Vi var samlet 53 personer på Birkehøj.
Vi fik en lækker grill menü, som bestod af grillet kyllingebryst og pølser, dertil en lækker salat, kartoffelsalat og flutes. Perfekt grillet af Bent og Svend Erik.
Vi spiste indenfor i det smukke pyntet lokale, men da vejret jo var fantastisk, så synes vi at det skulle nydes, derfor valgte vi at afholde båltalen og afbrænding af den flotte heks, inden vi fik de lækre desserter, som var tærter med cremefraiche.
Båltalen blev holdt af Trine Damsgaard Nielsen, som er leder af Øster Hornum Børneunivers.
I noget af Trines tale, blev der refereret til en af Sigurd Barretts sange “Hvor du sætter din fod”.
Efter den flotte tale, blev Sigurd Barretts sang sunget med lidt hjælp fra en telefon, så vi kunne høre melodien.
Vi afsluttede men midsommervisen, mens bålet langsomt brændte ud og heksen blev sendt rigtig godt afsted.
Det vil sige, at der faktisk allerede om formiddagen var blevet sendt en heks afsted. Det skete ved et uheld, men sjovt var det da.
Aftenen blev afsluttet efter desserten, kaffen og småkager, med et par sange og megen hyggelig snak.
Birkehøjs Venner takker for den store opbakning omkring arrangementet.
Mange har dagen derpå, givet udtryk for at, det var en sjov og hyggelig aften med dejlig mad og en fantastisk båltale.
Talen kan senere læses i pdf-format, KLIK HER!
… og neden under fotos i word-format.
Båltale til Birkehøjs Venner – Sankt Hans
Kære Birkehøjs venner, kære seniorer, kære alle sammen her i Øster Hornum.
Tusind tak, fordi I har indbudt mig til at holde båltalen for jer i aften. Sikke en tillid og en ære! Jeg må dog også indrømme, at jeg står her med en smule ærefrygt. For når jeg kigger ud over jeres ansigter, så ved jeg jo godt, at her sidder mange rutinerede vidner til rigtig mange båltaler gennem årene. I har helt sikkert hørt lidt af hvert til midsommer, så jeg håber sørme, jeg kan leve op til jeres standard i aften!
Vi har spist en dejlig grillmenu, vi har sunget sammen, og lige om lidt tænder vi bålet. Men inden flammerne stiger til vejrs, vil jeg som skoleleder for Øster Hornum Børneunivers gerne have lov til at sige et par ord. For når jeg står her i aften, er det med en dyb følelse af stolthed over det fællesskab, vi deler i denne by. Hvis der er noget, vi ved i Øster Hornum, så er det, at sammen kan vi meget.
Når du åbner din hånd
Når man kigger på jer i Birkehøjs Venner, tænker jeg, at man ser hjerteblodet i lokalsamfundet. Da det gamle plejehjem lukkede, og brugerrådet stod overfor en skillevej, valgte I ikke at give op. I sagde: ”Det arbejde vil vi videreføre i byen. For vi vil undgå ensomhed, og vi vil forebygge sygdom.”
Den indsats har i den grad båret frugt, og det er fuldstændig velfortjent, at I har modtaget Initiativprisen. At I hver mandag klokken 13.30 fylder jeres café af 25-30 mennesker til kaffe, kage og snak er imponerende. I holder fantastiske fester – nytårsfest, forårsfest, fællessang og i aften sankthans – hvor I samler op mange glade deltagere. Og jeres udflugter i private biler er jo en fortælling for sig selv! I har fejret 21-års jubilæum på Motel Europa i marts, I har besøgt og skal besøge Vebbestrup is, Klarborgnisserne, Aars Nutidsmuseum, og senest den 3. juni var I i Musikkens Hus. I gør mennesker glade, og jeg får indtryk af, at man altid går derfra med følelsen af at være fyldt op og godt tilpas.
Der findes en smuk tekst af Sigurd Barrett (Musiker, børnebogsforfatter, mm), som jeg kom til at tænke på, når jeg ser på jeres store arbejde. Han skriver:
”Når du åbner din hånd, ser du synlige spor af usynlige bånd. Du har fat i et stykke af dit medmen’skes lykke. Det kan føles som fnug eller veje et ton: Det er lagt i din hånd.”
De linjer rammer fuldstændig det, I gør.
Det her er det, den danske filosof K.E. Løgstrup kaldte den etiske fordring – at vi altid har et ansvar for det andet menneskes liv, når vi mødes. Når I åbner caféen om mandagen, åbner I jeres hænder for jeres medborgere. En hurtig snak over kaffen kan føles let som et fnug, men for den, der måske sad alene derhjemme, kan det veje et ton og betyde alverden. I tager fat i et stykke af jeres medmenneskers lykke.
Det forpligtende fællesskab i Børneuniverset
Og ved I hvad? Præcis den samme tanke om det forpligtende fællesskab og ansvaret for hinanden er noget, vi øver os på hver eneste dag ovre på skolen.
Vi har nemlig indført fag- og temadage hver uge, hvor vi gør op med den traditionelle skolebænk. Her sidder børnene ikke bare på en stol og kigger op på en tavle. I stedet blander vi børnene på tværs af klasser og alder. De skal herud, hvor de øver sig i at samarbejde med mange forskellige mennesker – store som små – præcis ligesom man skal i resten af livet.
Undervisningen hos os er rykket helt tæt på virkeligheden. Den består af undersøgelser, fordybelse og af at gå ud i det virkelige liv i Øster Hornum by og vores fantastiske opland(Katbakken, Vandværket, til valg i forsamlingshuset og meget mere). Vi bruger vores lokalsamfund som et levende klasseværelse, fordi vi tror på, at dannelse sker, når man møder verden med åbne øjne og mærker, at man er en del af noget større.
Det er her, vores veje krydses i dag, og det er her, vores drøm for fremtiden for alvor tager form. For når vi nu allerede øver vores børn i at rykke ud i byens virkelighed, så drømmer vi på skolen om at åbne vores egne døre endnu mere op for jer.
Vores drøm er, at Børneuniverset på sigt skal være byens hus. Et sted, hvor I ikke bare kommer i skoleregi, men et sted, hvor I også har lyst til at dumpe ind en helt almindelig formiddag. Vi drømmer om, at I har lyst til at sidde i vores fællesområder og læse avisen. Vi drømmer om de dér magiske, spontane øjeblikke, hvor I falder i snak med børnene over en kop kaffe og bidrager med jeres egne fortællinger, jeres livserfaring og jeres historie.
I den tekst, jeg nævnte før, beskrives det så fint:
”Vores fremtid bli’r farvet af den klang du har arvet. Det er slægternes rytme der rører dit kød…”
Tænk, hvis vores børns fremtid kunne blive farvet af jeres klang? Af jeres ro og jeres livsvisdom. Det er den ultimative bro mellem generationerne. Når I som seniorer træder ind i vores hus og – som der står i teksten – ”drysser frø af de drømme, du driver imod”, så lander de frø i vores børns hjerter. Om man flyver omkring eller står og slår rod, så bliver der spor af ens fod. Ved de veje, I allerede har fundet i livet, vil vores børn en dag kunne plukke minder.
Er det mig eller os?
For at skabe sådan et åbent hus i byen, skal vi turde stille det store spørgsmål: ”Er det mig eller os?”
I Birkehøjs Venner har I for længst valgt det store OS. I vælger tilliden frem for trodsen hver eneste dag. Og I gør det med et smil og masser af livsglæde. Når I mødes, husker I at le. Og som teksten minder os om: ”Når du husker at le, lukker ho’det sig op og gi’r lyset entré. Vi begriber med latter hvad fornuft ikke fatter.”
Latteren og det sociale samvær i jeres café er som et kærtegn fra livet selv. Det minder os om, at vi er skabt til at være her for hinanden.
Sigurd Barrett slutter sin tekst:
”Hvad du gi’r på din færden mangedobles af verden und la’r tro, håb og kærlighed vokse og nå fra din top til din tå.”
Det, I giver til byen og til hinanden om mandagen, på jeres ture og til jeres fester, det mangedobles i de børn, der vokser op her i Øster Hornum.
Lad os fortsætte med at åbne dørene for hinanden. Lad os endelig blive ved at bygge bro mellem børneuniverset og seniorerne.
Tak for det gode selskab, for tilliden og rigtig glædelig sankthans til jer alle!
