Biograftur i 1955 \u2013 Lille Per<\/strong><\/p>\n\n\n\nEn s\u00f8ndag for mange \u00e5r siden, i 1955, plagede jeg min mor og far om at se \u201dLille Per i sneen\u201d. Jeg var lige blevet 5 \u00e5r og der var et par uger til jul. Min far sagde at det nok var en god ide, for der manglede ogs\u00e5 en enkelt julegave, som skulle k\u00f8bes og biografen, som Lille Per havde til huse, var i Bispensgade, og hed Palads Bio. \u201dKan min kammerat, Ole (Murer Anders\u2019s og Klaras s\u00f8n) ikke komme med?\u201d. \u201dJo\u201d \u2013 og det blev aftalt med murer Anders at Ole kunne komme med.<\/p>\n\n\n\n
Vi var inde i Bispensgade og i en isenkram og sp\u00e6ndte var vi p\u00e5 biografturen. S\u00e5 oprandt tidspunktet, hvor vi entrerede film salen og fik vores pladser, fik sl\u00e5et s\u00e6derne ned, og det hele begyndte med reklamer \u2013 \u201dSkal du ha\u2019 bank, s\u00e5 skal du ha Landmands bank\u201d og Preben Mahrt rullede \u00bd tube Bryll creme over sit flotte h\u00e5r og blev endnu mere smart.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kom endelig Lille Per og resten af hans s\u00f8skende og onkel Anders. Det var sp\u00e6ndende. Lille Per og familie var p\u00e5 ferie i Norge. Og s\u00e5 skete det forf\u00e6rdelige. Lille Per blev v\u00e6k fra de andre. Og det syntes Ole og jeg var s\u00e5 tragisk, s\u00e5 vi begyndte at gr\u00e6de i vilden sky. Alle i biografen vendte deres opm\u00e6rksomhed p\u00e5 os to kn\u00e6gte fra \u00d8ster Hornum, og Lille Per sang s\u00e5 h\u00f8jt han kunne \u201d Der st\u00e5r en ko, la’ v\u00e6r og glo. Vi er da m\u00e6gtig fine venner vi to\u201d \u2013 det var i slutningen af sangen, og vi \u00f8jnede nu en chance for at ville blive genforenet med Ole og S\u00f8s og stores\u00f8steren og Ib Mossin. Vandet som i et par minutter havde str\u00f8mmet ned over kinderne, var nu heldigvis stoppet. Cr\u00e6n og Birte (min mor og far) var rolige. Filmen sluttede, vi drog over til C.W. Obels Plads, hvor Obel Recorden var parkeret. Det var Ole og min debut i biografture, som vi senere selv tog rundt til, blandt andet i St\u00f8vring, sammen med vores andre kammerater.<\/p>\n\n\n\n
Varme b\u00f8lger i det lille hjem \u2026<\/strong><\/p>\n\n\n\nI 1968 var der demonstrationer i Paris\u2019s gader. Studenterne lavede opr\u00f8r og det f\u00f8rte ogs\u00e5 til opr\u00f8r p\u00e5 K\u00f8benhavns universitet \u2013 og Vietnam krigen rasede videre og vi s\u00e5 daglige filmklip p\u00e5 TV. Min mor havde haft 48-\u00e5rs f\u00f8dselsdag og hun var begyndt at svede en del \u2013 der var vanddr\u00e5ber p\u00e5 panden, hum\u00f8ret var labilt (l\u00e6gesprog) \u2013 eller svingende, som er mere mig. Min far og jeg hyggede os med tv-nyhederne mens min mor gik bagved og pr\u00f8vede p\u00e5 at f\u00e5 lidt opm\u00e6rksomhed. Cr\u00e6n (min far) kom engang imellem med en bem\u00e6rkning om de unge studenter, som han mente, godt kunne have gavn af en tur i roerne. Vi var enige om at amerikanerne skulle ud af krigen.<\/p>\n\n\n\n
Pludselig kom min mor p\u00e5 banen. Hun ville gerne have vores mening om et eller andet \u2013 om f.eks. den og den salme var den rigtige at spille efterf\u00f8lgende s\u00f8ndag i kirken \u2013 hun var jo organist. Det var jo et emne, som ikke lige var til h\u00f8jrebenet for far og s\u00f8n \u2013 s\u00e5 vi lavede lidt sjov med \u2013 at hun jo kunne spille \u201dK\u00e6re lille Mormor\u201d som postludium (udgang af kirken). S\u00e5 blev hun gal \u2013 jeg grinte og stod t\u00e6ttest ved hende. Hun langede f\u00f8rst ud med venstre og senere med h\u00f8jre \u2013 sveden piblede fra panden, og jeg kunne ogs\u00e5 se, at der kom fugtighed fra armhulerne \u2013 jeg greb dem begge. S\u00e5 tudede hun (og var ekstra vred) og jeg kunne ikke lade v\u00e6re med at grine \u2013 det er jo ungdommens l\u00f8ssluppenhed i fuld vig\u00f8r (det ville jeg ikke g\u00f8re i dag). S\u00e5 r\u00e5bte hun om hj\u00e6lp fra min far \u2026\u2026. \u201dCr\u00e6\u00e6\u00e6\u00e6\u00e6n\u201d. Han var i gang med Vietnam krigen \u2026\u2026\u2026. s\u00e5 sagde han h\u00f8jt \u201d Birte -Ta\u2019 og g\u00e5 ud p\u00e5 trappen og f\u00e5 lidt frisk luft og lidt kulde \u2013 Du ka\u2019 eventuelt bide lidt i gel\u00e6nderet \u2013 det ska\u2019 nok hj\u00e6lpe\u201d. Dengang talte man ikke s\u00e5 meget om overgangsalder.<\/p>\n\n\n\n
Min far har altid haft en replik til n\u00e6sten alt \u2013 det har jeg arvet, dog med forskel at jeg er \u201dSkytte\u201d, som jo er kendt for at skyde med skarp. Det s\u00e5rer desv\u00e6rre nogle. Jeg siger det jo i en god mening \u2013 og mener at humor\u2019s gr\u00e6nse har en meget l\u00e6ngere sp\u00e6ndvidde end nogle mener.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 Kommunekontoret (nede p\u00e5 Nibevej) var min far k\u00e6mner. Der var alt af det der behandles p\u00e5 kommunen. Engang kom en mand ind p\u00e5 kontoret \u2013 var meget alvorlig. Min far kom til skranken og spurgte manden om, hvad han kunne hj\u00e6lpe med. Manden svarede \u201dDu ska\u2019 lige vide en ting \u2013 mine h\u00e6nder sidder l\u00f8se\u201d. Min far svarede, mens han rakte ind i skranken efter en r\u00f8dlig blanket \u2013 \u201ds\u00e5 ska\u2019 du lige udfylde denne her!\u201d. Man s\u00e5 p\u00e5 blanketten \u201dHva\u2019 er det for noget?\u201d \u2013 Min far: \u201dDet er en ans\u00f8gning om kunstige lemmer\u201d \u2013 heldigvis havde manden humor \u2026\u2026\u2026..<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rneb\u00f8rn p\u00e5 sommerferie<\/strong><\/p>\n\n\n\nFor en del \u00e5r siden kom b\u00f8rneb\u00f8rnene p\u00e5 ferie hos os. Tiden skulle jo g\u00e5, jeg havde hvert \u00e5r afsat nogle feriedage til sommerferiebes\u00f8get. De kom fra alle steder af landet. S\u00e5 var Katbakken med alle legetingene og shelterne det sjove sted. Ogs\u00e5 dammene nede bagved Brugsen og \u00e5en bagved Svanedammen var et hit. Der blev spillet fodbold, vi havde et bob-br\u00e6t og et fodboldspil, som jeg havde f\u00e5et overdraget ved storskraldsindsamling \u2013 hos Erik og Else Marie (flinke mennesker p\u00e5 S\u00f8nderv\u00e6nget). Jette sagde til mig: \u201d Ka\u2019 du ikke k\u00f8be et telt \u2013 det er b\u00f8rn s\u00e5 glade ved at lege i\u201d. Jo, s\u00e5 jeg k\u00f8rte ud til Harald Nyborg, og midt i butikken havde de opstillet 3 forskellige telte. F\u00f8rst en iglo, dern\u00e6st et mindre og s\u00e5 et lidt st\u00f8rre. Nu er det s\u00e5dan at jeg ikke k\u00f8ber katten i s\u00e6kken, s\u00e5 igloen skulle jeg da lige pr\u00f8ve om det nu var stort nok \u2013 jeg kr\u00f8b med besv\u00e6r ind gennem \u00e5bningen, og kunne med det samme ane, at det var sv\u00e6rt at bev\u00e6ge sig rundt. Efter at have k\u00f8rt rundt i ca. fem minutter \u2013 og lavet adskillige buler i siderne (som heldigvis rettede sig ud igen) \u2013 kom hovedet i retningen af udgangen, og jeg stak hovedet ud. Jeg s\u00e5 en st\u00f8rre forsamling, som troede at jeg var en del af showet. Jeg hilste p\u00e6nt og spillede med p\u00e5 det \u2013 indtil en \u00e6ldre herre sagde: \u201dJeg tror du skal k\u00f8be det ved siden af\u201d.<\/p>\n\n\n\n
\u201dB\u00f8st Marinus\u201d<\/strong><\/p>\n\n\n\nDer har altid v\u00e6ret originaler i vores by \u2013 dog flest for l\u00e6nge siden. B\u00f8st Marinus boede p\u00e5 \u00d8ster Hornumvej. Han var b\u00f8rstenbinder, lavede b\u00f8rster og koste i alle st\u00f8rrelser. Han s\u00e5 ud som om han gik i \u00e9t med naturen \u2013 alts\u00e5 de m\u00f8rke dele \u2013 som p\u00e5 en efter\u00e5rsdag, s\u00e5 var det uanset om han havde kasket p\u00e5 eller ej. Han var ikke udstyret med store \u00e5ndsevner, men han klarede sig alligevel nogenlunde. Hvis man skulle snakke med ham, gik man over p\u00e5 bagsiden af huset, gik ind i bryggerset og bankede p\u00e5 hans d\u00f8r. Sommetider var han ikke hjemme. S\u00e5 var der en lille seddel p\u00e5 d\u00f8ren, hvor der kunne st\u00e5 \u201dJeg er i sangraven\u201d eller \u201dJeg er i brusen\u201d. Det var skrevet med en skrift, som hvis man skrev p\u00e5 et tyndt papir p\u00e5 et sisal-t\u00e6ppe.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r der var nyt\u00e5rsaften, og \u201dhalloween\u201d (det var i hvert fald den tid p\u00e5 \u00e5ret, hvor der kunne laves hoveder i gr\u00e6skar, k\u00e5lrabi og roer), s\u00e5 skulle det g\u00e5 ud over stakkels Marinus. Vi b\u00f8rn syntes at det var sjovt at sidde under hans stue vindue og h\u00e6ve s\u00e5dan et hoved op, s\u00e5 det kunne kigge ind i stuen. S\u00e5 kunne man h\u00f8re Marinus skrige, og en masse skrumlen \u2013 ja, han gemte sig under bordet. Jeg har mange gange fortrudt at have v\u00e6ret med til det. Der gik rygter i \u00d8ster Hornum om at han fremviste en tegning af en \u201datom-st\u00f8vsuger\u201d. Jeg var \u00e9n af de heldige som s\u00e5 tegningen. Det var en flyvemaskine med en stor Nilfisk lignende ting ovenp\u00e5. I hvert tilfald havde Niels Bohr ikke v\u00e6ret inspirator for B\u00f8st Marinus.<\/p>\n\n\n\n
En dag var han nede p\u00e5 mejeriet, hvor man var ved at bygge det nye mejeri. Han fortalte om sin opfindelse, lige indtil Egon Overvad sagde til ham, at han havde h\u00f8rt at murer-Anders havde solgt tegningerne til russerne for 75.000 kr. S\u00e5 blev Marinus bange, for havde han nu bragt landet i fare. Han str\u00f8g hen til Kommunekontoret, hvor min far var k\u00e6mner. Kom farende ind p\u00e5 kontoret og sagde: \u201dEgon Oval s\u00e6jer at Mure-Annis h\u00e5r solgt min tegning til russerne\u201d. Rolig nu, sagde min far \u2013 du ska\u2019 ikke tro p\u00e5 alt hvad folk fort\u00e6ller. \u2013 en lille pause … \u201dEr do \u00e5sse m\u00e6 i et?\u201d. Han var lidt skeptisk om hvad der var rigtigt. Han gik dog hjem og skrev et brev til statsministeren. Han havde f\u00e5et adressen af min far \u2013 for han ville jo orientere om faren fra \u00f8st. Et par uger efter fik han brev fra ministeriet om at man havde modtaget brevet og at man ville se p\u00e5 sagen. Det skal siges, at de havde ringet til min far, som orienterede om at man bare skulle kvittere for brevet.<\/p>\n\n\n\n
Han kom s\u00e5 igen p\u00e5 kommunekontoret og sagde til min far: \u201d De ska\u2019 nok finde ud af det!<\/p>\n\n\n\n
Da jeg gik i skole – trommes\u00e6t<\/strong><\/p>\n\n\n\nDa jeg gik i skole, i 1960 (10 \u00e5r gl.), var jeg med i et band, hvor jeg sad bag trommen \u2013 der var kun en lilletromme, highhat og b\u00e6kken. Jeg spillede med 3 andre drenge, Svend Haase, trompet, Mogens Christensen, guitar og hans bror, J\u00f8rgen Christensen p\u00e5 saxofon. Vi n\u00e5ede at spille i byens forsamlingshus og p\u00e5 skolen. P\u00e5 skolen, p\u00e5 samme sted, hvor The Bongoes fra Nibe, havde debut \u00e5ret efter.<\/p>\n\n\n\n
Jeg \u00f8nskede at udvide med yderligere udstyr og havde rekvireret 1 blad fra \u201dAlfred Christensen\u201d i Holstebro. Deri var mange musikinstrumenter og s\u00e5 kunne dr\u00f8mmene rigtig f\u00e5 udfoldelse. Jeg tog bladet med i skole og viste det til \u00e9n af klassekammeraterne, Niels Ole (Mikkelsen). Han var vildt imponeret af de flotte billeder. Ja, han kunne nu ogs\u00e5 godt t\u00e6nke sig et trommes\u00e6t. Vi snakkede lidt frem og tilbage om det og enden blev, at han jo ogs\u00e5 skulle have s\u00e5dan en brochure. Der var en talon p\u00e5 bagsiden som man kunne udfylde med navn og adresse og et afkrydsningsfelt \u2013 med \u201dbrochure \u00f8nskes\u201d og \u201dkonsulentbes\u00f8g \u00f8nskes\u201d. Vi var ikke helt sikre, s\u00e5 vi satte kryds i begge felter.<\/p>\n\n\n\n
En uge efter kom min kammerat hen til mig i skolen og fortalte, at dagen f\u00f8r om eftermiddagen, svingede en k\u00e6mpe lastbil \u2013 af flyttebil slagsen – ind, foran deres lille str\u00e5t\u00e6kte hus, som var beliggende lige neden for kirken. Bilen havde en lille klaverspige siddende p\u00e5 skr\u00e5 henad siden p\u00e5 ladet \u2013 og faderen (Gunnar Mikkelsen) var lige st\u00e5et op af middagss\u00f8vnen og havde stadigv\u00e6k frisuren fra s\u00f8vnen, tog imod konsulenten og spurgte, hvilket \u00e6rinde han havde. \u201dJo, han havde lastbilen fyldt med trommes\u00e6t, som en vis Niels Ole var interesseret i\u201d. Niels Oles far forstod alvoren og stoppede konsulentbes\u00f8get med \u201dVi er ikke interesseret\u201d – men tog dog imod brochuren p\u00e5 Niels Oles vegne \u2013 og ros, det fik kn\u00e6gten ikke. Jeg tror ikke at Niels Ole senere har f\u00e5et en musikalsk tromme karriere.<\/p>\n\n\n\n
Dilettant med far og Arne<\/strong><\/p>\n\n\n\nHer om vinteren er der mange steder dilettant. I gamle dage var der i \u00d8ster Hornum ogs\u00e5 dilettant. Min bedstefar, Niels Andersen og hans bror, Marinus Andersen, som boede oppe mod Harrild, var sammen med andre borgere med til disse forestillinger. Det var ofte stykker med romantik mellem g\u00e5rdmandsd\u00f8tre og husmandss\u00f8nner, som ikke m\u00e5tte f\u00e5 hinanden (nok p\u00e5 grund af deres status).<\/p>\n\n\n\n
Min far (Cr\u00e6n\/Christen Andersen) fortalte mig om tiden i 1920\u2019erne, om, hvordan han gl\u00e6dede sig til at se diletantterne i forsamlingshuset. Det n\u00e6rmede sig den tid, hvor det skulle l\u00f8be af stablen. Hans gode kammerat, Arne Larsen (Anton og Cecilie\u2019s s\u00f8n fra Varehuset), ville min far gerne have med til forestillingen. Der var dog det problem, at det m\u00e5tte han ikke for sin far og mor. Min bedstefar gik over til dem (de var gode naboer) og fik en snak om det. Det skyldtes at man i Indremissionen ikke p\u00e5sk\u00f8nnede dilletanten, men ved min bedstefars gode taleevner lykkedes det dog, at Arne m\u00e5tte komme med min far \u2013 men det havde en omkostning \u2013 min far skulle s\u00e5 med i missionshuset i den weekend (og alle 3 dage) hvor der var missionsuge. Handelen blev indg\u00e5et. Arne kom i \u201dteatret\u201d i forsamlingshuset, og min fars sj\u00e6l havde st\u00f8rre chancer for at blive reddet.<\/p>\n\n\n\n
Dilettant og G\u00f8glervognen<\/strong><\/p>\n\n\n\nI min egen drengetid var jeg hvert \u00e5r til opf\u00f8relsen af dilettant skuespillet i Forsamlingshuset. Det var Husmandsforeningen, med Marnas far, Peter Jensen, Thomas Simoni, som var \u201dhovedpersonerne\u201d i de folkelige dramaer. Man levede sig ind i spillet. Der var ogs\u00e5 “\u201dG\u00f8glervogn\u201d i 1956, hvor alle deltagerne \u00f8vede hjemme hos os i sogner\u00e5dssalen. Der var jo ingen fjernsyn at konkurrere med, s\u00e5 der kom et sted imellem 600 og 800 til forestillingen l\u00f8rdag aften – der kunne ikke v\u00e6re flere i forsamlingshuset. Carl Haase var toastmaster. Jeg selv sad oppe foran. Der var en sketch med min bedstefar (Niels Andersen) og Alfred Haase. Det drejede sig om, hvad en fidus var for een. Pludselig fik min bedstefar een p\u00e5 kassen af Alfred (i bedste James Bond stil) og min bedstefar tog sig til hovedet. Han havde inden lavet sod fra en br\u00e6ndt prop og holdt det for \u00f8jet – s\u00e5 det s\u00e5 drabeligt ud. Jeg skreg ved synet og der gik et stykke tid inden jeg igen hilste p\u00e5 ham, n\u00e5r han var ude ved Otto Haase med korn- og foderstoffer.<\/p>\n\n\n\n
En bette tur til Nibe<\/strong><\/p>\n\n\n\nI g\u00e5r s\u00f8ndag, om eftermiddagen, ville konen p\u00e5 k\u00f8retur til Nibe. Se Nibe Bredning og slutte med en soft-ice i isboden nede ved havnen. Vi fik vores is og sad og n\u00f8d udsigten over havnen \u2013 og vi skulle hjemad. Vi satte os ind i Suzukien og jeg satte n\u00f8glen i \u2013 drejede og der kom kun kliklyde. Den ville ikke starte, og der var str\u00f8m p\u00e5. Hvad nu?. Jette spurgte en mand, omkring 20 \u00e5r, om han ville hj\u00e6lpe mig med at skubbe den i gang. Jeg skubbede den selv ud fra parkeringen (den vejer jo ikke s\u00e5 meget, Ignissen). \u201dNej, det kan jeg ikke \u2013 det g\u00f8r ondt i min skulder\u201d \u2013 senere kom der s\u00e5 en \u00e6ldre mand med en hund. \u201dJeg skal nok hj\u00e6lpe med at skubbe den i gang, men s\u00e5 skal du holde hunden \u2013 en flot collie \u2013 det kunne v\u00e6re Lassie. Den startede med det samme, og vi blev reddet og kunne k\u00f8re hjem. Bilen vil stadigv\u00e6k ikke starte og skal ha\u2019 ny starter I. Jeg sagde til Jette: \u201dM\u00e5ske vi selv skulle f\u00e5 os en ny starter \u2013 ja, m\u00e5ske ogs\u00e5 en helt ny motor\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Fodbold-Folke-Festen 2022<\/strong><\/p>\n\n\n\nTirsdag den 2. august 2022 var der lagt op til nye h\u00f8jder for vores herre fodboldhold, serie 3. Her i dagene op til denne dyst med Ringk\u00f8bing IF, som er i Danmarksserien, var forventningerne h\u00f8je. Vi gik rundt i vores lille soveby og kunne pludselig se \u201dvores\u201d drenge s\u00e6tte \u00d8ster Hornum p\u00e5 landkortet. M\u00e5ske \u00d8. H. havde chancen for at g\u00e5 videre i pokalturneringen og m\u00f8de endnu st\u00f8rre hold \u2013 m\u00e5ske AaB, FCM eller m\u00e5ske FCK eller Br\u00f8ndby. Jeg havde fundet min h\u00e5ndv\u00e6rkertaske frem med video-udstyret til at optage stemningen p\u00e5 stadion. Jeg kom derover. Der var over 350 tilskuere til kampen (en del gamle \u00d8ster Hornum boere var ogs\u00e5 kommet hjem for at se \u201dbraget\u201d), og jeg begyndte at interviewe de ivrige tilskuere. Der blev sp\u00e5et 1-0 eller 2-1 til \u00d8ster Hornum – i hvert fald ville vi vinde. Alt s\u00e5 rosenr\u00f8dt ud. Kn\u00e6gtene varmede op p\u00e5 udend\u00f8rs-h\u00e5ndboldbanen, som ligger i ly af Katbakken. Det var intenst tr\u00e6ning med teknisk boldbehandling, boldspil i trekanter, r\u00e5b fra spillerne og en ivrighed, som jeg aldrig har set p\u00e5 \u00d8ster Hornum Stadion. Jeg kunne se p\u00e5 flere af spillerne, at de dr\u00f8mte om m\u00e5ske en dag at skulle spille i Italien, Spanien eller England. Alle var m\u00e5lrettet \u2013 det m\u00e5tte ikke glippe. Det var nu, det gjaldt. Selv r\u00e5gerne p\u00e5 Katbakken var stille \u2013 de anede at noget stort skulle ske.<\/em><\/p>\n\n\n\nS\u00e5 begyndte kampen. Der var r\u00f8g og romerlys lige nede foran klubhuset. S\u00e5 kom mit uheld. Batteriet i videoen var n\u00e6sten tomt, s\u00e5 jeg m\u00e5tte skifte. Det medbragte ekstrabatteri, som var i tasken, var ogs\u00e5 tomt. Jeg m\u00e5tte derefter traske ned til bilen, k\u00f8re hjem og hente endnu et batteri. P\u00e5 vej ned til bilen var \u00d8. H. i et hurtigt angreb, jeg bremsede op, angrebsspilleren sendte et skud afsted, som fl\u00f8j lige forbi m\u00e5let. Jeg skulle skynde mig hjem, for det her blev sp\u00e6ndende. Da jeg kom tilbage med et opladt batteri, var lige f\u00f8r f\u00f8rste halvleg var slut. \u201dFjenden\u201d fra Ringk\u00f8bing havde, mens jeg var hjemme, scoret et par gange. Halvlegen for spillerne i klubhuset skulle bruges p\u00e5 taktik.<\/em><\/p>\n\n\n\n2.halvleg startede. Jeg havde placeret mig t\u00e6ttest Ringk\u00f8bings m\u00e5l, for her ville det jo ske. Derfra kunne jeg s\u00e5 se Ringk\u00f8bing score det ene m\u00e5l efter det andet. Ringk\u00f8bing ligger jo n\u00e6sten ude i Vesterhavet og spillerne er vant til regn, storm og rusk. S\u00e5 der havde de en stor fordel. Der var bl\u00e6st og lidt regn som lige passede \u201dg\u00e6sterne\u201d. Vi har jo til daglig Katbakken til at bremse vinden \u2013 og vi har mere fastlandsklima, s\u00e5 det har nok ogs\u00e5 spillet ind i modgang for \u00d8. H.-spillerne. Der blev solgt masser af fad\u00f8l og p\u00f8lser med br\u00f8d. Jeg havde selv sprunget aftensmaden over for at opleve en rigtig fodboldkamp \u201dmed det hele\u201d. Da kampen sluttede af, takkede spillerne os publikummer for opbakningen. Jo, vi fra \u00d8ster Hornum, st\u00e5r ogs\u00e5 sammen, ogs\u00e5 n\u00e5r der er modvind og n\u00e5r \u201dfjenden\u201d sl\u00e5r os med 6 \u2013 0. Vi kunne ha\u2019 f\u00e5et et enkelt m\u00e5l i slutningen, men stolpen stod i vejen. Det g\u00e5r nok en rum tid inden de store klubber i Europa kommer og headhunter vores dygtige serie 3 spillere \u2013 men s\u00e5 er vi da heldige at beholde dem i idr\u00e6tsforeningen.<\/em><\/p>\n\n\n\nDet var en underholdende dag, som vi kan v\u00e6re stolte over, trods nederlag, og bedre held n\u00e6ste gang.<\/em><\/p>\n\n\n\nF\u00f8dselsdage \u2013 tilbageblik \u2013 da jeg var kn\u00e6gt<\/strong><\/p>\n\n\n\nDa jeg var en dreng og der var f\u00f8dselsdag, var man ofte inviteret til boller og lagkage, tilh\u00f8rende varm cacao\/chokolade. Jeg husker nogle af dem. Blandt andet hos Sonja (Kurt og Henning N\u00f8rgaards s\u00f8ster). Hun boede p\u00e5 hj\u00f8rnet Estrupvej\/Smedev\u00e6nget. Der var serveret chokolade, boller og vi ventede sp\u00e6ndt p\u00e5 lagkagen. Pludselig kom Sonja\u2019s mor ind, kikkede p\u00e5 mig og sagde: \u201dNu f\u00e5r du et kys Tage \u2013 af mig\u201d \u2013 jeg stivnede \u2013 for det var jeg som ung dreng ikke vandt til. Hun gik ud i k\u00f8kkenet, kom tilbage med en plade kyskager, som hun havde bagt \u2013 jeg fik \u00e9n og slap med skr\u00e6kken.<\/p>\n\n\n\n
En anden gang var jeg ude hos Tommy i H\u00e6sum. Her havde Debora (gift med Jens og Tommys mor) bagt, som skik og brug, boller og lagkage. Debora skar stykker af lagkage og kom p\u00e5 vores tallerkner. Jeg kunne godt li\u2019 lagkage som de fleste. Dog var der \u00e9n der ikke kunne lide fl\u00f8deskum \u2013 og han kunne ikke f\u00e5 sig til at sige \u201dnej tak\u201d, s\u00e5 han listede sit stykke ned i bukselommen. Nu var det s\u00e5dan at Tommys f\u00f8dselsdag var i juni, der var varmt, solen skinnede \u2013 og s\u00e5 kunne han jo ogs\u00e5 m\u00e6rke fl\u00f8den mod sit l\u00e5r i sine kortbukser \u2013 og udenp\u00e5 var det jo heller ikke s\u00e5 smart. Debora var en knag til at s\u00e6tte os kn\u00e6gte i gang, blandt andet med orienteringsl\u00f8b i skoven. Jeg har senere h\u00f8rt, at det hold som kom ind som de f\u00f8rste, spiste hele pr\u00e6mien, som vi alle skulle ha\u2019 v\u00e6ret med til at dele.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8dselsdag var hos Knud Haase, (Otto Haase og Karens s\u00f8n) \u2013 han boede i det f\u00f8rste hus p\u00e5 Estrupvej (Haasegaarden). Han blev fem \u00e5r og havde i den anledning f\u00e5et sherif-udstyr med stjerne, vest og hat med revolvere i siden til knaldh\u00e6tter. Hans onkel Carl var ogs\u00e5 sherif og boede som nabo (der hvor Henrik Haase bor) \u2013 han var byens \u00e6gte sherif \u2013 eller var sognefoged (som han var blevet udn\u00e6vnt til efter at min bedstefar, Niels Andersen). Vi fik ogs\u00e5 hos Karen boller, lagkage og chokolade. Bagefter blev vi alle opstillet til fotografering lige udenfor huset. Karen fotograferede med et \u201dkasseapparat \u2013 6 x 9 cm, vistnok et Kodak\u201d \u2013 som kunne vendes 90 grader. For om det skulle v\u00e6re p\u00e5 langs (horisontalt) eller vertikalt, som de fleste i dag fotograferer \u2013 dog ikke os med rigtigt fotoapparat!<\/p>\n\n\n\n
Og der kunne fort\u00e6lles fra andre f\u00f8dselsdage \u2026\u2026\u2026\u2026<\/p>\n\n\n\n
Jeg h\u00f8rte om en lidt \u00e6ldre dreng, ude p\u00e5 Tranten. Alle drengene var ankommet. Gaven var som regel en flot ny krone (eller \u00e9n der var pudset) \u2013 de blev de b\u00e6nket i stuen, chokolade serveret, bollerne og lagkagen p\u00e5 vej. Som kom f\u00f8dselaren ind og sagde h\u00f8jt \u201d D\u00e6r \u00e6r j\u00e6n der h\u00e5r snydt s\u00e6 ind\u201d (der manglede 1 krone i at det gik op med antallet af chokolade-drikkende drenge). Jeg n\u00e6vner ingen navne, men jeg ved, at der er flere der kender ham.<\/p>\n\n\n\n
Indkaldt til sygehuset …<\/strong><\/p>\n\n\n\nMin kone, Jette, blev i begyndelsen af februar indkaldt til Kardiologisk afd. p\u00e5 sygehus Syd. Hun var henvist af hjerte speciall\u00e6ge. Ventetiden var kun 14 dage, og det var hurtigt. Vi drog afsted hjemmefra i god tid og fandt en p-plads nedenfor sygehuset. Vi gik op mod den bygning GPS\u2019en havde fortalt os var stedet, gik ind ad en d\u00f8r, og indenfor lignede det en optagelse i filmen \u201dRiget\u201d, dog uden det karakteristiske gule lys. Vi fandt en elevator, hvor der stod Kardiologisk amb. og drog en tak op. Indenfor var der et v\u00e6ld af mennesker, mest \u00e6ldre. Jeg tog Jettes sygesikringsbevis og indtjekkede hende. P\u00e5 sk\u00e6rmen stod \u201dHenvend dig i receptionen\u201d. Jeg fik Jette b\u00e6nket og gik til receptionen. Der var ingen, men efter et par minutter kom en yngre dame til syne. Hun fik det gule sygesikrings kort og kunne fort\u00e6lle at det ikke var her, men ovre i hovedbygningen, vi skulle til. S\u00e5 kom stemmen bagfra \u201dVi k\u00f8rer hjem. Tage, hent bilen \u2026\u2026\u2026\u201d. Nej da, sagde receptionisten. I skal da bare ha\u2019 en k\u00f8restol. De st\u00e5r i k\u00e6lderen, hvor I kom ind \u2026\u2026\u2026.. jeg smutter lige derned efter \u00e9n. Lidt senere kom hun s\u00e5 med den. Jette blev placeret, og jeg blev skubber. Her kommer fordelen ved dagligt at g\u00e5 med rollator. Vi drog afsted, og jeg f\u00f8lte at vi var tilbage i \u201dMatador\u201d-tiden med fru M\u00f8hge i k\u00f8restol og mig selv som Misse \u2026\u2026 dog m\u00f8dte vi hverken Arnold, Albert Arnesen, hr. Swan eller oberst Hackel. Vi kom ind til elevatorerne og hurtigt til det rette sted. Jette fik skannet overkroppen. Hun skulle vente en halv time derude, hvor vi s\u00e5 kunne f\u00e5 en kop kaffe. Jeg sagde \u201dNu henter jeg bilen, og s\u00e5 kan du jo sidde p\u00e5 b\u00e6nken udenfor\u201d. Jeg gik ud og hen til en lidt rund mand ved den ene taxi. \u201dTror du det g\u00e5r at holde her? bare i 15 sekunder, s\u00e5 konen kan komme ind i bilen\u201d. \u201dDet ved jeg ikke \u2013 jeg st\u00e5r og venter p\u00e5 at min kone henter mig, men pr\u00f8v ham p-vagten, som g\u00e5r lige der\u201d. Han var optaget af at f\u00e5 en yngre kvinde af sin cykel p\u00e5 grund af cyklen p\u00e5 fortovet \u2013 nok en sygeplejerske som var lidt seen p\u00e5 den. Jeg spurgte ham om mit \u00e6rinde. \u201dDu m\u00e5 ikke holde p\u00e5 taxi pladsen, men jeg er her et stykke tid s\u00e5 jeg skal nok finde ud af det, n\u00e5r du kommer med bilen\u201d. Godt, jeg hentede bilen og han vinkede mig ind, konen rejste sig fra b\u00e6nken. Men inden hun n\u00e5ede derned, var en \u00e6ldre gr\u00e5 dame med en kraftig stok og en rund, brun filthat med fiskenet ned over h\u00f8jre \u00f8je, m\u00e5lrettet p\u00e5 vej mod bilen. Jeg vinkede afv\u00e6rgende. P-vagten fangede pointen \u2013 jeg rullede vinduet ned og h\u00f8rte i det fjerne \u201dDet er MIIN mand i bilen\u201d og det var med autoritet i stemmen, s\u00e5 den \u00e6ldre dame med den runde filthat stoppede og s\u00e5 forvirret ud. P-vagten sagde s\u00e5 til mig \u201d Nu m\u00e5 du s\u00e5 v\u00e6lge, hvem du vil ha\u2019 med hjem\u201d. N\u00e5, det blev s\u00e5 fru Fernando M\u00f8hge som fik \u00e6ren af fors\u00e6depladsen.<\/p>\n\n\n\n
Lindholm H\u00f8je<\/strong><\/p>\n\n\n\nDa jeg var ca. 5 \u00e5r gammel, var jeg p\u00e5 udflugt med min bedstemor og bedstefar. Vi blev k\u00f8rt i bil over Limfjordsbroen af min faster og onkel. S\u00e5 gik vi derfra til Lindholm H\u00f8je, gik rundt deroppe \u2013 det var lige noget for min bedstefar. Det var selvf\u00f8lgelig uinteressant for en bette dreng, s\u00e5 jeg brokkede mig over alt det g\u00e5en rundt – og begyndte s\u00e5 at g\u00e5 hjemad, ned ad bakken i rask trav. Min bedstefar, som jeg ellers var rigtig god ven med, gav mig s\u00e5 en lussing \u2013 en ordentlig \u00e9n \u2013 jeg trillede et par meter, men det hjalp og var meget motiverende for at se alle stens\u00e6tningerne og der var ingen klagen med at g\u00e5 – bagefter gik vi ned gennem N\u00f8rresundby, over broen og til den gamle rutebilstation ved g\u00e5sepigen. Derfor er den i tydelig erindring for mig. Vi k\u00f8rte derfra og endte i Molbjerg (rutebilen skulle videre til Nibe) – og s\u00e5 gik vi hjem derfra.<\/p>\n\n\n\n
Min bedstemor mistede sin t\u00e5negl p\u00e5 storet\u00e5en, for hun havde ikke regnet med s\u00e5 lang en g\u00e5tur og det var jo s\u00f8ndag, s\u00e5 det var s\u00f8ndagst\u00f8jet som var til fremvisning. Dagen efter m\u00f8dte min bedstefar op hos mine for\u00e6ldre \u2013 han t\u00e6nkte, at han m\u00e5ske havde v\u00e6ret for h\u00e5rd. Min far gav min ham det r\u00e5d \u2013 \u201dG\u00e5 selv ind og snak med ham – jeg tror at han (mig) ikke er s\u00e6rlig glad for dig i \u00f8jeblikket\u201d. Min bedstefar kom ind i stuen – sagde ikke ret meget, tog sin tegnebog frem – og s\u00e5 blev jeg 2 kr. rigere. At f\u00e5 en lussing dengang \u2013 det var jo en normal ting \u2013 og mange fik \u201dmotivation\u201d i skolen for \u201ds\u00e5 ka\u2019 I l\u00e6re det\u201d.<\/p>\n\n\n\n
L\u00e6rer M\u00f8ller og gymnastik<\/strong><\/p>\n\n\n\nVi havde en l\u00e6rer, l\u00e6rer M\u00f8ller, som beordrede vores klasse (drenge) til at hoppe over plinten. F\u00f8rst den nederste – s\u00e5 var der et stort hul midt i – ja, det var farligt. S\u00e5 kom den n\u00e6ste ovenp\u00e5 – og vi skulle springe over ………. s\u00e5 kom 3 p\u00e5 …. og da det blev min tur, sagde jeg til M\u00f8ller, at det t\u00f8r jeg ikke. \u201dN\u00e5, du t\u00f8r ikke? S\u00e5 l\u00f8ftede han h\u00f8jre h\u00e5nd til en gang lussinger. Pludselig turde jeg s\u00e5 godt, for jeg vidste, at han slog virkelig igennem. Jeg tog till\u00f8b – l\u00f8b hen til plinten – kom n\u00e6sten over – ramte overkanten og faldt ned p\u00e5 den anden side. Jeg kunne ikke g\u00e5 – heller ikke st\u00f8tte p\u00e5 benet. Der var ikke andet for end at M\u00f8ller m\u00e5tte ringe til min far – for jeg skulle p\u00e5 skadestuen i Aalborg. Min far ankom til skolen og ville gerne have en forklaring p\u00e5, hvad der var sket. M\u00f8ller talte om uheld, men jeg kunne fort\u00e6lle min far noget andet p\u00e5 vejen til skadestuen.<\/p>\n\n\n\n
Nogle dage efter s\u00e5 jeg M\u00f8ller nede hos min far som var k\u00e6mner i kommunen og havde adgang til sogner\u00e5d, skolekommission – ja, han var den der var sekret\u00e6r for det hele i en lille kommune dengang. Derefter var der aldrig trusler fra M\u00f8llers side overfor mig. Jeg t\u00e6nker, at min far havde fortalt ham nogle historier om hvad der kunne ske, hvis han ikke kunne t\u00f8jle sine psykopatiske lyster. M\u00f8ller flyttede senere fra byen – jeg havde kun forstuvet foden. Min far talte aldrig om episoden til nogen – men han havde en klemme p\u00e5 M\u00f8ller.<\/p>\n\n\n\n
Mand p\u00e5 kommunekontoret<\/strong><\/p>\n\n\n\nKommunekontoret havde \u00e5ben til sent om aftenen den sidste dag i oktober. Cr\u00e6n (k\u00e6mneren og min far) og Birte (min mor) var g\u00e5et i seng sent om aftenen. N\u00e6ste morgen ved 05-tiden v\u00e5gnede de op ved at der rumsteredes i kommunekontoret. De l\u00e5 i sengen og h\u00f8rte, at der blev trampet op ad trappen og henad gangen udenfor sovev\u00e6relset. Pludselig gik d\u00f8ren op og en ungersvend sagde med h\u00f8j stemme \u201dKa\u2019 a blyw fl\u00f8t\u201d \u2026\u2026\u2026.. min far svarede \u201dJa, det ka\u2019 do \u2013 og det ska\u2019 fand\u2019m\u00e6 go st\u00e6rkt\u201d. Min far og karlen, som skulle flytte ,gik ned p\u00e5 kommunekontoret\/folkeregistret. Min far ville da gerne vide, hvordan han var kommet ind. Jo, igennem et vindue i k\u00e6lderen som ikke var haspet til. Med en lommekniv fik han dirket vinduet op.<\/p>\n\n\n\n
Musik og dans i gamle dage\/i min ungdom<\/strong><\/p>\n\n\n\nJeg kan da godt huske en del af det. I begyndelsen af tresserne var der kun levende musik. Dog kunne man til eftergilderne efter konfirmationen medbringe en gammel TO-R Radio og tilslutte en pladespiller. Jeg kan huske, at min LP-plade \u201dWith the Beatles\u201d og Mogens og Ejnar Mark Christensen havde \u201dBlue Hawaii\u201d med Elvis, som egnede sig mest til sidst p\u00e5 aftenen. S\u00e5 kom diskotekerne, som jeg synes tog alt liv af musikken, men som Hausgaard siger \u201dDet er jo det de unge vil ha’\u201d. Det var godt nok musik, og der var dans, hvis man vil kalde det DET. Nej, noget som i hvert fald ikke kommer fra danseskolen. Der var noget trist over det, folk stod p\u00e5 samme sted og jokkede lidt frem og tilbage og svingede med armene, uden at \u00e6nse dansepartneren, og ikke som tiden inden, hvor der var rigtige baller, og is\u00e6r ude p\u00e5 landets kroer, hvor folk dansede rundt, og m\u00e6ndene kunne m\u00e6rke varen inden kinddansen startede inden lukketid. De gode popbands, f.eks. Strangers og Bongoes – de kunne m\u00e6rke den intense sp\u00e6nding og f\u00f8lge med, hvor langt man var n\u00e5et, at den festlige overrislede stemning kr\u00e6vede \u00f8reh\u00e6ngere som \u201dOnly you…\u201d kunne s\u00e6ttes ind eller et romantisk Shadows nummer kunne forl\u00e6nge dansen.<\/p>\n\n\n\n
De fleste var med p\u00e5 det hele – dog var der undtagelserne, dem som ikke havde l\u00e6rt dansetrin, men som fandt ligesindede med hang til at ville vise sig overfor damerne med en sl\u00e5skamp, som tit endte udenfor ……. og der var jo ingen damer at imponere. Det var tit festlige aftener med god musik. Jeg huskede ofte at man kunne k\u00f8re 40\/50 kilometer for at h\u00f8re netop et bestemt band – jeg k\u00f8rte til Hadsund, sammen med en kammerat, for at h\u00f8re og se \u201dLes Manes\u201d, p\u00e5 grund af deres Tijuana stil (Herb Albert). Jo, jeg var heldig at leve i den tid, hvor der var levende musik og rigtig dans til. I dag spiller jeg selv i band og spiller \u201dde gamle melodier\u201d fra tresserne\/halvfjerdserne.<\/p>\n\n\n\n
Nyt\u00e5rsfort\u00e6lling<\/strong><\/p>\n\n\n\nMin far \u201dCr\u00e6n\u201d oplevede nyt\u00e5rsaften fra midt i 1920\u2019erne her i \u00d8ster Hornum. Da han var en stor dreng, var han s\u00e5 heldig at g\u00e5 i skole med Ingeman S\u00f8rensen\u2019s s\u00f8n Martin (gift med Laura som var p\u00e5 \u201dapoteket\u201d \u2013 overfor brugsen). Martin var altid med p\u00e5 l\u00f8jerne. I skolen kunne han for eksempel n\u00e5 at stoppe sin pibe n\u00e5r der blev sunget salmesang ved starten af skoledagen. N\u00e5r s\u00e5 l\u00e6rer Thuesen foldede sine h\u00e6nder og begyndte at bede fadervor, s\u00e5 t\u00e6ndte Martin piben. Han vidste jo af erfaring, at lussingen f\u00f8rst kom efter at der blev sagt \u201damen\u201d n\u00e5r Thuesen\u2019s h\u00e6nder var klar til dagens g\u00f8rem\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r det s\u00e5 kom til nyt\u00e5rsaften \u2013 ja, s\u00e5 var Martin ogs\u00e5 leveringsdygtig med krudt \u2013 alts\u00e5 ikke noget skrammel \u2013 men rigtig dynamit. Det havde han fra Ingeman\u2019s lager. Han sprang sten for kommune og amt. N\u00e5r f\u00f8rst Martin havde gjort sit indtog i byen, s\u00e5 blev det festligt. Han havde ogs\u00e5 opskriften p\u00e5 hvordan g\u00e6r kun f\u00e5 dav\u00e6rende lokummer til at \u201dsvulme\u201d over og lave ravage \u2013 s\u00e5 folk skulle sikre sig at der var l\u00e5st indtil \u201dde bette huse\u201d. Engang blev kommunens sanddynge \u2013 nok brugt til at rette vej op (der var jo ikke asfalteret endnu) spr\u00e6ngt i luften.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kommer vi efter krigen. Mor og far blev gift i 1946 lige inden jul \u2013 de var inviteret til at fejre nyt\u00e5rsaften hos S\u00f8ren Thrys\u00f8es for\u00e6ldre, Ega og Jakob Thrys\u00f8e, som boede overfor fodboldbanen. Huset er n\u00e6rmest Nibevej. De sad omkring et bord i stuen, serpentinerne hang ned fra lampen over bordet, og der var pyntet med knallerter og andet stads. S\u00e5 de sad og drak \u00f8l, Cloc lik\u00f8r (som var meget udbredt dengang) og spiste sildemadder og sm\u00f8rrebr\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Nede ved Haaseg\u00e5rden var yngste s\u00f8n af Jens Haase, Ove, ogs\u00e5 ved at g\u00f8re klar til en stor aften. I k\u00e6lderen havde hans bror Oluf, gemt noget af det der var fra nedkastningerne fra krigen \u2013 han var med i modstandsbev\u00e6gelsen. Her fandt Ove en maskinpistol og nogle patroner. Gik op p\u00e5 g\u00e5rdspladsen trykkede p\u00e5 aftr\u00e6kkeren og s\u00e5 l\u00f8b den l\u00f8bsk. Resultatet blev at nogle kugler endte gennem vinduet hos Anna og Anders Hansen, som boede, hvor gartner Buus bor nu. Anders Hansen gik ned til Haase og sagde til Ove: \u201dDet bryder vi os ikke om\u2019\u201d. De sad nemlig stille og roligt derhjemme og n\u00f8d en kop kaffe. Ove lovede stoppe, og han satte midlertidige tr\u00e6plader for vinduerne. Aftenen var jo ung, og han havde h\u00f8rt, at der var fest hos Thrys\u00f8es, s\u00e5 han vandrede s\u00e5 derud og kom ind med et \u201dGodt nyt\u00e5r\u201d \u2013 og stillede en bordbombe midt p\u00e5 bordet, ant\u00e6ndte en v\u00e6ge, og den spruttede fint og n\u00e6rmede sig bordkanten. \u201dA m\u00e5 nok hellere stille den ud\u201d sagde Ove. Han tog den med ud p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen. Lidt efter gav det et brag. Skilderierne i stuen kom alle til at h\u00e6nge sk\u00e6ve. Min far fortalte mig, at alle blev \u00e6dru i l\u00f8bet af 2 sekunder.<\/p>\n\n\n\n
Kan I s\u00e5 alle have et godt nyt\u00e5r. M\u00e5ske der kommer et par videoer og en enkelt historie \u2013 s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 sandheden \u2013 til n\u00e6ste \u00e5r!<\/p>\n\n\n\n
Preben fra K\u00f8benhavn – en ferie for ham hos Anemine og Niels Andersen i \u00d8ster Hornum<\/strong><\/p>\n\n\n\nI 30\u2019erne var der krise over hele verden p\u00e5 grund af krakket i 1929. Ogs\u00e5 her i landet var der stor \u00f8konomisk krise. I de store byer var der mange firmae,r der m\u00e5tte lukke og familierne hutlede sig igennem. Mine bedstefor\u00e6ldre, Anemine og Niels Andersen, (de havde ingen n\u00f8d) besluttede at hjemtage en dreng fra K\u00f8benhavn fra \u00e9n af de truede familier. Han hed Preben og var rigtig glad for tiden i \u00d8ster Hornum. Det var i 1945. Han kom hurtigt i kontakt med j\u00e6vnaldrende b\u00f8rn. Efter sommerferien drog han tilbage til storbyen.<\/p>\n\n\n\n
Senere skrev han til min bedstefar, om han ville skaffe ham en plads p\u00e5 en g\u00e5rd, for der er jo mange b\u00f8nder omkring \u00d8ster Hornum. Og min bedstefar snakkede med ejeren af \u201dAbildgaard\u201d, vistnok propriet\u00e6r Winther. Og han hyrede Preben. En dag blev Preben sendt til dyrl\u00e6gen for \u201dWi h\u00e5r en ko d\u00e6r h\u00e5r \u00e6 d\u00e5li\u2019 yver\u201d \u2013 og Preben cyklede ned til dyrl\u00e6gen og sagde: \u201dDu er n\u00f8dt til at komme ud til Abildgaard, for vi har en ko med et d\u00e5rligt \u00f8je\u201d. Han havde h\u00f8rt folk p\u00e5 egnen snakke om \u00e6 \u201dyw\u201d og det betyder \u00f8je \u2013 \u201ds\u00e5\u2019n s\u00e6jer a da sj\u00e6l \u2013 flertal er ywn\u201d\u2026\u2026<\/p>\n\n\n\n
Preben var en popul\u00e6r mand, og gjorde sig ogs\u00e5 godt hos damerne, n\u00e5r han var til bal. Senere rejste han hjem igen til K\u00f8benhavn. Han havde en stor familie derovre. Han bes\u00f8gte min mor og far i tresserne og \u2026\u2026.. Tage, du er jo s\u00e5 fotointeresseret \u2013 her er et billede af min kone \u2013 det var godt nok et n\u00f8gen-billede, men det var et flot portr\u00e6t. Jow, det er jo lidt mere fremme i skoene derovre. P\u00e5 billedet ses Preben p\u00e5 dyrhavsbakken \u2013 det var et postkort han sendte til Anemine og Niels Andersen, \u201dTatol-sm\u00e6jen\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Pigtr\u00e5dsmusik contra international koncert med \u201dTen Years After\u201d \u2013 tilbageblik<\/strong><\/p>\n\n\n\nEngang i 1970 var jeg til bal i \u201dSKAL\u201d i Nibe. Der var en enkelt ung dame med og ogs\u00e5 et par kammerater. Der var et af de nordjyske orkestre, der spillede s\u00e5 stemningen var h\u00f8j. Der m\u00f8dte jeg en af mine gamle klassekammerater. Vi fik alle et par \u00f8ller\/eller var det 3 (for jeg skulle jo k\u00f8re hjem). Den gode stemning ved vores bord gjorde, at jeg inviterede dem alle til fest ugen efter.<\/p>\n\n\n\n
Ved festen derhjemme fortalte Hans (klassekammeraten), at \u201dTen Years After\u201d et fantastisk rockband skulle spille i Tinghallen i Viborg. Han ville invitere nogle medstuderende (nogle gode damer) med \u2013 s\u00e5 kunne vi starte koncerten hjemme hos ham og f\u00e5 stemningen i vejret. Jeg drog til Viborg if\u00f8rt helt nyt moderne t\u00f8j med sort to-radet blazer (med guldknapper), flot moderne skjorte, slips og smarte sko. Da jeg ankom og kom ind, var velkomstkomiteen nogle hippier \u2013 m\u00e6ndene med langt h\u00e5r (nogle endda med meget fedtet h\u00e5r) \u2013 jeg havde nogle pilsnere med \u2013 der var noget ubestemmeligt ta\u2019selv bord \u2013 vistnok mest franske kartofler og nogle n\u00f8dder. T\u00e6nk, at sidde og h\u00f8re r\u00f8dt pigtr\u00e5dsmusik fra musikanl\u00e6gget \u2013 sammen med ca. 15 hippier, hvor flertallet af kvinderne var i Jesussandaler og flower power t\u00f8j og blomster stikkende ud alle vegne \u2013 og der sad jeg s\u00e5 i mit fine t\u00f8j og s\u00e5 smart ud. Jeg var godt nok outsideren. Det skal s\u00e5 siges at det ikke blev bedre da vi entrerede Tinghallen. Der var ca. 1100 tilskuere \u2013 98 % hippier og flowerpower piger i bare t\u00e6er \u2013 vendte sig om og s\u00e5 mig. Pludselig kunne jeg slet ikke m\u00e6rke virkningen af \u00f8llerne. Jeg husker, at det ikke var s\u00e6rlig let at h\u00e6ve armene op over hovedet efter hvert nummer. Rockkoncerterne egner sig nok heller ikke til blazer og slips.<\/p>\n\n\n\n
Efter den oplevelse unders\u00f8gte jeg altid hvilke musikoplevelser jeg i fremtiden skulle lytte til \u2013 jo, og ogs\u00e5, hvor der var rigtig bal med pigtr\u00e5dsorkestre \u2013 og gerne fra Nordjylland.<\/p>\n\n\n\n
Vi ville danse \u2026 og det ville de andre ogs\u00e5<\/strong><\/p>\n\n\n\nHelt fra min tidlige barndom har musik v\u00e6ret min drivkraft. Jeg kan huske grammofonen med 78-pladerne hjemme i stuen, n\u00e5r Winnifret Atwell spillede ragtime (nok \u00e9n af min mors plader). S\u00e5 kom skoletiden. Jeg husker f\u00f8rste dag i skolen, og at vi startede med at synge \u201dI \u00f8sten stiger solen op\u201d. Jeg var nok 8 eller 9 \u00e5r, da jeg kom til at spille i band med mejeribestyrerens 2 s\u00f8nner, Mogens og J\u00f8rgen og s\u00f8nnen fra Otto Haase\u2019s foderstof, Svend Haase. Vi fik samlet undervisning p\u00e5 \u201dAalborg Musikskole\u201d i nogle lokaler ved Aalborghallen og var i et 13 mands orkester med yderligere klarinetter og kontrabas.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kom min tid med klaverundervisning i Nibe, hos fr\u00f8ken Skov Andersen, som havde svedeture og var plaget meget af overgangsalderen. Hun kunne n\u00e6ste gr\u00e6de \u2013 ikke af begejstring over mit spilleri \u2013 men over min manglende \u00f8vning \u2013 s\u00e5 jeg skylder hende nok en undskyldning, som jeg ikke kan give hende.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 var det danseskolen i forsamlingshuset som blev vores ungdommens sk\u00f8nne sk\u00e6bne. En r\u00e6kke s\u00f8de piger (en del fra min klasse p\u00e5 skolen) blev vores dansepartnere. S\u00e5 fremtidsplaner med at skulle l\u00e6re dansens gl\u00e6der ved bryllupsvalseneller, at kunne danse til bal i forsamlingshuset eller endnu vildere i \u201dSKAL\u201d i Nibe eller diverse kroer i Himmerland, som jeg brugte en del tid p\u00e5 i 20-\u00e5rs alderen. Dansel\u00e6reren hed August Christensen og han havde i begyndelsen af \u201ddansestudiet\u201d en harmonikaspiller med \u2013 han blev senere afl\u00f8st af en gr\u00f8n B&O b\u00e5ndoptager med grammofon p\u00e5sat. Han dirigerede os bravt gennem vals, tango, quickstep, cha cha cha, rhumba, twist, samba og rheinl\u00e4nder polka \u2013 og han startede for eksempel en dans med ordene \u201d1 chass\u00e9 og 2 chass\u00e9, og quikke vikke, vik vik, g\u00e5 og st\u00e5\u201d \u2013 hvilket vi drenge syntes var lidt fr\u00e6kt, s\u00e5 vi grinte lidt, hvis ikke han s\u00e5 p\u00e5 os. Jeg har lavet en bette video ud fra et still-billede. Jeg dansede med Agnes (Andersen fra Harrild). P\u00e5 originalbilledet ser hun ned i gulvet, s\u00e5 jeg har hentet ansigtet fra et skolebillede fra ca. samme tid. August st\u00e5r med Jonna Haase, derefter fra h\u00f8jre, Mogens Mark Christensen, med dansepartner Eva (Rasmussen), Bent Adamsen, med Hanne (Klitgaard) M\u00e6-sj\u00e6l, Tage med Agnes (Andersen), og yderst til venstre, Einar Mark Christensen med Marianne (Lassen) som jeg ogs\u00e5 dansede med et \u00e5r \u2013 husker det tydeligt- for det var Rheinl\u00e4nder polkaen vi dansede til afdansnings-ballet, – som skulle danses \u201dawet om\u201d alts\u00e5 i modsat retning. Hun havde en p\u00e6dagogisk st\u00e6rk vilje om, hvordan vi skulle klare afdansningsballet med denne dans. Nu var hun jo ogs\u00e5 et hoved h\u00f8jere end mig, s\u00e5 for publikummet havde det god underholdningsv\u00e6rdi \u2013 og det var Marianne da helt ogs\u00e5 klar over \u2013 s\u00e5 det \u2026.. var bare om at f\u00f8lge med hende.<\/p>\n\n\n\n
Jeg husker alle mine dansepartnere, som alle var nogle s\u00f8de og viljest\u00e6rke piger. Vi manglede desv\u00e6rre en del af piger og drenge fra det indremissionske milj\u00f8, hvor opfattelse af dansen var: \u201dDet er ikke selve dansen vi er imod \u2013 det er mere, hvad der kommer efter\u201d. S\u00e5 jeg og mange andre unge dansede gennem ungdommen p\u00e5 diverse hoteller og pavilloner til 60\u2019er og 70\u2019er musik. Det var ikke mange valsetoner som pr\u00e6gede dansegulvet \u2026\u2026\u2026.. der var jo lige \u201dBeautiful, beautiful brown Eyes\u201d \u2013 s\u00e5 var det mere hofteskade dansen, som alle kunne v\u00e6re med til.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan ogs\u00e5 huske, at n\u00e5r der var kammerats-aften i forsamlingshuset, hvor der ikke var dans og alkohol til stede \u2013 s\u00e5 var der munterhed udenfor med sm\u00e5 kluk-flasker og kyllinger til at blande i citronvand \u2013 og efter en lille pause udenfor kunne det nok s\u00e6tte gang i sanglegene, n\u00e5r den kristne ungdom igen m\u00f8dte op igen p\u00e5 forsamlingshusets dansegulv. Sidst p\u00e5 aftenen kunne man udenfor opleve de r\u00f8de Volvo Amazoner (dem var der en del af) st\u00e5 og vippe, med dug p\u00e5 indersiderne af ruderne om kap med k\u00e6dedansene indenfor.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 var der en tid, hvor os midaldrende \u00e6gtepar tog dansen op igen. Det var amerikaner-dans, med country musik. Det var jeg og eks\u2019en med til i 3 \u00e5r. Jeg var da med til Jodle Birges 50-\u00e5rs f\u00f8dselsdag i Oue forsamlingshus i fuld mundering \u2013 Square dance, hvor vi havde k\u00f8bt amerikanske skjorter med slips, fine strutkjoler \u2013 jeg investerede selv i en rigtig cowboyhat til 800 kr. lavet i selveste USA \u2013 igen var det sjove minder \u2013 og de tre hvide duer var fl\u00f8jet v\u00e6k. Der var ogs\u00e5 nogle som dansede folkedans \u2013 der ligesom squaredance stammede fra de franske dance lancier (hedder der vistnok). Ved siden af dansen var jeg med til at starte et popband i Fars\u00f8, \u201dThe Blackbirds\u201d, hvor jeg stoppede i september 1967 \u2013 det var et cowerband, som spillede musik fra denne tid, The Searchers, Beatles, Rolling Stones, nogle danske hits osv. (se lidt om historien i www.thitind.dk)<\/p>\n\n\n\n
Nu om dage er alt dette nostalgi og gamle minder \u2013 nu er det \u201dVild med dans\u201d i fjernsynet, hvor vi bare kan sidde i l\u00e6nestolene indenfor og gl\u00e6de os over alt det de kendte kan l\u00e6re p\u00e5 kort tid \u2026 og vi kan drikke kaffe og spise kager og blive tykkere \u2026 Ja, vi brugte 5 \u00e5r p\u00e5 at kunne opn\u00e5 at f\u00e5 en s\u00f8lvk\u00e6de med danseriet i forsamlingshuset \u2026\u2026\u2026. min s\u00f8lvk\u00e6de er for l\u00e6ngst v\u00e6k, men minderne fra dengang er der stadigv\u00e6k og gad vide hvor alle pigerne fra kroerne er blev af?<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Tage Dalby har gennem \u00e5rene lagt en del lune og lidt sk\u00e6ve fort\u00e6llinger om livet i og omkring \u00d8ster Hornum p\u00e5 “\u00d8ster Hornums opslagstavle”. N\u00e5r fort\u00e6llingerne har v\u00e6ret p\u00e5 et […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_uag_custom_page_level_css":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_EventAllDay":false,"_EventTimezone":"","_EventStartDate":"","_EventEndDate":"","_EventStartDateUTC":"","_EventEndDateUTC":"","_EventShowMap":false,"_EventShowMapLink":false,"_EventURL":"","_EventCost":"","_EventCostDescription":"","_EventCurrencySymbol":"","_EventCurrencyCode":"","_EventCurrencyPosition":"","_EventDateTimeSeparator":"","_EventTimeRangeSeparator":"","_EventOrganizerID":[],"_EventVenueID":[],"_OrganizerEmail":"","_OrganizerPhone":"","_OrganizerWebsite":"","_VenueAddress":"","_VenueCity":"","_VenueCountry":"","_VenueProvince":"","_VenueState":"","_VenueZip":"","_VenuePhone":"","_VenueURL":"","_VenueStateProvince":"","_VenueLat":"","_VenueLng":"","_VenueShowMap":false,"_VenueShowMapLink":false,"footnotes":""},"class_list":["post-5466","page","type-page","status-publish","hentry"],"uagb_featured_image_src":{"full":false,"thumbnail":false,"medium":false,"medium_large":false,"large":false,"1536x1536":false,"2048x2048":false},"uagb_author_info":{"display_name":"Niels N\u00f8rgaard Nielsen","author_link":"https:\/\/oster-hornum.dk\/?author=2"},"uagb_comment_info":0,"uagb_excerpt":"Tage Dalby har gennem \u00e5rene lagt en del lune og lidt sk\u00e6ve fort\u00e6llinger om livet i og omkring \u00d8ster Hornum p\u00e5 “\u00d8ster Hornums opslagstavle”. N\u00e5r fort\u00e6llingerne har v\u00e6ret p\u00e5 et […]","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5466","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5466"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5466\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5703,"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5466\/revisions\/5703"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/oster-hornum.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5466"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}