“Nyt om Gammelt” bringer fortællinger om livet i Øster Hornum Sogn i “Gamle Tider”. Siden redigeres af Niels Nørgaard Nielsen, som kan kontaktes på 21 49 16 38 eller på mailadressen: nielsfraharrild@gmail.com
Oversigt over fortællingerne i “Nyt om Gammelt”.
Yderst kortfattet rids af, hvad artiklen indeholder.
Se oversigten her!
150: Sognepræst C. F. Vedsted – selvbiografi
Efter den turbulente tid med pastor Gades afsked og efterfølgende to års ophold i Vridsløselille Statsfængsel overtog C. F. Vedsted præsteembedet i Øster Hornum. Han fik sat ro på tingene igen. På hans ældre dage skrev han sin selvbiografi.
Læs pastor Vedsted selvbiografi her!
149: Gartnerlære i Sorgenfri
Efter tiden som gartnerlærling i Aalborg og i Klampenborg fulgte den sidste læreplads, nemlig på slotsgartneriet ved Sorgenfri Slot, hvor han blandt andre traf dronning Alexandrine og andre af kongefamilien.
Læs fortællingen om Søren Peter Sørensens læretid i Sorgenfri her!
148: Gartnerlærling – nu i Aalborg
Efter en ikke særlig lærerig lærlingetid som gartnerlærling i Nibe kom Søren Peter Sørensen i 1935 i lære hos gartner Houmøller på Hadsundvej i Aalborg. Det blev en tid lærerig tid, som han siden tænkte tilbage på med stor glæde.
Læs fortællingen om Søren Peter Sørensens læretid i Aalborg her!
147: Søren Peter Sørensen fra Øster Hornum – gartnerlære i Nibe
Skrevet omkring 1975 af Søren Peter Sørensen, søn af Gine og Ingemann Sørensen. Vi har her på siden hørt meget om Søren Peters barndom og ungdom. Denne fortælling handler om, da han i 1934 kom i gartnerlære i Nibe.
Læs fortællingen her: Gartnerlære i Nibe.
146: Johan Adamsen – logerende hos Gine og Ingemann
Skrevet omkring 1975 af Søren Peter Sørensen, søn af Gine og Ingemann Sørensen: “Endnu i dag, når familien samles og fortidens minder og tildragelser, såvel de muntre som de triste, kommer på tale, så vil Johans navn altid på et eller andet tidspunkt komme ind i billedet, når en hændelse bliver nævnt eller genopfrisket sådan for ikke at gå i glemme”.
Læs fortællingen her, Johan Adamsen.
145: Skillingsvise om pastor Gade
Vi har før hørt om pastor Gade. Hvis nogen ikke lige kan huske hvem han var, kan man starte med at læse artiklerne nr. 43, 44 og 88 herunder. Pastor Gade fik i 1898 to års ophold i Vridsløselille Tugthus.
Læs (og syng) visen om pastor Gade.
144: Marie Christensen
Marie Christensen, født i 1890’erne i Øster Hornum, fortæller i en lydoptagelse 7. december 1979 om barndomshjemmet, tækning med rughalm, tjenestepige i Tostrup og Tårup, faderens småhåndværk, smør og ost, slagtning og bagning. Nedskrevet af Niels Nørgaard Nielsen.
Læs fortællingen her, Marie Christensen.
143: Kvaderstensmur på Øster Hornum Kirke
Søren Thrysøe skriver om, hvordan han i 1972 var med til at ommure en del af Øster Hornum Kirkes kvaderstensmure.
Læs mere: Kvaderstensmur
142: Pastor Westeds klokke
Historien om et sogn er knyttet tæt sammen med historien om sognets præster. Også i Øster Hornum Sogn har skiftende præster virket og påvirket – og givet en del af byens historie. Historien om pastor Westeds klokke er netop aktuel nu, fordi klokken er ”kommet hjem” til Øster Hornum.
Læs mere: Westeds klokke.
140: John H. Nielsen – mit arbejde som elektriker 1957 til 1992
John fortæller: “Da jeg i 1957 var blevet færdig med min præliminæreksamen i Nibe, havde jeg fjorten dages ferie, inden jeg kom i lære i Øster Hornum hos min far installatør Aksel Haddon Nielsen som elektriker”. En indsigtsfuld fortælling om alle facetter ved et langt arbejdsliv i elektrikerfaget,
Læs fortællingen: Mit arbejde som elektriker.
139: Poul Harding Rasmussen fra Stauholt om en badeulykke
Poul Harding Rasmussen, født på gården Staunholt, Øster Hornum Trant, har i 2008 skrevet sine erindringer. Særlig en begivenhed gjorde et uudsletteligt indtryk på ham. Det er om denne begivenhed, denne fortælling handler.
Læs fortællingen: Badeulykke ved Hyldal Mølle.
138: Andelsvaskeriet i Øster Hornum
Nu om dage har næsten hvert hjem en fuldautomatisk vaskemaskine. Sådan var det ikke før i tiden. Fra en gang i 1970’erne og frem til omkring 1970 kunne man få sit tøj vasket i Øster Hornums andelsvaskeri.
Læs historien her: Andelsvaskeriet i Øster Hornum.
137: Tallerknerne, der kom (næsten) hjem igen
Ved større selskaber lejer man ofte service. Før i tiden var det i Øster Hornum Brugsforening, der stod for udlejningen, senere Forsamlingshuset. Nogle af tallerknerne er ad omveje vendt tilbage til byen – til Lokalhistorisk Arkiv.
Læs fortællingen her: “Brugsens tallerkner kom “hjem”.
136: Aase Mathiesen om sin barndoms jul
Aase Mathiesen, opvokset på en mindre landejendom på “Præsteang” uden for Øster Hornum, fortæller om sin barndoms jul og nytårsaften.
Læs fortællingen her: Aase Mathiesen, min barndoms jul.
135: Opvækst på Staunholt i 1940’erne
Poul Harding Rasmussen, født 1938 på gården Staunholt, Øster Hornum Trant, har i 2008 skrevet sine erindringer. Her fortæller han om sin opvækst. Fortællingen er let bearbejdet og forkortet af Niels Nørgaard Nielsen.
Læs fortællingen her: Opvækst på Staunholt i 1940’erne
134: Vindevognen – hvordan man kalkede kirkens tårn
Når kirkens tårn skal kalkes nu om dage sker det fra en lift, hvor den arbejdende står ganske sikkert. Søren Thysøe fortæller i denne artikel om, hvordan det foregik for år tilbage.
Læs artiklen: Vindevognen.
133: Hæsum Skole – den helt gamle
Hæsum havde en skole allerede omkring år 1800. Ikke den, vi nu kender som “Hæsum Skole”, men en langt mindre bygning, der lå nord for Hæsumgård. En meget gammel lydoptagelse af en elev, der selv har gået der, indgår i fortællingen.
Læs historien her: Hæsum Skole 1880.
132: Gregers Gregersen – min barndoms jul
Gregers Gregersen, født 1942, voksede op på Sigsgaard uden for Øster Hornum.
Her fortæller han om Gregers Gregersens barndomsjul.
131: Anna Lise Hansen fra Tranten
Annalise Jensine Hansen f. Andersens erindringer. Hovedsageligt barndom og ungdom på Tranten og i Øster Hornum.
Læs mere: Anna Lise Hansen fra Tranten
130: Små fortællinger
Udflugt fra Gulbæk Skole med lærer Nielsen; hvordan Hornum Sø opstod – og en motorcykel i Gulbæk.
Læs fortællingerne: Små fortællinger.
128: Paulus Kiilerich – med det lyse syn på kristendom og liv
Paulus Kiilerich (f. 1876, d. 1956) var sognepræst i Øster Hornum og Godthåb fra 1914 til 1947. I 1951 fortalte han om sit syn på præstegerning, tro, frihed, tvang, menighed og kirke.
Læs om Paulus Kiilerich her: Paulus Kiilerich.
127: Min By – Søren Thrysøe fortæller
Søren Thrysøe, der er født og opvokset i Øster Hornum fortæller i denne artikel hvordan han husker byen og dens indbyggere omkring 1955.
Læs fortællingen: Min barndomsby – Søren Thrysøe fortæller.
126: Tempeldenar fra år 800
For nogle får år siden blev der lige uden for Øster Hornum fundet en mønt fra 800-tallets Frankerrige.
Læs fortællingen: Tempeldenar fra Frankerriget.
125: Øster Hornum Kommunekontor
Før 1970 hed det, vi bor i Øster Hornum Kommune. Kommunen havde et kommunekontor, dengang kaldet et kæmnerkontor. På samme måde i de andre kommuner i det, der blev til Støvring Kommune.
Her er fortællingen om disse bygninger: Kommunekontorer før 1970.
124: Rakker-Else, en original
På Veggerby Kirkegård hviler i dag de sidste rester af et særpræget menneske. Kendt viden om, også på Øster Hornum-egnen. Hendes navn var Else Marie Sophie Frederikke Christoffersen, et ganske almindeligt borgerligt navn, som næppe siger ret meget. Men for os børn i min generation, som har kendt ”Rakker-Else”, som hun kaldtes i daglig tale, har dette navn en ganske særlig, vel nærmest frygtsom klang.
Læs fortællingen: Rakker-Else, en original.
122: Kirken renoveret 1938
I 1938 blev Øster Hornum Kirke gennemgribende restaureret. I den anledning skrev de lokale aviser om restaureringen og genåbningen 4. december 1938.
Læs fortællingen: Kirken renoveret 1938.
121: Genfundne gravsten
Under renovering af Øster Ho-num Kirkegård kom en del over 100 år gamle gravsten for dagens lys. Stenenes inskriptioner fortæller meget om tidens opfattelse af samfund, liv og død.
Læs om Gravstenene: Genfundne gravsten.
120: Øster Hornum Varehus
Ind til midt i 1980’erne havde Øster Hornum et Varehus; en forretning, hvor man kunne købe herretøj, dametøj, arbejdstøj, motorolie og meget andet. Forretningen var fra 1922 til 1984 ejet af familien Larsen.
Læs historien her: Øster Hornum Varehus.
119: Et stykke egetræ med en lang historie
I sommeren 2013 blev der foretaget en istandsættelse af tagværket over apsis i Øster Hornum Kirke. Efterfølgende blev et stykke af murremmen over den nordlige del af kirkens apsis savet ud med henblik på at få det årstalsbestemt.
Læs historien: Træstykket fra Øster Hornum Kirke.
118: Træhestene fra Øster Hornum
Nathalia Hansen blev udlært karetmager i 1918 på sin fars værksted. Ved giftermål i 1921 forlod hun som sådan sit fag, men fortsatte en mindre produktion af trælegetøj. Læs hendes historie her: Træhestene fra Øster Hornum.
117: Bente Frendrups erindringer
Bente Frendrup Nielson er opvokset i Molbjerg. Fra hun var 7 til 14 fik hun klaverundervisning i Nibe samtidig med at hun gik på Øster Hornum Skole. Herfra kom hun direkte på musikkonservatoriet i Aalborg – og derefter blev hendes liv et “liv i musikkens verden” som hun selv skriver.
Læs hendes egen fortælling: Bente Frendrup Nielsons erindringer.
116: Et hjem med folk, fæ, kræ og hygge på Nihøjevej
Søren Peter Sørensen (f. 1919) voksede op på Nihøjevej som søn af Gine og Ingeman Sørensen. I denne artikel ser han med glæde tilbage på sit barndomshjem med de mange forskellige husdyr: Hest, hunde og en kat – foruden kreaturer i stalden.
Læs historien: Et hjem med folk, fæ og hygge på Nihøjevej.
115: Peter Kvist – et billede af en personlighed
Peter Kvist er vel efterhånden kun kendt af navn som ham med “Stense og Peter Kvists mindefond”. Peter Kvist var landmand, handelsmand og politiker, bosiddende i Estrup. Han var med i Øster Hornum Sogneråd i mangfoldige år; formand op til kommunalreformen i 1970. Derefter var han borgmester i Støvring Kommune frem til udgangen af 1985. I den anledning blev der malet et portræt af ham.
Historien kan læses her: Peter Kvist – et billede af en personlighed.
114: Fra karetmagerværksted til autoværksted – og til murbrokker
Et af byens ældste huse blev 12. april 2018 revet ned. Huset har en lang historie.
Historien kan læses her: Fra karetmagerværksted til autoværksted.
113: Med Bente Frendrup ad Rute 31
Det, vi i dag kalder oplandsbusserne, hed førhen slet og ret: Rutebilen. Busser var nogle, der kørte inde i byen uden nogensinde at komme ud af den. Og hvis chauffører ikke vidste, hvem der stod på hvor, og hvem der skulle af hvornår. Næh, Rute 31 var noget andet. Rute 31 gik mellem Nibe og Aalborg. Når Bente skulle til Aalborg stod hun på i Molbjerg ved enden af det, der i dag hedder Molbjergvej.
Tag med på turen: Rute 31.
112: Øster Hornum – en sommerdag under besættelsen, 1940
Skrevet af en ukendt person, der kom cyklende til Øster Hornum fra Aalborg en varm sommerdag i 1940. Et kig ind i hverdagslivet få måneder efter landet var besat af Nazi-Tyskland.
Læs historien: Øster Hornum – sommeren 1940.
111: Svanedammen gennem 100 år
Nu om dage kaldes den Andedammen, før var det Svanedammen. Før igen var den skabt til at fungere som opstemning af vand til et lille vandkraftværk og endnu før var der på stedet bare en flad, sumpet eng. Netop nu er dammen ved at blive renset op for årtier gammelt mudder, og vil til foråret være smuk som næsten aldrig før.
Læs dens historie her: Svanedammen.
109: Hans Povlsen – en forfatter i Himmerland
Hans Povlsen, født 1886 stammede fra Grydsted ved Nibe, men var fra 1916 til 1954 lærer i Støvring. Foruden at være en meget progressiv lærer, var han også forfatter – mest kendt for sine digte skrevet på himmerlandsk. Mere ukendt er hans fem romaner, skrevet i tidsrummet 1923 til 1943. Hans barnebarn Steen Klitgård Povlsen, lektor emeritus i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har genlæst dem.
Læs hans vurdering: Hans Povlsens forfatterskab.
108: Guldbæk Friskoles 50 års jubilæums skrift
Guldbæk Skole var folkeskole fra 1917 til 1959, hvor den blev omdannet til Guldbæk Friskole.
Læs Friskolens jubilæums skrift her: Guldbæk Skole runder 100 år.
107: Soldat i 1940 – kedelig vagttjeneste
Søren Peter Sørensen fra Øster Hornum fortsatte sin militærtjeneste efter de dramatiske begivenheder 9. april 1940. Han kom til at gøre vagttjeneste i København.
Læs hans fortælling: Soldat i København 1940.
106: Soldat 9. april 1940
Søren Peter Sørensen, søn af Gine og Ingeman Sørensen på Nihøjevej, var indkaldt til militærtjeneste fra 1939 til 1940. Han oplevede blandt andet den tyske besættelse af Vordingborg Kaserne om morgenen 9. april 1940.
Læs hans fortælling her: Soldat 9. april 1940.
104: Fjernvarme i Øster Hornum 1966
Det er 25 år siden, der blev etableret fjernvarme i Øster Hornum. Allerede i 1966 var der planer om at bygge et fjernvarmeværk. Planerne løb ud i sandet.
Her er historien: Fjernvarme i Øster Hornum 1966.
103: Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj
Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt øst for Øster Hornum by ved den store Tinghøj, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldbæk og Øster Hornum ved den gamle oksevej eller hærvej mellem Aalborg og Viborg; deraf navnet Gl. Viborgvej.
Læs fortællingen: Tinghøj.
102: Naboskab
Søren Peter Sørensen, der voksede op på Nihøjevej i 1920’erne byder på endnu en fortælling. Denne gang handler den om hvor meget et godt naboskab betyder.
Læs her fortællingen om godt naboskab.
101: Vagn Lyngberg Andersen, politibetjent og flygtning i eget land
Vagn Lyngberg Andersen blev født 1920 i Sørup. Fra 1942 virkede han inden for politiet. Fra december 1943 var han ansat hos Aalborg Politi, et forhold der fik en brat ende 19. september 1944, da den tyske militærmagt arresterede det danske politi. Vagn Lyngberg Andersen undgik arrestation og gik ind i modstandsbevægelsen.
Læs Vagn Lyngberg Andersens fortælling her.
100: Barndom i 1920’erne og historien om geder på afveje
Søren Peter Sørensen, der voksede op på Nihøjevej i 1920’erne, fortæller om sin barndom, byggeri af familiens hus, naboerne – og om en gedefamilie på afveje.
Læs historien om barndom 1920’erne her.
99: Udstykning af husmandsbrug, generationsskifte og aftægt
For godt 100 år siden blev mange herregårde, større gårde og præstegårde udstykket til mindre husmandsbrug, der kom til at gå i arv til de efterfølgende generationer. Når en generation overgav bedriften til næste generation, var det skik at de ældre som en del af overdragelsen til den yngre betingede sig ophold, mad og pleje den resterende del af tilværelsen. I denne artikel fortælles om de faktiske forhold på ejendommen Harrildvej 23.
Læs her om husmandsbrug og aftægt.
98: Øster Hornum fik sin Børnehave 1974
For godt 40 år siden tog en flok forældre initiativ til at få bygget en børnehave i Øster Hornum.
Læs historien om da Øster Hornum fik sin børnehave.
97: Byens samlingsrum
Ethvert samfund har brug for lokaler til afholdelse af sammenkomster af den ene eller den anden art, således også her i Øster Hornum. Først kom kirken kort før år 1200, så kom samlingshuset i slutningen af 1800-tallet. Det blev efter få årtier afløst af forsamlingshuset. Seneste skud her i byen er Hallen, der kom til i 1984.
Læs her om byens samlingsrum.
96: Møntfund i Øster Hornum og sølvskat ved Byrsted
Det er ikke kun nu om dage, man ved hjælp af avancerede metaldetektorer finder mønter og sølvskatte fra svundne tider. I 1898 blev der gjort et fund af en serie mønter ved Øster Hornum og i 1846 blev der fundet en meget interessant sølvskat ved Byrsted.
Læs her om møntfund og sølvskat.
95: Søren-Amerika
I denne fortælling skriver Søren Peter Sørensen om, hvad han har fået fortalt om sin bedstefar, der ligeledes hed Søren Peter Sørensen, født 1842 og kaldet Søren-Amerika. Tilnavnet skyldtes et længere ophold i Nordamerika, et ophold man i øvrigt ikke ved ret meget om, udover at han arbejdede i skovene. Det menes, han udvandrede omkring 1860 eller senere efter endt militærtjeneste. Han kom tilbage til Øster Hornum i begyndelsen af 1870’erne.
Læs historien og Søren-Amerika.
94: Finn Svendsen på Torsted Skole 1960
Mange her i byen husker Finn Svendsen som en meget aktiv herre, der blandt andet var med til at få bygget Hallen. Her kan læses Finn Svendsens fortælling om sit første job som lærer på Torsted Skole i 1960.
Han skriver selv om sin tid som lærer i Torsted Skole.
93: Ældst kendte billede af Øster Hornum
På Lokalhistorisk Arkiv findes det ældst kendte billede af Øster Hornum. Kigger man godt efter på billedet, kan der uddrages meget om byen og tiden for omkring 150 år siden.
Læs her om Øster Hornum i 1866.
92: Historiske gravminder på Øster Hornum Kirkegård
På Øster Hornum Kirkegård står en række gravsten, der af den ene eller anden grund er fredede. Nogle er fredet på grund af den afdødes betydning for byen, andre er fredet fordi de repræsenterer en bestemt type gravsten.
Læs her om historiske gravminder.
91: Kirkegårde og gravminder
For blot 100 år siden var der ikke megen orden og system på kirkegårdene, men herefter skete der meget både hvad angår pasning og udformning af kirkegårde og gravminder.
Læs her om kirkegårde og gravminder.
90: Landbrug i “gamle” dage
Blandt Lokalhistorisk Arkivs billedsamling er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne stammer fra området omkring Øster Hornum og en del fra den øvrige kommune. I tiden før mekaniseringen var det menneskekræfter, suppleret med hestekræfter, der klarede alt landbrugsarbejde. Hårdt slid og mange mennesker i arbejde.
Læs her om landbrug i “gamle dage”.
89: Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum
Lokalhistorisk Arkiv for Støvring Kommune blev grundlagt 5. september 1973. Blandt hovedkræfterne var Poul Christensen og Cræn Andersen, begge fra Øster Hornum. Læs her om grundlæggelsen i 1973.
88: Vidner med stærkt trækkende terrænkikkert
3. september 1897 afhøres en ung kvinde, knap 16 år, af herredsfoged Dændler ved politiretten i Nibe. Hun vedstår en erklæring hun har forfattet, hvori hun fortæller om de seksuelle overgreb hendes husbond, sognepræst i Øster Hornum, Niels Peter Andersen Gade, har begået mod hende. Enkelte af afhøringerne, der ord for ord er nedskrevet i forhørsprotokollen, kan læses med en vis humoristisk distance. Her er det mejeristen, hans kone og en undermejerist, der boede lige overfor pastor Gade og brugsuddeleren med frue, der afgiver vidneudsagn. De har nemlig observeret interessante ting og sager ved hjælp af mejeristens stærkt trækkende terrænkikkert.
Læs her om hvad der blev set i kikkerten.
87: Vejmand og amatørarkæolog Ingeman Sørensen
Vejmand og amatørarkæolog Ingeman Sørensen og hans søn Martin Sørensen indsamlede en stor mængde oldtidsfund i omegnen af Øster Hornum. Samlingen kan ses på Lokalhistorisk Arkiv. Her kan læses fortællingen om Ingeman Sørensens liv som menneske, vejmand og amatørarkæolog.
Læs her om Ingeman Sørensen.
86: Vikingetidssmykke fundet i Øster Hornum
For et par år siden fandt amatørarkæolog René Skjødt et cirka 900 år gammelt smykke i den såkaldte Urnes-stil på en mark tæt ved Øster Hornum Kirke. Man kan forestille sig, at smykket er tabt på vej til eller fra den dengang nybyggede kirke. Det bemærkelsesværdige smykke er nu udstillet på Nationalmuseet i København.
Læs her om vikingetidssmykket fra Øster Hornum.
85: Hos fotograf Hovgaard i 1920’erne
Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i tiden, da fotografiapparater var store, dyre og besværlige at bruge. Tillige krævedes noget i retning af ”den lille kemikereksamen” at fremkalde billederne, der blev optaget på store glasplader, hvorpå der var smurt en lysfølsom emulsion.
Læs om fotograf Viggo Hovgaard.
84: Cræn Andersen, kæmneren
Mange husker stadig Cræn Andersen, der på mange måder var en personlighed, der satte sig præg på byen. Foruden at være kommunal embedsmand i både Øster Hornum Kommune og senere i Støvring Kommune, var han kendt for sit virke som forfatter til utallige tekster til byens revyer og meget andet.
Læs her om Cræn Andersen.
83: Tromlefører Laurids Qvist Madsen fortæller
Laurids Qvist Madsen, f. 1896, fortæller med stor humor og bid om sin barndom i Estrup, sine første arbejdserfaringer hos de forskellige gårdmænd på egnen og om sit arbejde som fører af en af amtets vejtromler.
Læs om tromlefører Laurids Madsen.
82: Julebrev fra 1924
At læse et julebrev fra en fjern fortid er som at dykke ned i en tidslomme. Et sådant julebrev blev for en tid siden fundet på Lokalhistorisk Arkiv. Brevet er skrevet i 1924 af den aldrende lærer Jens Mark Sørensen og er stilet til hans gamle ven pastor Wested og fortæller om dagligdagens små glæder og fortrædeligheder.
Læs lærer Mark Sørensens julebrev fra 1924.
81: Sådan boede de i “Gamle Dage”
Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere kom fotograferne indendørs for at dokumentere hvordan almindelige mennesker boede og havde indrettet sig i deres private hjem. Nogle gange lykkedes det.
Læs her om hvordan man boede i “gamle dage”.
80: Sct. Kjeld i Øster Hornum Kirke
En tussegammel brun træfigur står bag døbefonten i Øster Hornum Kirke. Hvor gammel er figuren, hvordan er den havnet her og hvem skal den forestille?
Læs et kvalificeret gæt – Sct. Kjeld i Øster Hornum Kirke.
79: Fra hestevogn til forkromet bil
Mennesker har altid haft et behov for at flytte sig selv fra sted til sted og få varer transporteret til og fra det sted, hvor de boede. Der er på Arkivet bevaret en hel del billeder af de transportmidler, der har været benyttet i og omkring Øster Hornum – her kommer et udpluk.
Læs om transport gennem tiden.
78: Fra aftægtskontrakt til bygning af Birkehøj
Før i tiden var det ofte, at ældre familiemedlemmer blev boende livet ud hos et af børnene. Der blev indgået en aftale, en aftægtskontrakt, der nøje opregnede hvad der forventedes af parterne. Med undergangen af den gamle landbrugskultur blev der behov for andre ordninger, heriblandt bygning af alderdomshjem eller plejehjem. I Øster Hornum blev Birkehøj bygget i 1969.
Læs her om aftægtskontrakter og Birkehøj.
77: Feriecenter ved Hornum Sø
I første halvdel af 1970’erne var der store planer om at bygge et stort feriecenter omkring Hornum Sø. Planerne løb lige så stille ud i sandet – men stort var det slået op. Læs her om det planlagte feriecenter ved Hornum Sø.
76: Vejen gennem byen
Fra helt gammel tid var der ikke nogen egentlig vej gennem byen. Man snoede sig ud og ind mellem husene til man kom den vej man skulle. Efterhånden kom der mere styr på tingene. I 1969 blev vejen endda omlagt, så man kunne suse lige ind i byen med fuld fart.
Læs om vejen gennem byen.
75: Fra mudret vandhul til Svanedam
Som en lille romantisk park i byen har vi Svanedammen. Svanedammen har en lang og spændende historie, der kan læse mere om i artiklen.
Her er historien om Svanedammen.
74: Bækken under byen
Før 1940 var området hvor Stadion nu ligger et vandlidende område, der dannede udgangspunkt for bækken, der nu løber under byen og udmunder i Svanedammen. Læs her om bækken under byen.
73: Kogekonen Signe Dahl fra Molbjerg
I mange år var det Signe Dahl, der blev kaldt på, når der skulle laves mad til et større gilde i rundt om på gårdene, i forsamlingshuset eller når der var jubilæum in fx et mejeri. Signe Dahl fortalte for en del år siden sin historie, og denne fortælling blev optaget på bånd og nu renskrevet, så nutiden kan få kendskab til denne dygtige og slagfærdige kvinde.
Signe Dahls fortælling kan læses her.
72: Huse der forsvandt
Der sker løbende forandringer i enhver bys huse og bygninger, således også i Øster Hornum. Nogle huse har gennem årtier et næsten uændret udseende, mens andre bliver ombygget til næsten ukendelighed. Endelig kan der ske det, at en bygning med tiden bliver så dårlig eller mister sin funktion, så den helt bliver raget ned og eventuelt erstattet af anden bebyggelse. Det er den sidste slags huse, ”Huse der er forsvundet”, der kan læses om i artiklen.
Artiklen kommer her.
71: De gode gamle dage var ikke så gode
“Når nogen siger ”I de gode gamle dage”, tænker jeg på den kommentar, min far altid gav, når han hørte dette udtryk: ”De skulle knageme have prøvet at opleve dem”. For ham var der ikke kun noget rosenrødt over de gode gamle dage, sådan som han oplevede det i sin barndom på husmandsstedet i Byrsted og som tjenestekarl i sin ungdom på egnens gårde. Tværtimod så var det en oplevelse af fattigdom og forhold, som er næsten ufattelige for mennesker i det moderne velfærds- og overflodssamfund, men dog kun ligger 80 år tilbage i tiden”.
Læs her om de gamle dage, der ikke var så gode.
70: Da den “Spanske Syge” hærgede
Umiddelbart efter den første verdenskrigs ophør hærgede en voldsom influenzaepedemi store dele af verden. Vores egn blev ikke forbigået. Mange blev syge og mange døde.
Læs her om den “Spanske Syge”.
69: Optog i Øster Hornum ved festlige lejligheder
Hvert år arrangeredes et festligt optog i forbindelse med Landsbyfesten. Igennem tiden har også andre store begivenheder i byen givet anledning til at arrangere optog – fx ved indvielse af Stadion, håndboldbane og Hallen.
Læs om optog i Øster Hornum ved festlige lejligheder.
68: Peter Rønn fortæller
Peter Rønn, Øster Hornum (1897 – 1985) beskæftigede sig gennem et lagt liv med mange forskellige ting. Blandt andet var han med, da vandkraftværket blev anlagt hvor nu ”Svanedammen” er. Han og hustruen Dagny boede, hvor nu ”Peter Rønns vænge” ligger. I 1980 fortalte Peter Rønn om sit liv. Denne fortælling blev optaget på bånd.
Afskrift af båndet kan læses her.
67: Frysehusenes korte æra
I “gamle dage” var det svært at opbevare fødemidler i længere tid uden at de blev fordærvede. Man kunne ryge eller nedsalte kød, senere kom henkogning på mode. Umiddelbart efter 2. verdenskrig blev der bygget frysehuse i stort set hver enkelt landsby. I Øster Hornum var der endog to af slagsen. Det ene lå på Estrupvej, det andet på Nihøjevej.
Det er dette frysehus, denne fortælling handler om.
66: Byens frisører i 60 år
Ellen og Edvardt Stenild Andersen drev i 60 år frisørsalonen på Nibevej. Har man blot boet i Øster Hornum i 10 år eller mere, huskes det altid energiske, humoristiske og foretagsomme par.
Læs her om Ellen og Stenild Andersen.
65: Sparekassen holdt stor jubilæumsfest
Det er ved at være nogle år siden, byen havde en sparekasse. Den lukkede 2008 efter 134 år i byen. Da sparekassen i 1949 holdt 75 års jubilæum blev alle sejl sat til og der blev holdt en stor fest i den anledning.
Læs i denne beretning om, hvordan det gik for sig.
64: Socialpolitik 1883 og 1908
Dette er en undersøgelse af hvilken hjælp der i Øster Hornum sogn blev givet til fattige, syge og gamle i henholdsvis 1883 og 1908. Undersøgelsen bygger på de oplysninger, der kan findes i sognerådets beslutningsprotokoller og kan, da andre kilder tilsyneladende ikke findes, derfor være ufuldstændig. Det kommunale styre, dengang kaldet sognerådet, havde tre områder at tage vare på. Det første var vejvæsenet, det andet børnenes skolegang og det tredje var at afhjælpe den værste nød blandt sognets fattige, syge og gamle. Det er sidstnævnte opgave denne fortælling handler om.
Læs om fortidens socialpolitik her.
63: Murermester Just Sørensen Trysøe
I fem generationer har der været en murermester ved navn Thrysøe i Øster Hornum. Den første af slagsen hed Just Sørensen Trysøe – og det er ham, denne fortælling handler om. Først hans ansøgning om at måtte drive selvstændig murervirksomhed – og derefter fortællingen om hans arbejde på Guldbæk Skole; et arbejde, der skulle blive hans sidste.
Læs her om Just Sørensen Trysøe.
62: Børnearbejde i tørvemosen
Else Jensen var hele sin barndom og ungdom med til at grave tørv i det store moseområde mellem Sørup, Hæsum og Støvring. Fortælleren giver på baggrund af det hårde arbejde ikke meget for talen om “de gode gamle dage”.
Læs Elses fortælling om arbejdet i tørvemosen.
61: Kloakering før og nu
Byen har været gravet op på kryds og tværs i efteråret 2010 og graveriet fortsatte i 2011. Der skal nemlig fornyes kloakledninger. Det er ikke første gang, byens gader graves op i den anledning. Web-redaktøren har kigget lidt i det gamle fotoalbum.
Læs her om kloakering før og nu.
60: Men vi turde jo ikke hjælpe
Harriet Eriksen og hendes mand fik på deres ejendom på Guldbæk Hede i maj 1944 meget uventet besøg af en engelsk soldat, som søgte hjælp. Familien turde ikke andet end at give ham mad og skyndsomt sende ham væk – man var bange for at hjælp ville føre til repræssalier fra de tyske tropper. Sagen plagede Harriet resten af livet – var hun skyld i den unge mands død eller overlevede han?
Læs Harriet Eriksens spændende beretning her.
59: Øjenvidne til byens brand 1889
Kristian Mark boede i 1889 hos sin slægtning lærer Jens Sørensen Mark. For mange år siden fortalte han om sine oplevelser den sommerdag i 1889 da en tredjedel af Øster Hornum brændte. Hans fortælling blev optaget på bånd, og det fortalte skrevet ned.
Læs her Kristian Marks fortælling om byens brand.
58: Øster Hornum under 1. Verdenskrig
Tiden fra krigsudbruddet i august 1914 og frem til krigens slutning i november 1918 blev det danske samfund gennemgribende forandret; kimen til velfærdssamfundet blev lagt. Regeringens afbalancerede udenrigspolitik holdt godt nok landet uden for krigen, men krigens virkning slog hårdt igennem trods det. Varemangel og dyrtid kunne have slået benene væk under de dårligst stillede, men en strikt fordelingspolitik sikrede at ingen led direkte nød. Det var sognerådene, der fik opgaven at føre fordelingen og kontrollen med stort set alt ud i livet; og det gjorde de godt, trods det at deres arbejdsbyrde i perioden blev mangedoblet.
Læs her om Øster Hornum under 1. Verdenskrig.
57: Øster Hornum skole – et søskendepar fortæller
I forbindelse med Øster Hornum Skoles 50 års jubilæumsfest i 2005 blev der skrevet mange fortællinger om tildragelser på og i forbindelse med skolen. Her fortæller søskendeparret Gudrun og Gregers Gregersen om oplevelser af skolen i tidsrummet fra 1937 til 1957.
Deres fortællinger kan læses her.
56: Øster Hornum Skole – leder og lærer fortæller
Skoleinspektør Henry Sørensen og lærer Klara Rams fortæller om tiden fra 1955 frem til begyndelsen af 1990’erne.
Læs deres fortællinger her.
55: Øster Hornum Skole – tilbygning 1976
Der blev bygget til skolen i 1976 – og Henry Sørensens efterfølgere som skoleinspektører fortæller om deres tid på skolen.
Her kan fortællingen læses.
54: Øster Hornum Skole – kunst og det praktiske
Der er kunst og musik på skolen – og så alt det praktiske, som også skal klares.
Her kan læses om kunst og praktisk arbejde på skolen.
53: Volstrup skole fra 1917 til 1953
Da den gamle Guldbæk skole midtvejs mellem Guldbæk og Volstrup blev nedlagt i 1917 indviedes en meget flot skole i Guldbæk. På grund af massivt pres og tilbud om praktisk og økonomisk hjælp fra borgerne i Volstrup, blev der også bygget en skole her. Den blev dog mindre og ikke nær så prangende – og der blev kun ansat en lærerinde!
Læs her historien om Volstrup Skole.
52: Franz Julius – fra arbeitsdienst til lærer i Hæsum
Mange husker stadig Franz Julius, der var lærer i Hæsum skole og da den lukkede lærer på Øster Hornum skole frem til 1977. Han var en markant personlighed, men ikke så mange kender hans baggrund. Selv har han kort før sin død fortalt historien.
Læs Franz Julius’ dramatiske fortælling.
51: Ung vikar på Hæsum skole foråret 1950
En landsbyskolerapport, skrevet af en seminarieelev, der fungerede som vikar i april og maj 1950. Hvem forfatteren er, har ikke været muligt at opklare. Det er imidlertid sikkert, at han har haft ører og øjne vidt åbne og har noteret selv de mindste tildragelser og erfaringer han har gjort mens han var på skolen. En unik fortælling om en skoleform, der sang på allersidste vers.
Læs fortællingen her.
50: Livet på Hæsum skole 1925 til 1940
En pige voksede op som barn af lærer Greve på Hæsum skole, Åge Winter gik på skolen og spillede på sin harmonika, Bent Eriksen var elev på skolen, da den sang på sidste vers.
Læs hvad de selv skriver om deres skoletid.
49: Hæsum skole – fra vinterskole til lokalt kulturcentrum
Dette er den første i en række fortællinger om Hæsum skole, der startede tilbage i midten af 1800-tallet som “vinterskole” og udviklede sig til det lokale kulturcentrum inden lukningen i 1955.
Læs her om den første skolegang i Hæsum.
48: Guldbæk skole
I “meget gamle dage” lå Guldbæk skole midt mellem Volstrup og Guldbæk. I 1917 blev der i begge byer bygget ny skoler. Skolen i Volstrup lukkede 1954, da der ikke kunne findes en lærer, der ville undervise i den lille skole. Skolen i Guldbæk lukkede som kommuneskole i 1959, men blev fortsat som friskole.
Om Guldbæk skole kan der læses her.
47: Skolen i meget gamle dage
Skolen i Øster Hornum er netop blevet renoveret. Det giver anledning til et tilbageblik på skolevæsenet i vores sogn. Her bringes den første i en serie artikler om skolevæsenet. Denne gang handler det om tiden fra “Arilds tid” til op mod år 1900.
Læs artiklen om skolevæsenets første tid.
46: Hæsum skole i 1930’erne
Ellen Margrethe Pedersen var født og opvokset på gården “Kilsmishus” i Hæsum, på vej mod Støvring. Hun fortæller om, hvordan det var at gå i den lille skole i Hæsum, hvordan undervisningen var, hvordan lærernes særheder kom til udtryk, om udflugter og om juletræsfesterne, der var forløbere for nutidens meget større Julemarkeder. Læs Ellens fortælling her.
45: Borgervæbning 1848
I foråret 1848 havde man netop “vundet” Slavekrigen. Hvis der kom flere fjender i nærheden af byen; ja, så skulle de blive mødt af et svært bevæbnet borgerværn.
Her er historien Øster Hornums borgervæbning.
44: Hvad blev der af Thea Gade?
Efter at pastor Gade var dømt bort fra præsteembedet i Øster Hornum og ruskede tremmer i Vridsløselille, boede Thea Gade fortsat et stykke tid i præstegården.
Hvad der siden hændte hende, kan læses her.
43: Fra præstegård til celle i Vridsløselille
I 1887 tiltrådte N. P. A. Gade præsteembedet i Øster Hornum. I Gades tid skete to begivenheder, som længe blev husket. I 1889 brændte en tredjedel af byen – og i 1897 blev Gade afskediget og indsat i Vridsløselille i to år. Det er sagen om Gades afsked første del af denne fortælling handler. Kort fortalt: Gade var lidt for glad for byens kvinder, navnlig de meget unge. Anden del af fortællingen handler om Gades efterfølger, pastor Wested, der fik samlet stumperne op efter Gades turbulente tid.
Læs historien om pastor Gade og pastor Wested.
42: Pastor Wøldike og Æblehaven
I anledning af at pastor Jeremias Wøldikes æblehave ved Øster Hornum præstegård blev genindviet i juni bringes her tre artikler om Wøldike og hans arbejde for udbredelsen af en mangfoldighed frugttræer. Den første er skrevet af arkivar Poul Christensen år 2000, den næste er skrevet 1958 af gartner P. Remmer Nielsen, Nibe. Til slut en artikel fra 1929 af Johannes Trolle.
Historien kan læses her.
41: Retssag om en død hund i Guldbæk 1731
En strid om en håndfuld træskeer og en død hund blev i 1731 det helt store samtaleemne i Guldbæk og omegn – og førte til en langvarig retssag.
Læs her om retssagen om en død hund i Guldbæk.
40: Heksen fra Bradsted
På Chr. 4.’s tid risikerede man at blive anklaget for hekseri, hvis man var lidt “til en side” eller var røget uklar med sin nabo. Væverkonen Sindet (Signe) blev 1617 anklaget for både det ene og det andet. Efter nutidige begreber det rene nonsens. Anklagerne kom til at koste hende dyrt.
Læs historien om heksen fra Bradsted.
39: Opvækst på Øster Hornum mejeri
For godt et års tid siden bragtes fortællingen om Øster Hornum Andelsmejeris historie. Den historie ses her på siden ved at blade lidt ned. Mejeribestyrer Christen Christensens søn Mogens Mark Christensen har nu skrevet om, hvordan det var i 1950’erne og 60’erne at vokse op på mejeriet – det var alt andet end kedeligt!
Hans fortælling kan læses her.
38: Bryllupsfest på Hæsumgård 1933
Den 17-årige Alfred Gregersen arbejdede hos gårdejer Anders Pinstrup i Hæsum. På nabogården, Hæsumgård, var der stort gilde, idet datteren Karen blev gift med sin Gerhard. Et bryllup på den største gård i landsbyen var en stor sag, der varede i tre dage. Også egnens unge var med, nemlig om aftenen på tredjedagen. For Alfred var det en stor oplevelse, der endog inkluderede lidt romantik.
Læs fortællingen om bryllup på Hæsumgård.
37: Fra Grandelaug til Borgerforening
Så langt tilbage i tiden nogen kan forestille sig, har man i landsbyer hjulpet hinanden med anliggende af fælles interesse. Dette arbejde blev organiseret i “grandelaug”, der havde en formand med betegnelsen “oldermand”. Da dyrkningsfællesskabet ophørte ved gårdenes udflytning på det åbne land fra landsbyen, ophørte grandelaugene med at fungere, men stadig var der brug for et råd til at klare fælles opgaver. Til det formål dannedes der rundt om i landsbyerne Borgerforeninger. Således også i Øster Hornum, hvor der i 1925 dannedes den Borgerforening, der den dag i dag er med til dels at arrangere byfester og anden underholdning og dels er byens talsmand i forhold til kommunen. Cræn Andersen skrev ved Borgerforeningens 50 års jubilæum en fortælling om foreningens hidtidige virke.
Denne fortælling kan læses her.
36: Da Gamle Bach var på besøg hos kongen
I dag er der næppe mange, der endnu husker gamle Bach i Guldbæk, men for et par generationer siden fyldte han sin del af billedet i den by han boede i. I dag ville man nok kalde ham noget af en landsby-original, en person der ikke var helt som andre folk i byen. En dag tog han en tur til København for at tale med kongen.
Om den begivenhed og andet kan der læses her.
35: Degnen skar i kirkens inventar!
En degn er den gamle betegnelse for kirkesangeren. Tilbage i tiden blev denne funktion varetaget af elever fra katedralskolen i Aalborg. De fik dog tid til, måske under præstens lange prædiken, at udføre lidt træskærerarbejde!
Læs historien om degnenes træskærerarbejde.
34: Hvem er ejeren af fornem gammel sølvske?
Der blev i 1972 fundet en sølvske på kirkeloftet … hvem er ejeren?
Se her, om gåden blev løst!
33: Drab i Hæsum og dødsvold ved barnedåb i Volstrup
Når spritten går ind, går forstanden ud – sådan er det nu om dage, og sådan var det også for 350 år siden. Læs historien om to mord begået i henholdsvis Hæsum og Volstrup.
Læs her om druk, vold og mord!
32: Tærskeværket i Guldbæk
For 100 år siden var der ikke noget, der hed en mejetærsker. Først skulle kornet høsten med le, køres i lade med hestevogn for siden hen at blive tærsket. Fra gammel tid havde tærskningen foregået med plejl, men i Guldbæk havde man et dampdrevet tærskeværk. Når det skulle i sving, var det en større historie.
Læs her om det drabelige tærskeværk i Guldbæk.
31: Ud at se med Chr. Sørensen … 1810 – 1814
Christen Sørensen var fra Øster Hornum. Han boede som fæstebonde i Krogården, dér hvor nu institutionen ”Gården” befinder sig. Han blev i 1810, under Napoleonskrigene, indkaldt til den danske hær. Han skulle møde i Stege på Møn, hvortil han gik det meste af vejen. Senere kom han med sit kompagni til forskellige steder i Nordtyskland. I de første år var Danmark allieret med Napoleon, senere (tvunget af omstændighederne) med i alliancen mod Napoleon. Her kan læses, hvad Chr. Sørensen selv har nedskrevet i sin dagbog om de fire år i hæren. Sproget kan måske for en nutidig læser virke lidt gammeldags, men det skal man ikke lade sig afskrække af. Fortællingen har sin styrke i autenticiteten og Chr. Sørensens ligefremme fortælleform.
Selv kaldte han sin fortælling “Under Marchen”.
30: Vejen til Nibe – lad amtet betale!
Begrebet “kassetænkning” er ikke nyt. Da de gode Øster Hornum borgere i 1800-tallet ville have forbedret vejen til Nibe gjorde de mange krumspring for at få amtets kasse til at betale gildet – og selv undgå at få andet end lommeuld op af bukselommerne.
Læs historien om vejen til Nibe.
29: Folketingsmanden fra Estrup
I slutningen af 1800-tallet var Laurs Kvist fra Estrup den ubestridte sognekonge i Øster Hornum kommune. Medlem af et utal af bestyrelser, medlem af sognerådet og endda formand for rådet i to perioder. Fra 1890 til 1926 var han Nibe-kredsens medlem af Folketinget.
Læs her om folketingsmanden fra Estrup.
28: Frendrupgård – en gård fra middelalderen
Tilbage i middelalderen, nærmere betegnet indtil midten af 1500-tallet lå Frendrupgård kun få hundrede meter fra Frendrup Nihøje. I 1973 blev stedet undersøgt af professionelle arkæologer. Resterne af husets centralt placered bageovn blev omhyggeligt udgravet og undersøgt. I resten af området var det mest spredte brokker og en enkelt møllesten, der var at finde.
Læs her historien om Frendrupgård.
27: Skåltegnsten ved Nihøjene
Indtil for nylig var en stor sten en del af afmærkningen omkring P-pladsen ved Frendrup Nihøje. Stenen er ikke en hvilken som helst sten. Derfor har den fået en ny og mere iøjnefaldende placering.
Læs skåltegnstenens historie.
26: Sparekassen i Øster Hornum
Den lokale afdeling af Spar Nord lukkede fredag d. 29. februar 2008. Sparekassen i Øster Hornum blev oprettet 10. april 1874. Det vil sige, at efter næsten 134 års uafbrudt sparekassevirksomhed har byen mistet denne lokalt funderede service!
Læs historien om Sparekassen i Øster Hornum.
25: Drømmen om Amerika
I løbet af sidste halvdel af 1800-tallet var der mange, der rejste fra Danmark til Amerika, først og fremmest til USA’s Midt-Vest. De forskellige udvandrere havde vidt forskellige motiver. Nogle rejste fra regulær nød og elendighed, andre fordi de på den ene eller den anden vis følte sig som outsidere, der mente at kunne få friskere luft og mere luft under vingerne ved at rejse ud. Også fra Øster Hornum var der mennesker, der rejste. Denne beretning handler om to udvandrere, den ene, der bevidst søgte væk, fysisk såvel som mentalt, mens den anden bevarede den nære tilknytning til hjemegnen.
Læs her om drømmen om Amerika.
24: Jernbanestation i Øster Hornum
”Ding-di-dong, Ding-di-dong – regionaltog fra Aalborg mod Suldrup med stop i Harrild, Byrsted og Kirketerp afgår fra spor 2 om få minutter”. Dette kunne have lydt fra højttalerne på stationen i Øster Hornum, hvis initiativrige folk for knap 100 år siden havde haft magt som de havde agt.
Læs historien om jernbanestationen i Øster Hornum.
23: Øster Hornum andelsmejeri
Fra 1892 til udgangen af 1979 fungerede der i Øster Hornum et mejeri. Mejeribygningen ligger der stadig, men er med sit nuværende forsømte udseende absolut ikke med til at forskønne vores by. Anderledes var det, da andelsmejeriet blev startet tilbage i efteråret 1892. Da var det en teknisk og organisatorisk nyskabelse, som var med til at skaffe øget indtjening til såvel egnens landmænd såvel som til byen i det hele taget. Læs her historien om opstarten, konsolideringen, kriserne forårsaget af såvel et par verdenskrige såvel som den økonomiske krise i 1930’erne – og læs om hvordan mejeriet på trods af store og fremadskuende investeringer til sidst måtte give op for strukturændringerne i landbrugserhvervet generelt.
Her er historien om Øster Hornum Andelsmejeri.
22: Hæsum Mose – datidens oliefelt
Før i tiden skaffedes den meste energi til opvarmning her på egnen fra Hæsum Mose. Hvordan det var som stor dreng at arbejde med opgravning af mosetørvene kan der her læses om i to artikler. Den ene, skrevet af Søren Peter Sørensen, fortæller desuden om hvilke gårde og huse, der passeredes på vejen fra Øster Hornum og ud til mosen. Alfred Gregersen fortæller mere om selve tørvegravningen. Til slut kan læses afskrift af et par avisartikler fra 1902 om Hæsum Mose.
Læs her om Hæsum Mose – datiden oliefelt.
21: Tjenestedreng hos “Den gal’ mand” i Hæsum
I 1934 fik Alfred Gregersen fra “Bakkely” mellem Hæsum og Guldbæk en plads som tjenestedreng hos gårdejer Anders Nielsen i Hæsum. Alfred fortæller med stor humor om den temperamentsfulde gårdejer, som han kom til at holde meget af. Trods mange gode oplevelser gennem tiden i Hæsum valgte Alfred dog en helt anden livsbane, idet han senere udvandrede til Canada, hvor han arbejdede i fængselsvæsenet.
Læs her om hvordan det var at være tjenestedreng hos “Den gal’ mand” i Hæsum.
20: Hjorddreng hos “Spit” i præstegården
Det hænder ofte, at ældre mennesker fortæller at “den gang de var børn”, da var der ingen kære mor, det var bare med at komme ud at tjene som ganske ung. Fortællingerne kan tit være barske. Her er beretningen om, hvordan det gik, da Søren Peter Sørensen kom “ud at tjene”.
Fortællingen om hjorddreng hos “Spit” i præstegården.
19: Skolegang i slutningen af 1920’erne
Her kan læses Søren Peter Sørensens fortælling om, hvordan det var at gå i Øster Hornum skole fra 1926 til 1933. Han har skrevet den saftige og livfulde fortælling om sin egen skoletid – på godt og ondt.
Her er fortællingen om Søren Peters skolegang.
18: Missionen erobrer Molbjerg!
Læs her fortællingen om, hvordan Indre mission i de sidste årtier af 1800-tallet fik tag i store dele af Molbjerg, og hvordan missionshuset i sin til blev bygget. Læs om livet i kredsen omkring huset og hvorfor der for ikke så længe siden endegyldigt blev lukket og slukket.
Læs om missionen i Molbjerg.
17: Fra Hr. Jens til Kristine
Fra kirken blev bygget til i dag har der altid været tilknyttet en sognepræst bosat i byen. Om de første, i den katolske tid, ved man intet. Først fra tiden umiddelbart før reformationen kender vi navnene på præsterne. Op gennem tiden bliver oplysningerne flere og flere. Arkivar Poul Christensen skrev for nogle år siden en fortælling om byens præster gennem tiderne. Den offentliggøres for første gang her,
Byens præster gennem tiderne.
16: Øster Hornum Kirke
Kirken er suverænt byens ældste hus. I følge overleveringen er kirkens skib, kor og apsis bygget i 1172. Senere ændringer har tilføjet tårn, våbenhus og sakristi. Vinduerne er blevet større, der er kommet altertavle, prædikestol, bænke og orgel til i tidens løb, men grundformen er den oprindelige. Læs her historien om kirkens tilblivelse og en gennemgang af dens inventar.
Øster Hornum Kirke – byens ældste bygning.
15: Cræn Andersen viser byen frem, anno 1929
Cræn Andersen, født 1920, voksede op i Øster Hornum, boede her langt størstedelen af sit liv og var kæmner i den gamle Øster Hornum kommune fra 1944 til kommunen indgik i Støvring kommune. Cræn Andersen arbejdede videre i den kommunale forvaltning i Støvring og sluttede sin karriere som sekretariatschef i 1984. Han boede sammen med sin hustru Birte, der var organist i kirken, i huset, der havde rummet det gamle kommunekontor. Om sin barndom i Øster Hornum skrev han i 1987 blandt andet denne fortælling.
Cræn Andersen viser byen frem.
14: Byens kulturliv i 1930’erne
I 1930’erne var der i Øster Hornum et rigt kulturliv, baseret på de foreninger, der havde udviklet sig siden slutningen af 1800-tallet. Der kan nævnes idrætsforeningen og foredragsforeningen, den årlige dilettantforestilling og aktiviteterne for at forskønne byen, fx anlæggelsen af Bydammen. Af mere traditionel karakter var de årlige ringridninger, der fandt sted hvert forår i Øster Hornum og mange andre steder – som her, hvor der berettes om fænomenet i Hæsum.
Byens kulturliv i 1930’erne.
13: Ungdommelig uro og hærværk nytårsaften 1930
Søren Peter Sørensen var søn af byens vejmand og boede på Nihøjevej. Han fortæller her uden at lægge fingrene imellem om de mere eller mindre grove nytårsløjer ungdommen fandt morsomme, da han var en stor knægt.
Her er historien om en dramatisk nytårsaften.
13b: Nytårsaften i Gravlev 1892
Niels Bøcher Frederiksen fortæller i denne artikel om, hvordan man bestemt ikke holdt sig tilbage i Gravlev nytårsaften 1892.
Her er hans fortælling.
12: “Bakkely” – en fortælling om hjemmeliv
Alfred Gregersen fortæller i denne lille fortælling om sit barndomshjem “Bakkely” mellem Hæsum og Guldbæk. Om hyggen ved petroleumslampen og om det hårde slid.
Alfred Gregersen fortæller om hjemmeliv.
11: 100-årig viser byen frem!
En rundvisning i fortidens Øster Hornum. Denne gang er det Carl Haase, der er rundviseren. Carl Haase blev født 16. november 1906 som søn af tømrermester Jens Haase. For en del år siden skrev han en fortælling om, hvordan Øster Hornum blev oplevet af den 10-årige Carl. Carl Haase fortæller endvidere om sin opvækst og hvad han siden beskæftigede sig med i sit mangesidede virke i og for Øster Hornum.
Carl Haase viser byen frem.
9: De ville danse og drikke i 90’erne
Historien og dans og drikkeri i 1890’erne. Ungdomsforeningen holdt bal i Forsamlingshuset. Det var ikke altid husets regler blev overholdt til punkt og prikke. Det var heller ikke altid det var efter bogen, hvad der foregik i Brugsens baglokale.
Om alt det kan der læses i denne fortælling.
8: Den halve by brændt
I 1889 skete ‘en af de største katastrofer i Øster Hornums historie: Det halve af byen brændte en varm junidag, hvor vinden var fra vest. Alle huse havde på daværende tidspunkt stråtag, så da der gik ild i præstegårdens lade, føg gnisterne ind over resten af byen.
Her er historien om byens brand 1889.
7: Slaverne kommer!
I forbindelse med udbruddet af krigen i 1848 forlød det, at fangerne, kaldet slaverne, var brudt ud af tugthuset i Rendsborg og drog hærgende op gennem Jylland. Nyheden bredte sig ad mange veje og kom også snart til Øster Hornum, hvor man beredte sig efter bedste evne til at forsvare byen.
Historien om “Slavekrigen” i 1848 kan læses her.
6: ØHI 1931
Øster Hornum Idrætsforening fyldte 75 i sommeren 2006. Cræn Andersens skrev i 1981 ved klubbens 50 års jubilæum om, hvordan det hele startede.
ØHI, de første år.
5: Oldtidshøjen Klingerhøj
Lige uden for Guldbæk ligger en gammel gravhøj. Læs her om, hvordan den blev udgravet i 1907 blev udgravet af byens lærer Valdemar Vold. Han skrev en fyldig rapport om, hvordan han havde arbejdet og om, hvad han fandt. Mange af fundene befinder sig den dag i dag i Nordjyske Museers arkiver, hvor de nu er blevet fotograferet.
Oldtidshøjen Klingerhøj udgravet 1907.
4: Hovgaard og elektriciteten
Vandkraft i Øster Hornum? Det lyder tosset, men ikke desto mindre er det, sandt at en flok initiativrige folk, bl.a. malermester Hovgaard, oprettede ca. 1915 et vandkraftværk, der forsynede byen med elektrisk lys, læs
3: Brugsens historie
I dag har vi én dagligvarebutik i Øster Hornum, nemlig Brugsen. For ikke så mange år siden havde vi tre. I denne artikel kan læses om hvordan brugsen blev oprettet og om hvordan den siden er blevet drevet. Til tider gik bølgerne højt.
Øster Hornum Brugsforening.
2: Guidet tur i Øster Hornum 1939
Ta’ på guidet tur rundt i Øster Hornum med Verner Andersen. Verner fortæller om hvordan han husker de enkelte huse og om deres beboere.
Rundt i Øster Hornum med Verner Andersen.
1: Juletræsfester I Hæsum skole
Hvert år holder vi nu om dage “Julemarked” i Øster Hornum Hallen. Før i tiden foregik den slags i forsamlingshuset i Øster Hornum og på skolerne i de mindre byer. Der er skrevet om festerne i 1930’erne, 1940’er og endelig i 1950’erne.
Juletræsfester i Hæsum Skole.