Vi spiser Sammen 16. september
Hovedret: Indbagt mørbrad.
Dessert: Den nye ”Byens bedste æblekage”.
BEMÆRK: Tilmelding senest 7. september, tilmelding og betaling, KLIK HER!
Vi spiser Sammen 16. september Read More »
Hovedret: Indbagt mørbrad.
Dessert: Den nye ”Byens bedste æblekage”.
BEMÆRK: Tilmelding senest 7. september, tilmelding og betaling, KLIK HER!
Vi spiser Sammen 16. september Read More »
Der afholdes orienteringsmøde onsdag d. 10. september kl. 12.30 til 15.00 i Sognegården om Præste- og Svanedammen.
En gruppe studerende fra AAU har i foråret 2025 udført et bachelorprojekt: “Vurdering og restaurering af Øster Hornum Svanedam”.
Nærmere oplysninger, KLIK HER!
Møde om Præste- og Svanedammen Read More »
Der afholdes Politisk Fredagsbar klokken 16.00 til 17.00 i Hallens mødelokale.
Rammerne er som sidst: korte indlæg og den gode tone i diskussionen og en drink i fredagsbaren. Aktuelt er budget udkastet – men emnerne fra sidst er stadig meget relevante. Du kan læse et lille skriv om sidste fredagsbar på Øster Hornum Portalen.
Referat af mødet 8. august kan læses i opslaget ”Sagt på Politisk Fredagsbar 8. august”.
OPLÆG TIL FREDAGS BAREN:
Er du typen, der råber ad TV-avisen, men aldrig får sendt en klage til kommunen eller får kontaktet dine lokale politiske talerør?
Så har vi løsningen: Politisk fredagsbar! Her kan du ventilere dine holdninger med levende mennesker i stedet for at skælde ud på din stueplante.
Vi lover:
Politik uden paragraffer – ingen partipisk – bare fri snak og kolde drikke.
Mulighed for at møde andre, der også undrer sig over indholdet i kommuneplanen, byplanlægning, budgetter, skole – og plejehjemslukninger.
Måske dukker en lokal politiker op. Måske gør du. Måske går du hjem med lyst til at stille op til byrådet. Eller bare med lidt mere styr på, hvad der foregår bag rådhusets mure og i dit lokalområde. Kom som du er – og sig, hvad du mener!
Speakers Corner er åben for alle – max ét minuts taletid!
– bare du ikke holder en 40 minutters monolog om skraldespande. Vi siger det bare!
PS: Der er snacks. Og billige drinks. Det er trods alt en fredagsbar.
MeNaTek gruppen i samarbejde med Øster Hornum Borgerforening
Politisk Fredagsbar 29. august Read More »
Rebild Kommune afholder KULTURUGER i ugerne 37 og 38, hvilket vil sige fra 6. september til og med 21. september.
En oversigt over aktiviteterne kan ses på plakaten, KLIK HER!
Herunder det samlede mere detaljerede program for hvad der sker i KULTURUGERNE i Øster Hornum og omegn læses.
KULTURUGER – endeligt program Read More »
Rebild Kommune inviterer til dialogmøde på Birkehøj onsdags d. 27. august kl. 15.00 til dialog om, hvad der skal ske på området og hvordan vi bedst får løbende dialog gennem projektet.
Dialogmøde om Birkehøj 27. august Read More »
1. dag efter sommerferien, gymnastik/motion for alle over 60 år.
Et godt tilbud til alle over 60 år
Opstart for vinterhalvåret 2025:
Mandag den 1. september kl. 9.30 i Øster Hornum Hallen
KUN FØRSTE GANG, DA SKOLEN SKAL BRUGE HALLEN FRA KL. 10.00
I VIL HØRE NÆRMERE OM MØDETIDSPUNKT – DEN 1. SEPTEMBER.
Gnisten, en motionsklub for seniorer, med gymnastik, styrketræning, forskellige boldspil og socialt samvær.
Alt under kyndig vejledning af vores dygtige instruktører.
KOM OG VÆR MED!
– første gang er gratis, for nye medlemmer!
Gnisten – Øster Hornum, opstart Read More »
Tak for en hyggelig politisk fredagsbar med flot fremmøde, super gode indlæg og meningstilkendegivelser, som satte nogle vigtige diskussioner på dagsordenen i forhold til Øster Hornum s fremtidige udvikling og status i Rebild kommune.
Tak til alle de fremmødte, som fik signaleret, at Øster Hornum fortsat ser sig selv som vækstby, at man ønsker mere synlighed i prioriteringerne og baggrunden for dem. Tak til de modige politikere, som mødte op, lyttede og svarede, der hvor folk havde undren over politiske prioriterer og bekymringer.
1000 tak til barfolket fra MeNaTekets venner og til Brian Janum , som effektivt og stærkt styrede taletiden for os på “ølkassen i speakers corner” så indlæggene blev korte og fokuserede.
Nogle af de store emner var:
1. Udkastet til ny kommuneplan, som nu er i høring, og den fremlagte status- ændring i denne for Øster Hornum by fra vækstby til lokal-by, hvor kommunens rolle ift at understøtte tilstedeværelse og udvikling af institutioner (skole, plejehjem osv) samt vækst ikke er defineret klart. En kommuneplan, som også har restriktioner på størrelse af butikker og beskriver at man i udviklingen skal understøtte “de lokale kvaliteter”.
2. Tilsyneladende manglende kommunal og politisk opbakning ift til oprettelse af friplejehjem i Øster Hornum, så alle fra Øster Hornum og omegn fortsat skal flyttes langt væk deres lokal område og venner, hvis de har brug for plejehjem. Kommunens begrundelse er, at der er for mange plejehjemspladser i kommunen. Trods det, at det tyder på, at der indenfor 2 – 3 år vil mangle næsten 30 plejehjemspladser, hvis man beregner det ud fra den procentsats Rebild kommune benytter i forhold til behovet (10 % af alle 80+ og 1 % af 75-80 årige)og bruger tallene fra befolkningsfremskrivning for Rebild kommune fra Danmarks statistik (Hvis man benytter ældresagens tal er tallet betydeligt højere).
3. Den reducerede bevilling til den tiltrængte haludvidelse MeNaTeket, som vi har haft behov for i mange år og været klar til i mere end 3 år. Som politisk først er blev flyttet et par gange og som det seneste: Både blev reduceret fra 10 mio kr til 3 mio kr og igen flyttet til 2028 -29. Med lovning fra politikerne om, at fik kommunen et øget råderum, ville man se på det igen…
4. De i Rebild kommune anvendte beregninger over udvikling i børnetal, som man i Øster Hornum ikke helt kan se holder stik. En børnehave og vuggestue med det bedste personale, men med meget pressede fysiske rammer. En skole, som også mangler plads til de store årgange, der kommer nu.
5. Byggegrunde og stagnation i tilflytning pga. manglende byggegrunde i Øster Hornum. Byggegrunde, som nu snart skulle blive til noget…
Tak til alle for at holde diskussionen i rimeligt godmodig og let tone, så vi fik konstruktive diskussioner.
Hermed lidt opfordring til at tilmelde sig mødet op d 14/8 på rådhuset om kommuneplan i Rebild Kommune – se Rebild kommunes hjemmeside her: https://rebild.dk/demokrati/planer/kommuneplanen
Skriv også gerne en besked, hvis du vil være med til at udforme høringssvar vedr. kommuneplanen – et svar der skal til underskrift blandt alle folk i byen.
Og ikke mindst: sæt kryds i kalenderen til næste politiske fredagsbar d. 29/8-25 fra 16-17 i Øster Hornum Hallen mere herom senere.
Mvh Birgitte Bak-Sørensen
Sagt på Politisk Fredagsbar 8. august Read More »
Wøldikes haves Venner indbyder 29. august kl. 19.00 til festligt foredrag med masser af billeder på storskærm og gode historier. Det hele bliver samlet af Karsten Hansen under titlen: Demokratiets fødsel – set gennem et æble.
Foredraget foregår udendørs. Tag tøj efter vejret og en havestol med.
Der er kaffe og lidt til …
Arrangementet er gratis og foregår i Æblehaven.
Tiden fra år 1800 – år 1900 er vældig spændende. Enevældige konger afgiver magten og landet er i borgerkrige, men samtidig vækkes folket i den måske største omlægning af samfundet nogensinde. Frie bønder køber gård, højskoler etableres og følges af andelsbevægelsens mejerier, brugsforeninger, forsamlingshuse og biblioteker, fagforeninger opstår, mange unge drager til nye verdener.
Øster Hornum var næppe centrum i de store omlægninger – og dog!! Frugtavlen var en del af den store vækkelse og enhver højskole og landsby skulle have sin egen æblesort – som var bedre end de andres. Øster Hornum var et kraftcenter for frugtavl i Danmark og krumtappen i det hele var sognets præst Jeremias Wøldike som virkede her 1860 – 1879. Historien om ham og hans arbejde for både Øster Hornum og frugtavlen, bliver i foredraget puttet ind i den store historie om demokratiets fødsel – set gennem et æble.
Demokratiets fødsel – set gennem et æble Read More »
Kære alle – folk i Øster Hornum, foreninger, råd, projektgrupper, skole.
Vi er nogle borgere i Øster Hornum, der gerne vil invitere til den første fredagsbar i en række – denne første gang bliver d 8/8 fra 16-17 i Øster Hornum Hallens mødelokale – hvor vi kan mødes til fredagsbar med hygge, uformel snak og debat om byens udvikling, projekter og aktuelle kommunalpolitiske emner, som har indflydelse på vores hverdag. Næste møde er 29. august. Se vedhæftede opslag – og del gerne budskabet om arrangementet i dit netværk.
Helt aktuelt er emnet “kommuneplanen for Rebild Kommune for 2025-2030”, som er sendt i høring. Den indeholder nogle elementer, som får stor indflydelse på Øster Hornums udvikling fremover. I den nye kommuneplan arbejder man med nye bymønstre, hvor man bl.a. fjerner skellet mellem landsby og byzoneby – Øster Hornum bliver i den plan udnævnt til lokalby, hvor “byudvikling skal understøtte de lokale kvaliteter”, hvilket på papiret måske kan lyde godt. Men denne nedprioritering af vores by fra byzoneby til nu at blive lokalby fremover giver anledning til en bekymring ift, hvordan Rebild kommune så vil prioritere udvikling i Øster Hornum fremover
– Se i øvrigt vedhæftede brev som vi fra MeNaTek gruppen sendte til alle kommunalpolitikere før sommerferien, KLIK HER.
Alle er velkomne i fredagsbaren, hvor vi har snacks klar til jer og man kan købe kolde drikke til små priser – inkl. alkoholfrie øl og vand. Så “kom glad” og tag endelig din nabo under armen.
Vel mødt, på vegne af borgere i Øster Hornum MeNaTek-gruppen Per Vilsbøll, Nonni Smedsgård og Birgitte Bak-Sørensen
Se opslaget i pdf-format, KLIK HER!
POLITISK FREDAGSBAR i ØSTER HORNUM HALLENS MØDELOKALE 29. AUGUST Read More »
Søndag d. 31. august kl. 10 – 14 afholdes for 3. år Genbrugs- og Loppemarked i og omkring Øster Hornum Forsamlingshus.
Vores arrangement vokser støt. Vi startede i 2023 med 34 boder. I 2024 kom vi op på 40 boder, og et skøn på 350 – 400 besøgende.
Selve arrangementet er stadig non profit. Genbrugs- og Loppemarkedet skal være en aktivitet for byen og en lejlighed for andre, til at besøge vores skønne by.
Vi annoncerer vidt og bredt. Ud over forsiden af Midthimmerlands Folkeblad er der ophængt plakater i Øster Hornum og alle nabobyer, opslag på sociale medier (vi sætter pris på al omtale og hvert et “Like” eller “Del” af vores opslag på Facebook). Indtil nu har vi fået bevilliget betaling af Lokalrådet for forsideannonce i Midthimmerlands Folkeblad. Det skulle vi gerne selv kunne finansiere fremover, så derfor en lille prisstigning på boder i år.
Det hele fungerer fordi vi i Øster Hornum hjælper hinanden. F.eks. er der Lis Gregersen som syr ophæng, Kirsten Jepsen (Forsamlingshuset) er max hjælpsom, spejderne låner os foldeskilte og igen i år bestyres ”Café Loppen” af MeNaTekets Venner, hvor udvalg og service er uden sidestykke, SÅ KOM GLAD OG STØT OP OM ARRANGEMENTET.
Har du lyst til en stand?
Indendørs stand (først til mølle …) ca. 2 X 2 m.: kr. 75,-
Leje af bord til din stand (kun indendørs) ca. 1,60 m.: kr. 50,-
Udendørs stand (fri størrelse): kr. 75,-
Bestil og betal via MobilePay 3354HY
HUSK: Oplys om du ønsker ude- eller indendørs stand, med el. uden bord.
Spørgsmål: SMS eller ring til Annette 27571365 (efter kl. 18).
Opstilling af stande søndag d. 31. aug. kl. 8 – 9.
Tilmelding: Senest d. 24. aug.
Genbrugs- og Loppemarked i Øster Hornum Read More »