerika<\/strong>
I l\u00f8bet af sidste halvdel af 1800-tallet var der mange, der rejste fra Danmark til Amerika, f\u00f8rst og fremmest til USA\u2019s Midt-Vest. De forskellige udvandrere havde vidt forskellige motiver. Nogle rejste fra regul\u00e6r n\u00f8d og elendighed, andre fordi de p\u00e5 den ene eller den anden vis f\u00f8lte sig som outsidere, der mente at kunne f\u00e5 friskere luft og mere luft under vingerne ved at rejse ud. Ogs\u00e5 fra \u00d8ster Hornum var der mennesker, der rejste. Denne beretning handler om to udvandrere, den ene, der bevidst s\u00f8gte v\u00e6k, fysisk s\u00e5vel som mentalt, mens den anden bevarede den n\u00e6re tilknytning til hjemegnen.
L\u00e6s her om dr\u00f8mmen om Amerika.<\/a><\/p>\n\n\n\n

24: Jernbanestation i \u00d8ster Hornum<\/strong>
\u201dDing-di-dong, Ding-di-dong \u2013 regionaltog fra Aalborg mod Suldrup med stop i Harrild, Byrsted og Kirketerp afg\u00e5r fra spor 2 om f\u00e5 minutter\u201d. Dette kunne have lydt fra h\u00f8jttalerne p\u00e5 stationen i \u00d8ster Hornum, hvis initiativrige folk for knap 100 \u00e5r siden havde haft magt som de havde agt.
L\u00e6s historien om jernbanestationen i \u00d8ster Hornum. <\/a><\/p>\n\n\n\n

23: \u00d8ster Hornum andelsmejeri<\/strong>
Fra 1892 til udgangen af 1979 fungerede der i \u00d8ster Hornum et mejeri. Mejeribygningen ligger der stadig, men er med sit nuv\u00e6rende fors\u00f8mte udseende absolut ikke med til at forsk\u00f8nne vores by. Anderledes var det, da andelsmejeriet blev startet tilbage i efter\u00e5ret 1892. Da var det en teknisk og organisatorisk nyskabelse, som var med til at skaffe \u00f8get indtjening til s\u00e5vel egnens landm\u00e6nd s\u00e5vel som til byen i det hele taget. L\u00e6s her historien om opstarten, konsolideringen, kriserne for\u00e5rsaget af s\u00e5vel et par verdenskrige s\u00e5vel som den \u00f8konomiske krise i 1930\u2019erne \u2013 og l\u00e6s om hvordan mejeriet p\u00e5 trods af store og fremadskuende investeringer til sidst m\u00e5tte give op for struktur\u00e6ndringerne i landbrugserhvervet generelt.
Her er historien om \u00d8ster Hornum Andelsmejeri.<\/a><\/p>\n\n\n\n

22: H\u00e6sum Mose – datidens oliefelt<\/strong>
F\u00f8r i tiden skaffedes den meste energi til opvarmning her p\u00e5 egnen fra H\u00e6sum Mose. Hvordan det var som stor dreng at arbejde med opgravning af moset\u00f8rvene kan der her l\u00e6ses om i to artikler. Den ene, skrevet af S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen, fort\u00e6ller desuden om hvilke g\u00e5rde og huse, der passeredes p\u00e5 vejen fra \u00d8ster Hornum og ud til mosen. Alfred Gregersen fort\u00e6ller mere om selve t\u00f8rvegravningen. Til slut kan l\u00e6ses afskrift af et par avisartikler fra 1902 om H\u00e6sum Mose.
L\u00e6s her om H\u00e6sum Mose – datiden oliefelt.<\/a><\/p>\n\n\n\n

21: Tjenestedreng hos “Den gal’ mand” i H\u00e6sum<\/strong>
I 1934 fik Alfred Gregersen fra “Bakkely” mellem H\u00e6sum og Guldb\u00e6k en plads som tjenestedreng hos g\u00e5rdejer Anders Nielsen i H\u00e6sum. Alfred fort\u00e6ller med stor humor om den temperamentsfulde g\u00e5rdejer, som han kom til at holde meget af. Trods mange gode oplevelser gennem tiden i H\u00e6sum valgte Alfred dog en helt anden livsbane, idet han senere udvandrede til Canada, hvor han arbejdede i f\u00e6ngselsv\u00e6senet.
L\u00e6s her om hvordan det var at v\u00e6re tjenestedreng hos “Den gal’ mand” i H\u00e6sum.<\/a><\/p>\n\n\n\n

20: Hjorddreng hos “Spit” i pr\u00e6steg\u00e5rden<\/strong>
Det h\u00e6nder ofte, at \u00e6ldre mennesker fort\u00e6ller at “den gang de var b\u00f8rn”, da var der ingen k\u00e6re mor, det var bare med at komme ud at tjene som ganske ung. Fort\u00e6llingerne kan tit v\u00e6re barske. Her er beretningen om, hvordan det gik, da S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen kom “ud at tjene”.
Fort\u00e6llingen om hjorddreng hos “Spit” i pr\u00e6steg\u00e5rden.<\/a><\/p>\n\n\n\n

19: Skolegang i slutningen af 1920’erne<\/strong>
Her kan l\u00e6ses S\u00f8ren Peter S\u00f8rensens fort\u00e6lling om, hvordan det var at g\u00e5 i \u00d8ster Hornum skole fra 1926 til 1933. Han har skrevet den saftige og livfulde fort\u00e6lling om sin egen skoletid – p\u00e5 godt og ondt.
Her er fort\u00e6llingen om S\u00f8ren Peters skolegang.<\/a><\/p>\n\n\n\n

18: Missionen erobrer Molbjerg!<\/strong>
L\u00e6s her fort\u00e6llingen om, hvordan Indre mission i de sidste \u00e5rtier af 1800-tallet fik tag i store dele af Molbjerg, og hvordan missionshuset i sin til blev bygget. L\u00e6s om livet i kredsen omkring huset og hvorfor der for ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden endegyldigt blev lukket og slukket.
L\u00e6s om missionen i Molbjerg.<\/a><\/p>\n\n\n\n

17: Fra Hr. Jens til Kristine<\/strong>
Fra kirken blev bygget til i dag har der altid v\u00e6ret tilknyttet en sognepr\u00e6st bosat i byen. Om de f\u00f8rste, i den katolske tid, ved man intet. F\u00f8rst fra tiden umiddelbart f\u00f8r reformationen kender vi navnene p\u00e5 pr\u00e6sterne. Op gennem tiden bliver oplysningerne flere og flere. Arkivar Poul Christensen skrev for nogle \u00e5r siden en fort\u00e6lling om byens pr\u00e6ster gennem tiderne. Den offentligg\u00f8res for f\u00f8rste gang her,
Byens pr\u00e6ster gennem tiderne.<\/a><\/p>\n\n\n\n

16: \u00d8ster Hornum Kirke<\/strong>
Kirken er suver\u00e6nt byens \u00e6ldste hus. I f\u00f8lge overleveringen er kirkens skib, kor og apsis bygget i 1172. Senere \u00e6ndringer har tilf\u00f8jet t\u00e5rn, v\u00e5benhus og sakristi. Vinduerne er blevet st\u00f8rre, der er kommet altertavle, pr\u00e6dikestol, b\u00e6nke og orgel til i tidens l\u00f8b, men grundformen er den oprindelige. L\u00e6s her historien om kirkens tilblivelse og en gennemgang af dens inventar.
\u00d8ster Hornum Kirke – byens \u00e6ldste bygning.<\/a><\/p>\n\n\n\n

15: Cr\u00e6n Andersen viser byen frem, anno 1929<\/strong>
Cr\u00e6n Andersen, f\u00f8dt 1920, voksede op i \u00d8ster Hornum, boede her langt st\u00f8rstedelen af sit liv og var k\u00e6mner i den gamle \u00d8ster Hornum kommune fra 1944 til kommunen indgik i St\u00f8vring kommune. Cr\u00e6n Andersen arbejdede videre i den kommunale forvaltning i St\u00f8vring og sluttede sin karriere som sekretariatschef i 1984. Han boede sammen med sin hustru Birte, der var organist i kirken, i huset, der havde rummet det gamle kommunekontor. Om sin barndom i \u00d8ster Hornum skrev han i 1987 blandt andet denne fort\u00e6lling.
Cr\u00e6n Andersen viser byen frem.<\/a><\/p>\n\n\n\n

14: Byens kulturliv i 1930’erne<\/strong>
I 1930’erne var der i \u00d8ster Hornum et rigt kulturliv, baseret p\u00e5 de foreninger, der havde udviklet sig siden slutningen af 1800-tallet. Der kan n\u00e6vnes idr\u00e6tsforeningen og foredragsforeningen, den \u00e5rlige dilettantforestilling og aktiviteterne for at forsk\u00f8nne byen, fx anl\u00e6ggelsen af Bydammen. Af mere traditionel karakter var de \u00e5rlige ringridninger, der fandt sted hvert for\u00e5r i \u00d8ster Hornum og mange andre steder – som her, hvor der berettes om f\u00e6nomenet i H\u00e6sum.
Byens kulturliv i 1930’erne.<\/a><\/p>\n\n\n\n

13: Ungdommelig uro og h\u00e6rv\u00e6rk nyt\u00e5rsaften 1930<\/strong>
S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen var s\u00f8n af byens vejmand og boede p\u00e5 Nih\u00f8jevej. Han fort\u00e6ller her uden at l\u00e6gge fingrene imellem om de mere eller mindre grove nyt\u00e5rsl\u00f8jer ungdommen fandt morsomme, da han var en stor kn\u00e6gt.
Her er historien om en dramatisk nyt\u00e5rsaften.<\/a><\/p>\n\n\n\n

13b: Nyt\u00e5rsaften i Gravlev 1892<\/strong>
Niels B\u00f8cher Frederiksen fort\u00e6ller i denne artikel om, hvordan man bestemt ikke holdt sig tilbage i Gravlev nyt\u00e5rsaften 1892.
Her er hans fort\u00e6lling.<\/a><\/p>\n\n\n\n

12: “Bakkely” – en fort\u00e6lling om hjemmeliv<\/strong>
Alfred Gregersen fort\u00e6ller i denne lille fort\u00e6lling om sit barndomshjem “Bakkely” mellem H\u00e6sum og Guldb\u00e6k. Om hyggen ved petroleumslampen og om det h\u00e5rde slid.
Alfred Gregersen fort\u00e6ller om hjemmeliv.<\/a><\/p>\n\n\n\n

11: 100-\u00e5rig viser byen frem!<\/strong>
En rundvisning i fortidens \u00d8ster Hornum. Denne gang er det Carl Haase, der er rundviseren. Carl Haase blev f\u00f8dt 16. november 1906 som s\u00f8n af t\u00f8mrermester Jens Haase. For en del \u00e5r siden skrev han en fort\u00e6lling om, hvordan \u00d8ster Hornum blev oplevet af den 10-\u00e5rige Carl. Carl Haase fort\u00e6ller endvidere om sin opv\u00e6kst og hvad han siden besk\u00e6ftigede sig med i sit mangesidede virke i og for \u00d8ster Hornum.
Carl Haase viser byen frem.<\/a><\/p>\n\n\n\n

9: De ville danse og drikke i 90’erne<\/strong>
Historien og dans og drikkeri i 1890’erne. Ungdomsforeningen holdt bal i Forsamlingshuset. Det var ikke altid husets regler blev overholdt til punkt og prikke. Det var heller ikke altid det var efter bogen, hvad der foregik i Brugsens baglokale.
Om alt det kan der l\u00e6ses i denne fort\u00e6lling.<\/a><\/p>\n\n\n\n

8: Den halve by br\u00e6ndt<\/strong>
I 1889 skete ‘en af de st\u00f8rste katastrofer i \u00d8ster Hornums historie: Det halve af byen br\u00e6ndte en varm junidag, hvor vinden var fra vest. Alle huse havde p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt str\u00e5tag, s\u00e5 da der gik ild i pr\u00e6steg\u00e5rdens lade, f\u00f8g gnisterne ind over resten af byen.
Her er historien om byens brand 1889.<\/a><\/p>\n\n\n\n

7: Slaverne kommer!<\/strong>
I forbindelse med udbruddet af krigen i 1848 forl\u00f8d det, at fangerne, kaldet slaverne, var brudt ud af tugthuset i Rendsborg og drog h\u00e6rgende op gennem Jylland. Nyheden bredte sig ad mange veje og kom ogs\u00e5 snart til \u00d8ster Hornum, hvor man beredte sig efter bedste evne til at forsvare byen.
Historien om “Slavekrigen” i 1848 kan l\u00e6ses her.<\/a><\/p>\n\n\n\n

6: \u00d8HI 1931<\/strong>
\u00d8ster Hornum Idr\u00e6tsforening fyldte 75 i sommeren 2006. Cr\u00e6n Andersens skrev i 1981 ved klubbens 50 \u00e5rs jubil\u00e6um om, hvordan det hele startede.
\u00d8HI, de f\u00f8rste \u00e5r.<\/a><\/p>\n\n\n\n

5: Oldtidsh\u00f8jen Klingerh\u00f8j<\/strong>
Lige uden for Guldb\u00e6k ligger en gammel gravh\u00f8j. L\u00e6s her om, hvordan den blev udgravet i 1907 blev udgravet af byens l\u00e6rer Valdemar Vold. Han skrev en fyldig rapport om, hvordan han havde arbejdet og om, hvad han fandt. Mange af fundene befinder sig den dag i dag i Nordjyske Museers arkiver, hvor de nu er blevet fotograferet.
Oldtidsh\u00f8jen Klingerh\u00f8j udgravet 1907.<\/a><\/p>\n\n\n\n

4: Hovgaard og elektriciteten<\/strong>
Vandkraft i \u00d8ster Hornum? Det lyder tosset, men ikke desto mindre er det, sandt at en flok initiativrige folk, bl.a. malermester Hovgaard, oprettede ca. 1915 et vandkraftv\u00e6rk, der forsynede byen med elektrisk lys, l\u00e6s<\/p>\n\n\n\n

3: Brugsens historie<\/strong>
I dag har vi \u00e9n dagligvarebutik i \u00d8ster Hornum, nemlig Brugsen. For ikke s\u00e5 mange \u00e5r siden havde vi tre. I denne artikel kan l\u00e6ses om hvordan brugsen blev oprettet og om hvordan den siden er blevet drevet. Til tider gik b\u00f8lgerne h\u00f8jt.
\u00d8ster Hornum Brugsforening.<\/a><\/p>\n\n\n\n

2: Guidet tur i \u00d8ster Hornum 1939<\/strong>
Ta’ p\u00e5 guidet tur rundt i \u00d8ster Hornum med Verner Andersen. Verner fort\u00e6ller om hvordan han husker de enkelte huse og om deres beboere.
Rundt i \u00d8ster Hornum med Verner Andersen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

1: Juletr\u00e6sfester I H\u00e6sum skole<\/strong>
Hvert \u00e5r holder vi nu om dage “Julemarked” i \u00d8ster Hornum Hallen. F\u00f8r i tiden foregik den slags i forsamlingshuset i \u00d8ster Hornum og p\u00e5 skolerne i de mindre byer. Der er skrevet om festerne i 1930’erne, 1940’er og endelig i 1950’erne.
Juletr\u00e6sfester i H\u00e6sum Skole. <\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Nyt om Gammelt” bringer fort\u00e6llinger om livet i \u00d8ster Hornum Sogn i “Gamle Tider”. Siden redigeres af Niels N\u00f8rgaard Nielsen, som kan kontaktes p\u00e5 21 49 16 38 eller p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_uag_custom_page_level_css":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_EventAllDay":false,"_EventTimezone":"","_EventStartDate":"","_EventEndDate":"","_EventStartDateUTC":"","_EventEndDateUTC":"","_EventShowMap":false,"_EventShowMapLink":false,"_EventURL":"","_EventCost":"","_EventCostDescription":"","_EventCurrencySymbol":"","_EventCurrencyCode":"","_EventCurrencyPosition":"","_EventDateTimeSeparator":"","_EventTimeRangeSeparator":"","_EventOrganizerID":[],"_EventVenueID":[],"_OrganizerEmail":"","_OrganizerPhone":"","_OrganizerWebsite":"","_VenueAddress":"","_VenueCity":"","_VenueCountry":"","_VenueProvince":"","_VenueState":"","_VenueZip":"","_VenuePhone":"","_VenueURL":"","_VenueStateProvince":"","_VenueLat":"","_VenueLng":"","_VenueShowMap":false,"_VenueShowMapLink":false,"footnotes":""},"class_list":["post-287","page","type-page","status-publish","hentry"],"uagb_featured_image_src":{"full":false,"thumbnail":false,"medium":false,"medium_large":false,"large":false,"1536x1536":false,"2048x2048":false},"uagb_author_info":{"display_name":"Niels N\u00f8rgaard Nielsen","author_link":"https:\/\/oster-hornum.dk\/?author=2"},"uagb_comment_info":0,"uagb_excerpt":"“Nyt om Gammelt” bringer fort\u00e6llinger om livet i \u00d8ster Hornum Sogn i “Gamle Tider”. Siden redigeres af Niels N\u00f8rgaard Nielsen, som kan kontaktes p\u00e5 21 49 16 38 eller p\u00e5 […]","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/287","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=287"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/287\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7053,"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/287\/revisions\/7053"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=287"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}