MeNaTekets venner – og vilde striber

MeNaTekets venner brænder for at støtte op om byens store projekt MeNaTeket og samtidig elsker vi at arrangere aktiviteter og events for folk – store og små i byen. Aktiviteter, der binder os alle sammen på tværs af foreninger, aldersgrupper og hvor man bor. MeNaTekets venner står bla for Vilde striber, som frivillige fra foreningen fræser og sår til. Vennerne stiller med over 30 skønne frivillige til afvikling af Bierfesten og arrangerer sommerlounge og koordinerer stikvejs vagter i forbindelse med cykelløb i samarbejde med ØHI og Øster Hornum Fitness – og meget andet. Hjælp os med at holde “ilden” i gang ved at blive støttemedlem eller forny dit medlemskab, hvis du har været medlem tidligere og ikke har fornyet det her i 2024. Så vi kan blive ved med at støtte MeNaTek projektgruppen og ikke mindst lave gode arrangementer for os alle i byen. Du kan melde dig ind på ØH’s hjemmeside www.oehi.dk, hvor der er link nederst på forsiden.
Læs opslaget som pdf-fil, klik her!

Vilde striber i Øster Hornum by

Du kan stadig nå at blive natur-bidrager i byen, hvor du giver støtte til etablering af blomsterstriber på flere offentligt tilgængelige områder i byen bl.a. plejehjemmet, ØHHallen og ved flere indfaldsveje. Indbetal 200 kr. til box38216 senest 26/5 – overskuddet går til MeNaTek projektet.
Læs opslaget om pdf-fil, klik her!

Mvh MeNaTekets venner.

MeNaTekets venner – og vilde striber Read More »

Farvel og goddag – Tage og Anders

Vi har i ØHHallen i sidste uge sagt farvel og god vind fremover til Tage. Det er med følelser af både vemod og samtidig forståelse for, at nu skal det være. ØHHallens bestyrelse takker for mangeårig kæmpe indsats og for den store hjælp, Tage har ydet os gennem alle årene. Giv gerne ham et kæmpe når I møder ham i byen. 

Samme dag sagde vi goddag til Anders Jensen. Vi er super glade for, at han har sagt ja til fremover sammen med Erling at stå for drift og udlejning. 

Tage gives disse ord med på vejen fra formanden: “1000 tak for din store indsats og for rigtigt godt samarbejde gennem årene. Der bliver et stort tomrum efter dig, for siger man Øster Hornum hallen, siger man automatisk med det samme Tage. Vi kommer alle til at savne dig i hallen. 

Vi har virkelig sat pris på din hjælp gennem årene. Det har været guld værd for os alle, at du gerne har delt ud af din kæmpe viden og mangeårige erfaringer med ØHHallens mange finurlige driftsdetaljer. 

1000 tak for den grundige introduktion og gennemgang af hallen du har givet til vores nye folk. Både da Erling startede og nu, hvor Anders Jensen skal i gang. Begge kender samtidig hallen rigtigt godt, hvilket giver følelse af stor tryghed, når stafetten nu videregives. 

Vi ønsker dig held og lykke fremover Tage – og endnu en gang 1000 tak 🙏🏻 for alt det gode du har givet os alle sammen. 

Birgitte Bak-Sørensen, formand Øster Hornum Hallen “

Farvel og goddag – Tage og Anders Read More »

Orienteringsmøde om det kommende menighedsrådsvalg

14. maj kl. 19.00 til 21.00: Orienteringsmøde i Sognehuset i Øster Hornum om det kommende menighedsrådsvalg.

Ved du, hvad dit lokale menighedsråd laver?

Kom til orienteringsmøde og hør om mulighederne i dit lokale menighedsråd og om menighedsrådsvalget.

At sidde i menighedsrådet er ikke kedeligt. Der er meget at se til. Menighedsrådet har ansvar for sognets økonomi, ansættelse af personale, ledelse af medarbejdere, vedligeholdelse af kirkebygninger, kirkegården og kirkelige arrangementer – for at nævne nogle af de vigtigste.

Den 14. maj kan du blive meget klogere på, hvad dit lokale menighedsråd har arbejdet med de sidste fire år, og hvad der er i støbeskeen. Måske er arbejdet i menighedsrådet også noget for dig?

Alle er velkomne til mødet. 

Orienteringsmøde om det kommende menighedsrådsvalg Read More »

KULTURUGER: KALENDER OG IDÉER

Der afholdes kulturuger i Rebild Kommune i uge 37 og 38, hvilket vil sige fra 7. september til og med 22. september.
Hvilke aktiviteter, der er arrangeret, kan ses i portalens kalender i højre spalte.
Når det færdige program foreligger, kan det ses her under.

ARRANGEMENTER DER BEKRÆFTES GENNEMFØRT:

7. september kl. 13.00 til cirka 15.00
Historisk vandring (Søren Thrysøe og Niels Nørgaard Nielsen) til Frendrup Nihøje med særligt fokus på Frendrupgaard, der lå bag højene frem til omkring 1560 + fortælling om tørveredskaber (Lene Laursen) og Ingeman Sørensens kalkmine (Søren Thrysøe)
Start ved Nihøjevejs udmunding i Nibevej.

8. September kl. 15.00 til 16.15
Fællessang i Forsamlingshuset (Mette B, Trine M, Sune B og Niels NN).
Der bliver mulighed for at ønske, hvilke sange, der skal på programmet – opslag på “Opslagstavlen”.

8. september kl. 16.30 til 18.00
Band’et 3’o spiller 60’er-pop i Forsamlingshuset (Tage Dalby og venner).

10. september kl. 18.00. Vi spiser Sammen – evt. med flere sange end normalt og mulighed for andre indslag. Tilmelding på www.vispisersammen.dk

12. september: “Små synger Sammen”. Kl. 9.30 for vuggestuebørn og dagplejen og 10.30 for børnehavebørn. “Små synger Sammen” er et landsdækkende sangarrangement, hvor vi har inviteret institutionerne i Øster Hornum til en hyggelig halv times sang og leg i kirken. Alle andre børn og voksne er også velkomne til at deltage.

13. september kl. 16.30 i Øster Hornum Kirke og sognehus: “Kirke for de Små med Løvfaldsfest”. Efteråret med de smukke farver er over os og det markerer vi til Kirke for de Små, hvor vi holder Løvfaldsfest. Vi vil synge, lege og lytte til fortællingen om da Gud skabte verden. Der bliver mulighed for at være kreative og lave fantasidyr, male på lys eller lave kartoffeltryk. Måske bliver der også tid til at lege et par lege fra gamle dage. Og så spiser vi selvfølgelig aftensmad sammen i sognehuset. Vi sørger for maden, og de voksne betaler 40 kr. for at spise. Børnene er gratis. Der kan betales kontant eller med mobilepay. Ingen tilmelding – bare kom! 

13. september i Æblehaven: Æblepresning i Æblehaven kl. 16.00 til 17.30.
Æblehavens nye udlånsgrej til æblepresning bliver præsenteret.
Nærmere oplysning senere.

15. september, Harrildvej 19: Åbent violinbyggerværksted hos Niels Vilsbøll.
Nærmere oplysning senere.

19. september kl. 19.00 til 20.30: Skumringssang i Æblehaven.
Nærmere oplysning senere.

IDÉER – LØST OG FAST:

Her under kan ses alle de mere eller mindre færdige idéer, der dukkede op på mødet 30. april, her i alfabetisk rækkefølge – og mange flere idéer kan komme til!

Bio på Katbakken

Borgerforening – andet end kaffewalk

Brunch og byvandring (Birgitte B, Kathrine K, Søren T og Niels NN)  – 14. eller 15. Opfordring til ”Nye” borgere i byen.

Cykelgudstjeneste

Genoptagelse af Øster Hornum March

Hele byen synger morgensang (evt. som startmarkering af KULTURUGERNE) – og aftensang (evt. som slutmarkering af KULGURUGERNE).

Høst, sanglege, dans, musik – løvfaldsfest

Indslag under ”Vi spiser Sammen” 10. september – frit slag.

Inkluder Hallens jubilæum i ØH-kulturuger 17. august

Kaffe-walk (Borgerforening)

Kirkegårdsvandring – Personer (QR-koder)

Kreativt værksted

Leg i Hallen (ØH gymnastik)

QR-koder på betydningsfulde huse rundt i byen – fortællinger på www.oster-hornum.dk

Rapelling

Stempelridderne – tur ud i det blå – følg med på din knallert!

Udstilling på skolen – børnekunst

Æblekagekonkurrence – ny ”Byens bedste æblekage” (Æblehaven).

Åbent kor

Åbne haver og værksteder

Koordineringen skal ske på to planer:

1: Lokal kalender, der opdateres, når nye aktiviteter melder sig – kalenderen vil komme på Øster Hornums portal www.oster-hornum.dk og videresendes til byens diverse FaceBook-sider. For at komme med på plakat, der sættes op rundt i byen, skal det sendes til nielsfraharrild@gmail.com senest 24. august.

2: Alle arrangementer på kalenderen for derudad.dk, deadline 4. august – arrangører skal selv lægge på denne side – initiativgruppen bag ”Kulturuger i Øster Hornum” hjælper gerne.

Spørgsmål angående mødet kan rettes til undertegnede.

Venlig hilsen Initiativgruppen bag ”Kulturuger i Øster Hornum”.

Per Vilsbøll: pervilsboll@outlook.com, tlf.: 22 55 57 91

Trine Madsbøll: trinemadsboll@gmail.com, tlf.: 40 37 97 83

Mette Bach-Larsen: mett0901@rkom.dk, tlf.: 61 69 26 56

Niels Nørgaard Nielsen: nielsfraharrild@gmail.com, tlf.: 21 49 16 38

KULTURUGER: KALENDER OG IDÉER Read More »

Hallen fylder 40 – planlægningsmøde 23. maj

Hej Alle foreninger i Øster Hornum.

Da hallen har 40 års jubilæum til september, har vi et ønske om at dette skal fejres.

Vi har en drøm om at gøre det i forbindelse med en mini byfest som vi kender fra tidligere.

Vi har en idé om at det starter med morgenmad og torvedag i hallen, med boder, leg og andre ting. Dette kunne afsluttes med en gang gadefodbold og pølser på grillen.

Det er her i som forening, bestyrelse, lokalforretning eller andet kan vise jeres eksistens i byen for alle byens indbyggere. Det kan være alt fra ØHI til strikkeklubben. 

Vi har sat en dato lørdag d. 17. august fra kl. 9.

Derfor vil vi høre  jer som brugere og foreninger i Øster Hornum om I har lyst til at deltage?

Vi vil gerne høre om I har nogle idéer og har lyst til at deltage.

Vi vil gerne planlægge og høre jeres ideer når i har drøftet det i jeres udvalg. Så send gerne 1 til vores møde Torsdag den 23 maj kl 19.30 i Hallens mødelokale.

Mvh Hallens bestyrelse. 

Hallen fylder 40 – planlægningsmøde 23. maj Read More »

Få flotte Vilde Striber – overskuddet går til MeNaTeket

Du kan igen i år tilmelde dig som Privat, Erhverv eller Naturbidrager!

Flyer om “Vilde Striber” – lige til at printe ud, klik her!

  1. Anlæg af stribe i have: 0,8m x 10m – 400 kr.
  2. Anlæg af stribe på mark: 2m x 100m – 1.200 kr.
  3. Tilskud til blomsterstriber på offentlig tilgængelige områder i byen – 200 kr.

       Betaling via MobilePay til:
                   Box 38216

Vi kommer og fræser jorden og sår striberne i ugerne 20 og 21, når vejret tillader det.

Inden vi kommer, kan du forberede arealet ved at tage evt. græstørv af.

Tiltaget kan kun benyttes i Øster Hornum og omegn af 5 km.: Byrsted, Guldbæk, Hæsum og Moldbjerg.

Tilmelding på Facebook eller på mail til menateket@gmail.com, med ja tak og hvilken
af de 3 ydelser der ønskes.
Så skriver vi tilbage og aftaler tidspunkt.

Tilmeldingsfrist 10. maj 2024.

Blomsterliste:

Evighedsblomster, Acroclinum, Morgenfrue, Kornblomst, Flerfarvet Okseøje, Stolt Kavaler, Jumfruskørt, Hundetunge, Valmue, Blåhoved, Grandilfora, Altaskblomst, Brudeslør, Sløjfreblomst, Skærmløjfeblomst, Jomfru i det grønne, Kornvalmue og Solsikke.

Få flotte Vilde Striber – overskuddet går til MeNaTeket Read More »

Friplejehjemsgruppen sender brev til BYRÅD og TEKNIK-MILJØUDVALG

Til Byrådet i Rebild kommune:

Bestyrelsen bag projektet Øster Hornum Friplejehjem, har afholdt møde med Pia Elberg og Mads Danielsen fra TU, angående den manglende igangsætning af tillæg til kommuneplan og lokalplan.

Pia Elberg og Mads Danielsen oplyste, at Rebild Byråd tidligere har besluttet, at eksterne rådgivere ikke må udarbejde lokalplaner, idet man tidligere har haft dårlige erfaringer hermed.

Vi kan oplyse, at ARTA, som er vores arkitektfirma, har udarbejdet flere lokalplaner for Friplejehjem i forskellige kommuner med stor succes, de forskellige kommuner har været meget tilfredse med resultatet og kommunerne har sparet mange arbejdstimer og dermed penge.

Senest har ARTA på begyndt en lokalplan for Bjerringbro Friplejehjem i Viborg kommune. Denne lokalplan påbegyndes i april måned og skal vedtages i juni måned, derefter høring og endelig vedtagelse til oktober/november, altså en meget hurtig proces. Vi tror, at en sådan hurtig proces vil falde i god smag også hos politikerne i Rebild Byråd.

Vi forstår ikke, at Rebild kommune ikke vil benytte sig af eksterne rådgivere, når denne er gratis og dermed fremmer processen.

Vi skal derfor ansøge Rebild kommune om at gøre en undtagelse fra tidligere beslutning om, kun at bruge egne medarbejdere til at udarbejde lokalplanen for Øster Hornum Friplejehjem.

Da Støvring by og Rebild kommune er i stor udvikling, må der være behov for at få gennemført nogle lokalplaner til gavn for udvikling af kommunen.

Vi vil som skrevet gerne lave lokalplanen for Øster Hornum Friplejehjem og bagefter kan vi evaluere på processen og derefter har Byrådet måske et andet syn på ekstern bistand til at få udarbejdet lokalplaner.

Vi er orienteret om, at kommunen snart påbegynder revision af hele kommuneplanen, men skal vi vente på denne store revision, vil det forsinke vores planer om Øster Hornum Friplejehjem med flere år.

Vi håber derfor meget, at I vil imødekomme vores anmodning, da Boligstyrelsen er klar til at tildele os en boligkvote på 30 boliger.

På vegne af bestyrelsen f. Øster Hornum Friplejehjem Torben Færk

Møde med Teknik-Miljøudvalget

Møde mellem bestyrelsen for et kommende friplejehjem i Øster Hornum og Teknik- og Miljøudvalget, Rebild Kommune Den 25. marts 2024.

Tilsted fra Teknik- og Miljøudvalget: Pia Ellberg og Mads Holm Danielsen og Hele bestyrelsen var til stede.

Teknik- og Miljøudvalget i Rebild Kommune havde meget venligt sagt ja tak til at mødes med bestyrelsen for et kommende friplejehjem i Øster Hornum. Mødet var fra bestyrelsens side ønsket for at høre fra udvalgets side, hvad vi kan gøre, sige og skrive i fremtiden, for at komme videre med planerne for et friplejehjem. 2 ud af 5 medlemmer af udvalget havde fundet plads i travle kalendere til mødet.

Formanden for bestyrelsen indledte med at fortælle om baggrunden for og den store opbakning i lokalområdet til planerne for et friplejehjem. Han fortalte også, at et tidligere møde mellem bestyrelsen og borgmesteren, Jesper Greth, ikke havde efterladt en hel masse håb for bestyrelsen om en dag at se et friplejehjem i Øster Hornum. Formanden sagde, at bestyrelsen nu har sundet sig, og vil kæmpe videre og derfor rigtig gerne vil have input til en videre proces fra Teknik- og Miljøudvalget, der skal godkende en lokalplan for plejehjemmets placering i fremtiden. Det er Staten, der tildeler plejehjemspladser, så Rebild Kommune skal udelukkende godkende et tillæg til en lokalplan.

Ifølge medlemmerne fra Teknik- og Miljøudvalget er bestyrelsens planerne om et friplejehjem desværre gået i gang lige før eller samtidig med, at arbejdet med en fremtidig overordnet plan for hele Rebild Kommune skal sættes i gang og løbe hen over 2024 og måske noget af 2025. Der er derfor ikke ressourcer til at behandle et tillæg til en lokalplan for et friplejehjem nu. Personaleressourcerne skal bruges til at arbejde med processen vedrørende den kommende, overordnede plan og til at udarbejde planen. Der er desuden rigtig mange andre ansøgninger, der ligger og venter ifølge udvalgets medlemmer. Ifølge Pia og Mads er der desuden kun ressourcer i forvaltningen til at udarbejde omkring 8 tillæg til lokalplaner på et år. Så også mange private virksomheder må se langt i vejviseren efter behandling af deres ansøgninger.

Kommunen/forvaltningen har, igen ifølge udvalgets medlemmer, udarbejdet en prioriteringsliste over ansøgninger/projekter, men selvom et projekt står på prioriteringslisten, er det ikke sikkert, at ansøgningen bliver behandlet. Der bliver byttet rundt på prioriteringsrækkefølgen indimellem. Et friplejehjem i Øster Hornum er IKKE på prioriteringslisten fra Rebild Kommunes side.

Hvad gør vi så fremadrettet? Bestyrelsen foreslog udvalget, at vores ansøgning bliver revurderet. Det vil udvalget ikke. Bestyrelsen for friplejehjemmet har tilbudt at udarbejde et forslag til tillæg til lokalplanen i det format, som kommunen ønsker, så medarbejdere i forvaltningen kun skal læse det igennem og måske komme med enkelte kommentarer, før det kan godkendes. På den måde kan der spares personale ressourcer i forvaltningen. Men Rebild kommunes byråd har enstemmigt, ifølge udvalgsmedlemmerne, besluttet, at kommunen ikke vil have eksterne til at udarbejde lokalplaner for dem. Der er tilsyneladende dårlige erfaringer i forvaltningen med det. Til det anførte bestyrelsen for friplejehjemmet, at man vel har lov til at blive klogere, og kommunen måske burde genoverveje beslutningen.  

Udvalgets medlemmer anførte, at kommunens budget er meget udfordret. Der er bl.a. store udgifter med at få infrastrukturen i Støvring by til at følge med den store udvikling, der er sket netop i Støvring. Derfor er ressourcerne til bl.a. at behandle en ansøgning fra et friplejehjem i Øster Hornum ikke til rådighed.

Den oplevelse, bestyrelsen sidder tilbage med, som vi beskrev for udvalgets medlemmer, er, at Rebild Kommune mest er til for Støvring by. Et lokalområde som f.eks. Øster Hornum eller andre mindre byer, bliver beskåret på mange forskellige måder hele tiden (lukning af skoler, plejehjem, nedsat tilskud til forsamlingshuse m.m.). Udvalgsmedlemmerne beklagede, at bestyrelsen oplever det. Det er, ifølge udvalget, ikke sådan, det er. Udvalgets to medlemmer rådede bestyrelsen til at være med i den kommende proces med en ny kommuneplan og gøre vores indflydelse gældende, hvor vi kan. Vi skal være lobbyister.

På bundlinjen er det bestyrelsens oplevelse, at Rebild Kommune mener, der mangler ressourcer til at behandle lokalplaner, i hvert fald for Øster Hornum Friplejehjem, de vil selv lave de få lokalplaner, der er ressourcer til og de vil have et strategisk overblik over HELE kommunen ved hjælp af en ny kommuneplan INDEN der kan behandles ansøgninger om tillæg til en lokalplan. På trods af at vi i bestyrelsen, som tidligere skrevet, tilbyder at udarbejde et forslag til en godkendelse af et tillæg til en lokalplan kvit og frit. Bestyrelsen vil bede byrådet om at genoverveje beslutningen om at eksterne ikke må udarbejde lokalplaner.  

Det var et klart svar fra udvalget, at det ikke vil være realistisk at se et friplejehjem i Øster Hornum på denne side af 1. januar 2027.

På bestyrelsens vegne Birgitte Horn

Friplejehjemsgruppen sender brev til BYRÅD og TEKNIK-MILJØUDVALG Read More »

Inspirationsmøde 30. april om Kulturuger i Øster Hornum

Der afholdes kulturuger i Rebild Kommune i uge 37 og 38, hvilket vil sige fra 7. september til og med 22. september.

De sidste års kulturuger indeholdt en række arrangementer i Øster Hornum – det skulle dette års kulturuger også gerne gøre.

Derfor indbyder vi alle interesserede til at komme til inspirationsmøde tirsdag d. 30. april kl. 19.00 på Lokalhistorisk Arkiv, Birkehøjvej 8.

1: Hvad er allerede planlagt/påtænkt i Rebild Kommune?

2: Hvad er allerede planlagt/påtænkt i Øster Hornum?

3: Hvem kunne tænke sig at bidrage med arrangementer?

4: Kan aktiviteter fra ”Udtryk” genoplives?

5: Koordinering af aktiviteter, så vi ikke lægger arrangementer ”oven i hinanden”.

Koordineringen skal ske på to planer:

1: Lokal kalender, der opdateres, når nye aktiviteter melder sig – kalenderen vil komme på Øster Hornums portal www.oster-hornum.dk og videresendes til byens diverse FaceBook-sider. For at komme med på plakat, der sættes op rundt i byen, skal det sendes til nielsfraharrild@gmail.com senest 24. august.

2: Alle arrangementer på kalenderen for derudad.dk, deadline 4. august – arrangører skal selv lægge på denne side – initiativgruppen bag ”Kulturuger i Øster Hornum” hjælper gerne.

Spørgsmål angående mødet kan rettes til undertegnede.

Venlig hilsen Initiativgruppen bag ”Kulturuger i Øster Hornum”.

Per Vilsbøll: pervilsboll@outlook.com, tlf.: 22 55 57 91

Trine Madsbøll: trinemadsboll@gmail.com, tlf.: 40 37 97 83

Mette Bach-Larsen: mett0901@rkom.dk, tlf.: 61 69 26 56

Niels Nørgaard Nielsen: nielsfraharrild@gmail.com, tlf.: 21 49 16 38

Opslaget om kulturugemødet som pdf-fil, KLIK HER!

Inspirationsmøde 30. april om Kulturuger i Øster Hornum Read More »

Borgerforeningen indkalder til generalforsamling 22. april

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling ved Øster Hornum Borgerforening i Hallens mødelokale mandag d. 22. april 2024 kl. 19.00.

Dagsorden

1) Valg af dirigent

2) Formandens beretning

3) Kassererens fremlæggelse af regnskab

4) Godkendelse af Forretningsorden for bestyrelsen

5) Godkendelse af Årshjul/Aktivitetsplan

6) Indkomne forslag a) forretningsorden fremlagt af bestyrelsen

7) Valg af bestyrelse, bilagskontrollanter og suppleanter

8) Evt.

Formandens beretning, klik her!

Forslag til forretningsorden, klik her!

Forslag til vedtægter, klik her!

Med venlig hilsen Charlotte Eilbark, formand.

Borgerforeningen indkalder til generalforsamling 22. april Read More »

Støtteforeningen MeNaTekets venner – er du medlem?

Støtteforeningen har generalforsamling nu i maj måned for foreningens medlemmer.

På generalforsamlingen får man status for foreningen og kan høre mere om MeNaTek projektet.

Støtteforeningens aktiviteter har været den absolutte forudsætning for, at projektgruppen har kunnet få hjælp de steder, hvor man i fundraising processen har haft brug for bistand udefra.

1000 tak for supporten❤️

Medlemskab skal fornyes en gang om året. Det er desværre ikke alle, der har gjort det 🥲.

Hvis du som borger i Øster Hornum vil støtte op om projektet, så skynd dig at gå ind på linket og opret/forny dit medlemskab.

På den måde kan bestyrelsen og projektgruppen på en meget direkte måde mærke byens opbakning til projektarbejdet.

Målet er at få minimum 100 nye medlemmer 🏆 og da helst alle husstande 😉

Medlemskab kan oprettes ved at KLIKKE HER!

Mvh Bestyrelsen for Støtteforeningen MeNaTekets venner

Ps: Er du i tvivl om du er medlem, så send en besked til os på menateket@gmail.com 😉

Støtteforeningen MeNaTekets venner – er du medlem? Read More »

Scroll to Top
×