Ældrerådsvalg 2025 i Rebild kommune

Tirsdag den 18. november er der ældrerådsvalg i Rebild kommune. Hvis du er 60+, har du stemmeret, og det er meget vigtigt, at du bruger den.

Ældrerådet rådgiver Byrådet i alle ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og Byrådet om alle sager, der vedrører de ældre.

Det er lykkedes Ældrerådet, at få en stærk og spændende liste med 13 kandidater. Der skal vælges 9 personer og et antal suppleanter. De 13 kandidater er pænt fordelt over hele kommunen og du kan se hele listen på kommunens hjemmeside- Klik her på kandidatlisten
Du har også mulighed for at afgive din stemme allerede nu, følg vejledningen på kommunen hjemmeside.

Hvis du hellere vil stemme ved at fremmøde, så er valget samme dag som by- og regionsvalget. Husk blot at medbringe dit sygesikringsbevis, for at kunne afgive din stemme.

Husk at stemme senest den 18. november.!!

Scroll to Top
×