maj 2024

Sankt Hans på Katbakken

Sankt Hans på Katbakken

Vi Spiser Sammen søger for “Byg en burger”, tilmelding (nødvendig) senest 16. juni på www.vispisersammen.dk.
Siden med tilmeldinger har været “nede” men er nu igen i topform. Betalinger skal (som noget nyt) bekræftes med MitID!
Der er mulighed for at købe drikkevarer samt kaffe/the og kage på Katbakken.
Program: 17.45 Velkomst
18.00 Vi spiser sammen
19.15 Båltale, sang og båltænding (hvis muligt).
Båltale ved Trine Damsgaard Nielsen (Kontraktholder ved Øster Hornum Børneunivers.
Se opslaget som pdf-fil, klik her!

Sankt Hans på Birkehøj

På Birkehøj er det Brugerrådet, der står for arrangementet.

Som tidligere år vil der blive serveret grillmad som tilberedes af et par ”eksperter”.

MENU: Kyllingebryst med bacon og pølser med brød, grøn salat og kartoffelsalat

DESSERT: Hindbærtærte. Kaffe og småkager.

For de, der kommer udefra, er prisen 125 kr. inklusiv 1 genstand

Yderligere vand, øl og vin skal købes på Birkehøj og betales ved indgangen.

Båltalen holdes af Thøger Elmelund Kristensen.

Tilmelding senest fredag den 13. juni kl. 12.00 til Inge tlf.28 23 83 02

Kom og vær med til en hyggelig aften med bål, båltale, og selvfølgelig sang og hyggeligt samvær.

BUSUDVALGET OG BRUGERRÅDET

Sankt Hans på Katbakken Read More »

Genplantning ved Katbakkens shelters

Efter storme, der væltede mange træer på Katbakken navnlig omkring shelters, blev mange af de 40 år gamle grantræer fældet, Hvis ikke de var blevet fældet, var de ved de næste storme væltet af sig selv og kunne forårsage stor skade på shelters og andet. Når gamle træer fældes, skal der plantes nyt. Nyplantningen foregik 17. maj under medvirken fra indskolingsbørnene. Jens Hilligsøe fra Hede Danmark fortalte børnene om skovplantning og sørgede for at plantningen foregik efter alle kunstens regler.

Genplantning ved Katbakkens shelters Read More »

MeNaTekets venner – og vilde striber

MeNaTekets venner brænder for at støtte op om byens store projekt MeNaTeket og samtidig elsker vi at arrangere aktiviteter og events for folk – store og små i byen. Aktiviteter, der binder os alle sammen på tværs af foreninger, aldersgrupper og hvor man bor. MeNaTekets venner står bla for Vilde striber, som frivillige fra foreningen fræser og sår til. Vennerne stiller med over 30 skønne frivillige til afvikling af Bierfesten og arrangerer sommerlounge og koordinerer stikvejs vagter i forbindelse med cykelløb i samarbejde med ØHI og Øster Hornum Fitness – og meget andet. Hjælp os med at holde “ilden” i gang ved at blive støttemedlem eller forny dit medlemskab, hvis du har været medlem tidligere og ikke har fornyet det her i 2024. Så vi kan blive ved med at støtte MeNaTek projektgruppen og ikke mindst lave gode arrangementer for os alle i byen. Du kan melde dig ind på ØH’s hjemmeside www.oehi.dk, hvor der er link nederst på forsiden.
Læs opslaget som pdf-fil, klik her!

Vilde striber i Øster Hornum by

Du kan stadig nå at blive natur-bidrager i byen, hvor du giver støtte til etablering af blomsterstriber på flere offentligt tilgængelige områder i byen bl.a. plejehjemmet, ØHHallen og ved flere indfaldsveje. Indbetal 200 kr. til box38216 senest 26/5 – overskuddet går til MeNaTek projektet.
Læs opslaget om pdf-fil, klik her!

Mvh MeNaTekets venner.

MeNaTekets venner – og vilde striber Read More »

Farvel og goddag – Tage og Anders

Vi har i ØHHallen i sidste uge sagt farvel og god vind fremover til Tage. Det er med følelser af både vemod og samtidig forståelse for, at nu skal det være. ØHHallens bestyrelse takker for mangeårig kæmpe indsats og for den store hjælp, Tage har ydet os gennem alle årene. Giv gerne ham et kæmpe når I møder ham i byen. 

Samme dag sagde vi goddag til Anders Jensen. Vi er super glade for, at han har sagt ja til fremover sammen med Erling at stå for drift og udlejning. 

Tage gives disse ord med på vejen fra formanden: “1000 tak for din store indsats og for rigtigt godt samarbejde gennem årene. Der bliver et stort tomrum efter dig, for siger man Øster Hornum hallen, siger man automatisk med det samme Tage. Vi kommer alle til at savne dig i hallen. 

Vi har virkelig sat pris på din hjælp gennem årene. Det har været guld værd for os alle, at du gerne har delt ud af din kæmpe viden og mangeårige erfaringer med ØHHallens mange finurlige driftsdetaljer. 

1000 tak for den grundige introduktion og gennemgang af hallen du har givet til vores nye folk. Både da Erling startede og nu, hvor Anders Jensen skal i gang. Begge kender samtidig hallen rigtigt godt, hvilket giver følelse af stor tryghed, når stafetten nu videregives. 

Vi ønsker dig held og lykke fremover Tage – og endnu en gang 1000 tak 🙏🏻 for alt det gode du har givet os alle sammen. 

Birgitte Bak-Sørensen, formand Øster Hornum Hallen “

Farvel og goddag – Tage og Anders Read More »

Orienteringsmøde om det kommende menighedsrådsvalg

14. maj kl. 19.00 til 21.00: Orienteringsmøde i Sognehuset i Øster Hornum om det kommende menighedsrådsvalg.

Ved du, hvad dit lokale menighedsråd laver?

Kom til orienteringsmøde og hør om mulighederne i dit lokale menighedsråd og om menighedsrådsvalget.

At sidde i menighedsrådet er ikke kedeligt. Der er meget at se til. Menighedsrådet har ansvar for sognets økonomi, ansættelse af personale, ledelse af medarbejdere, vedligeholdelse af kirkebygninger, kirkegården og kirkelige arrangementer – for at nævne nogle af de vigtigste.

Den 14. maj kan du blive meget klogere på, hvad dit lokale menighedsråd har arbejdet med de sidste fire år, og hvad der er i støbeskeen. Måske er arbejdet i menighedsrådet også noget for dig?

Alle er velkomne til mødet. 

Orienteringsmøde om det kommende menighedsrådsvalg Read More »

KULTURUGER: KALENDER OG IDÉER

Der afholdes kulturuger i Rebild Kommune i uge 37 og 38, hvilket vil sige fra 7. september til og med 22. september.
Hvilke aktiviteter, der er arrangeret, kan ses i portalens kalender i højre spalte.
Når det færdige program foreligger, kan det ses her under.

ARRANGEMENTER DER BEKRÆFTES GENNEMFØRT:

7. september kl. 13.00 til cirka 15.00
Historisk vandring (Søren Thrysøe og Niels Nørgaard Nielsen) til Frendrup Nihøje med særligt fokus på Frendrupgaard, der lå bag højene frem til omkring 1560 + fortælling om tørveredskaber (Lene Laursen) og Ingeman Sørensens kalkmine (Søren Thrysøe)
Start ved Nihøjevejs udmunding i Nibevej.

8. September kl. 15.00 til 16.15
Fællessang i Forsamlingshuset (Mette B, Trine M, Sune B og Niels NN).
Der bliver mulighed for at ønske, hvilke sange, der skal på programmet – opslag på “Opslagstavlen”.

8. september kl. 16.30 til 18.00
Band’et 3’o spiller 60’er-pop i Forsamlingshuset (Tage Dalby og venner).

9. september til og med 13. september: I løbet af uge 37 vil nogle (måske alle) på mellemtrin, 1., 2 og 3. klasse, fra Øster Hornum Skole male på sten og sprede god energi ud til borgerne i Øster Hornum.

10. september kl. 18.00. Vi spiser Sammen – evt. med flere sange end normalt og mulighed for andre indslag. Tilmelding på www.vispisersammen.dk

12. september: “Små synger Sammen”. Kl. 9.30 for vuggestuebørn og dagplejen og 10.30 for børnehavebørn. “Små synger Sammen” er et landsdækkende sangarrangement, hvor vi har inviteret institutionerne i Øster Hornum til en hyggelig halv times sang og leg i kirken. Alle andre børn og voksne er også velkomne til at deltage.

12. september kl. 11.00: Elever fra Øster Hornum Skole danser 3 – 4 danse foran DagliBrugsen i Øster Hornum.

13. september i skoletiden: Hele indskolingen, 1., 2. og 3. klasse, fra Øster Hornum Skole holder udeskole på Katbakken, hvor de bl.a. laver kunst, som de vil hænge op i træerne.

13. september kl. 14.00 til 17.00
Byens foreninger har mulighed for at præsentere sig i DagliBrugsen.

13. september kl. 16.30 i Øster Hornum Kirke og sognehus: “Kirke for de Små med Løvfaldsfest”. Efteråret med de smukke farver er over os og det markerer vi til Kirke for de Små, hvor vi holder Løvfaldsfest. Vi vil synge, lege og lytte til fortællingen om da Gud skabte verden. Der bliver mulighed for at være kreative og lave fantasidyr, male på lys eller lave kartoffeltryk. Måske bliver der også tid til at lege et par lege fra gamle dage. Og så spiser vi selvfølgelig aftensmad sammen i sognehuset. Vi sørger for maden, og de voksne betaler 40 kr. for at spise. Børnene er gratis. Der kan betales kontant eller med mobilepay. Ingen tilmelding – bare kom! 

13. september i Æblehaven: Æblepresning i Æblehaven kl. 16.00 til 17.30.
Æblehavens nye udlånsgrej til æblepresning bliver præsenteret.
Nærmere oplysning senere.

14. september: Brunch og byvandringer, BEMÆRK TILMELDING NØDVENDIG!
Kl. 10.00 For jer, der er nye i byen, som gerne vil lære byen og lidt folk fra byen at kende. Men hvornår er man ny i byen? En rettesnor kan være “Tilflytter indenfor 4 år” – fordi corona har kunnet forhindre folk i at komme til at lære byen og nye folk at kende. Men det kan også være, at man bare føler sig helt ny i byen.
12.30: For Alle – folk der har boet her altid, tilflyttere, ung som gammel. Arrangementet starter med hyggelig brunch og social dining for hele familien i Sognehuset ved Øster Hornum Kirke. Hvor du kan møde folk fra byen og få lidt info om noget af det, der sker i byen. Efterfulgt af byvandring med Søren Thrysøe og Niels Nielsen – hvor du kan blive klogere på noget af byens historie krydret med sjove anekdoter om steder, folk og fæ. 
Pris Voksen 100 kr. Børn 30 kr. (inkl. mad og drikke).
Tilmelding efter “først til mølle” princippet: 
Kl. 10 (Ny i byen): Tilmelding, klik her!
Kl. 12.30:  Tilmelding, klik her!
Arrangør: Støtteforeningen MeNaTekets venner i samarbejde med Lokalhistorisk arkiv og Øster Hornum Kirke. 
Brunch voksne: Røræg, bacon, ketchup. Lun leverpostej med ristede champignoner. Seranoskine med melon. Brie og skæreost. Amerikanske pandekager m. ahornsirup. Marmelade. Yoghurt med mysli. Saltmandler. Lune boller – rugbrød. Drikke: Juice, vand, kaffe og the.
Brunch Børn: Røræg, bacon, ketchup. Leverpostej. Yoghurt m. havrefras. Bolle og rugbrød. Ost og marmelade Pandekage. Drikke: juice eller vand.
Allergier? Kontakt arrangørerne. 

 

15. september, Harrildvej 19 kl. 13.00 til 17.00: Åbent violinbyggerværksted hos Niels Vilsbøll.
I forbindelse med Kulturugerne i Rebild i har du nu mulighed for at besøge et Violinbyggerværksted i Øster Hornum. Du kan se hvordan man bygger en violin, både materialer og værktøjer.
Der vil være mulighed for at afprøve gamle og nyere instrumenter (violin, bratsch, cello) samt buer, og hvis der er en spillemand gemt i dig, må du gerne give et nummer. Harrildkvartetten spiller et par numre. Af pladshensyn er det nødvendigt med tilmelding. Der vil være to sessioner kl. 13 henholdsvis kl. 15.
Violinbyggerværkstedet ligger på Harrildvej 19 i Øster Hornum.
Tilmelding Niels Vilsbøll på sms 40 70 57 95

16. september kl. 16.00: Kaffewalk.
Borgerforeningen arrangerer kaffewalk som led i KULTURUGERNE mandag d. 16. september kl. 16 med start samlingssted ved forsamlingshuset.
Kend dine naboer!
Enten fra kl. 16 til 18 eller 18 til 20.
Kaffewalk går i al enkelthed ud på, at vi kan lære hinanden at kende på vejen, i byen, din nabo eller din genbo. Vil du være vært, så meld tilbage til borgerforeningens bestyrelse, enten på vores Facebook side, (Øster Hornum Borgerforening) eller på mail til lenelaursen1958@gmail.com. Du får så et flag, hvorpå der står, at du er vært og dét sætter du synligt foran dit hus , i det tidsrum du ønsker at få besøg. Vil du på besøg, så vil vi gerne høre fra dig på samme mail. Du ta’r din lanterne, eller låner en af os, som du sætter der hvor du går ind på besøg, så kan andre se, at der allerede er besøg. De der mødes på vejene med lanterne kan jo også få sig en lille snak, da I jo ved I er ude i samme ærinde. Vi vil gerne vide hvor mange der har lyst til at deltage i dette og samtidig vil vi gerne bidrage til at koordinere, så der ikke er 5 værter på samme vej! Eller måske er det okay, hvis der er mange der vil besøge. Nu prøver vi. Håber I tager godt imod forslaget.
Med venlig hilsen Borgerforeningen i Øster Hornum.

19. september kl. 19.00 til 20.30: Skumringssang i Æblehaven.
Kom til en stemningsfuld stund i æblehaven med sange, musik, digte og samvær mens mørket sænker sig mellem træerne. Musikken leveres af lokale kræfter – og samværet er vi sammen om. Tag en trøje på, en lygte i lommen og naboen med!

21. september kl. 9.00 til 12.00: Lancering af lokal udviklingsplan for Øster Hornum og omegn.
BEMÆRK: ARRANGEMENTET ER FLYTTET TIL I OG VED BRUGSEN!
Øster Hornum Lokalråd samt borgere fra byen og omegnen har siden maj måned udarbejdet en ny udviklingsplan (LUP) for området. Rebild Kommune har i samarbejde med rådgivere været tovholdere på projektet.
Den lokale udviklingsplan bliver lanceret og formidlet via en udstilling i forbindelse med Kulturugerne i Rebild Kommune. Selve den lokale udviklingsplan bliver uddelt i printet udgave. De tre udvalgte indsatser vil ligeledes fremvises. Dagen byder på uformel dialog med lokale om den endelige udviklingsplan og de indsatser, der er udvalgt heri, samt om processen frem til den endelige udviklingsplan.

Følgende punkter har været centrale for den lokale udviklingsplan:
Vision for fremtidens lokalsamfund
Ideer, udfordringer og potentialer i Øster Hornum og omegn
Prioritering af tre indsatser der arbejdes videre med og konkretiseres
.
Arrangør: Lokalrådet for Øster Hornum og Rebild Kommune.
Sted: I OG VED BRUGSEN.


IDÉER – LØST OG FAST:

Her under kan ses alle de mere eller mindre færdige idéer, der dukkede op på mødet 30. april, her i alfabetisk rækkefølge – og mange flere idéer kan komme til!

Bio på Katbakken

Borgerforening – andet end kaffewalk

Cykelgudstjeneste

Genoptagelse af Øster Hornum March

Hele byen synger morgensang (evt. som startmarkering af KULTURUGERNE) – og aftensang (evt. som slutmarkering af KULGURUGERNE).

Høst, sanglege, dans, musik – løvfaldsfest

Indslag under ”Vi spiser Sammen” 10. september – frit slag.

Kirkegårdsvandring – Personer (QR-koder)

Kreativt værksted

Leg i Hallen (ØH gymnastik)

QR-koder på betydningsfulde huse rundt i byen – fortællinger på www.oster-hornum.dk

Rapelling

Stempelridderne – tur ud i det blå – følg med på din knallert!

Udstilling på skolen – børnekunst

Æblekagekonkurrence – ny ”Byens bedste æblekage” (Æblehaven).

Åbent kor

Åbne haver og værksteder

Koordineringen skal ske på to planer:

1: Lokal kalender, der opdateres, når nye aktiviteter melder sig – kalenderen vil komme på Øster Hornums portal www.oster-hornum.dk og videresendes til byens diverse FaceBook-sider. For at komme med på plakat, der sættes op rundt i byen, skal det sendes til nielsfraharrild@gmail.com senest 24. august.
2: Alle arrangementer på kalenderen for derudad.dk, arrangører skal selv lægge på denne side – initiativgruppen bag ”Kulturuger i Øster Hornum” hjælper gerne.

Spørgsmål angående mødet kan rettes til undertegnede.

Venlig hilsen Initiativgruppen bag ”Kulturuger i Øster Hornum”.

Per Vilsbøll: pervilsboll@outlook.com, tlf.: 22 55 57 91

Trine Madsbøll: trinemadsboll@gmail.com, tlf.: 40 37 97 83

Mette Bach-Larsen: mett0901@rkom.dk, tlf.: 61 69 26 56

Niels Nørgaard Nielsen: nielsfraharrild@gmail.com, tlf.: 21 49 16 38

KULTURUGER: KALENDER OG IDÉER Read More »

Scroll to Top
×