november 2025

Nissefamilien Rødhat på Katbakken

Her bor Nissefamilien Rødhat – kort som billede, KLIK HER!

Her bor Nissefamilien Rødhat – kort som jpg-fil til udprint, KLIK HER!

Fortællingen om Nissefamilien Rødhat på Katbakken

Op mod jul sker der ofte de forunderligste ting og sager; det kogler, det kribler, det krabler.

Nissefamilien Rødhat er en stor familie af skovnisser, som lige som de sidste mange år er flyttet til Øster Hornum, nærmere betegnet til Katbakken. De kan ikke undvære Øster Hornum, så de kommer igen og igen år efter år! Familien plejer at flytte ind på Katbakken i begyndelsen af december, men i år er de kommet allerede i slutningen af november, fordi de synes Katbakken er så dejligt et sted.

Familien består af Nissemor Rødhat, Nissefar Rødhat og deres 23 nissebørn. De bosætter sig rundt omkring i Katbakkeskoven. Hver nisse bor bag sin egen lille fine, røde dør. Familien Rødhat er flyttet til Katbakken, fordi Julemanden har brug for deres hjælp.

Julemanden har givet dem en vigtig opgave – de skal hjælpe ham med at holde øje med byens børn, lave drillerier og indsamle alle børnenes juleønsker.

Nisserne har i løbet af december meget travlt med at besøge alle familierne i byen. Når de kommer trætte hjem fra besøgene, elsker de, når søde børn har lagt en lille ting til dem – fx en pebernød, en mandel, en tegning eller noget andet i deres nissebo – og de husker de søde børn, når de rapporterer tilbage til Julemanden. Nisserne og Julemanden husker alle børn, både de artige, de uartige, de lurvorne og de bedårende!

Nissemor Rødhat og Nissefar Rødhat har svært ved at huske, hvor alle deres nissebørn har bosat sig i skoven. Derfor har de lavet et kort, hvor de kan se alle nissebørnenes nisseboer.

De første år familien boede på Katbakken havde Nissemor Rødhat og Nissefar Rødhat opstillet en stor postkasse i skoven. Her kunne alle børn aflevere deres breve til julemanden. Den var snart alt for lille, da der kom mange hundrede breve, så i de senere år, og altså også i år, har de bygget nisse-postcentral, hvor børnene kan aflevere breve med julegaveønsker til julemanden. Der er i nisse-postcentralen fire brevsprækker, hvor der kan postes breve: En til de artige, en til de uartige, en til de lurvorne og en til de bedårende. Ved nisse-postcentralen er der allerede nu ankommet den julekane, som til jul fragter alle brevene til julemanden.

Lige før juleaften kommer Julemanden forbi og tømmer de fire postkasser, læser alle børnenes breve og færdiggør sin seddel over alle børnenes juleønsker.

Nissefamilien Rødhat på Katbakken Read More »

Juletræstænding torsdag 27. november kl. 17.

På torsdag skal vi tænde juletræet på Torvet i Øster Hornum. Alle er velkomne til at deltage.
Vi går samlet fra Kredshuset lidt efter klokken 17.
Når vi har sunget og danset et par gange om juletræet, går vi tilbage til Kredshuset, hvor der vil være juleløb, og efterfølgende skal vi nyde lune æbleskiver.
Vi er færdig kl. 18.30 som sædvanligt.
Arrangør: FDF i Øster Hornum.

Juletræstænding torsdag 27. november kl. 17. Read More »

Jul på Frilufscenter Katbakken 22. november

Så er det lige om lidt: Jul på Friluftscenter Katbakken er på lørdag 22/11!

Glæd dig til en dag fyldt med jul, hygge og varme smil

Én dag med alt det bedste ved julen: aktiviteter, musik, lækkerier, stadeholdere og julehygge for hele familien

Juletoget Futte kører stemningsfulde ture rundt på området for både børn og voksne  – man kan bla køre med toget fra FDF huset op til julemarkedet – eller en tur ind i den magiske skov.

På julemarkedet er der masser af fine boder med lækkerier og kunsthåndværk. I skoven finder man Familien Rødhats Nissedøre, den syngende skov og ikke mindst kan man hilse på Julemanden. 

Børn & aktiviteter: Der er masser af muligheder for børnene hele dagen: 

Find familien Rødhats nissedøre i skoven, besøg engleværkstedet, eller tag på skattejagt efter englens julehemmelighed, se Karstens søde får, oplev den syngende skov, lav koglenisser i nissekreværkstedet, hygge med bål hos FDF og ikke mindst kan man møde Julemanden. 

  • Hvornår: 22/11-25 kl. 10–16
  • Hvor: Friluftscenter Katbakken, Nibevej 151, Øster Hornum, 9530 
  • Parkering: Gratis, Ved Øster Hornum Hallens P plads, Nibevej 151,9530 Handicap parkering: Indkørsel ved Harrildvej 13, 9530
  • Betaling:Boderne modtager kontanter, MobilePay 
  • Tøj & vejr: Husk varmt tøj – det foregår udendørs, men der er mulighed for at varme sig med glögg, kaffe, the og varm chokolade 
  • Faciliteter: Toiletter, overdækkede områder og siddepladser til pauser og spisning
  • Dyr: Hund er velkommen, men hold venligst hunden i snor

Program – kan læses som pdf-fil, KLIK HER!

Kl. 10.00: Officiel åbning ved Thøger Elmelund Kristensen

Åbningstale ved skoleleder Trine Damsgaard, Øster Hornum Børneunivers.

Juletræet tændes og sang ved Øster Hornum Kirkes børnekor.

Information om dagens aktiviteter og muligheder.

Kl. 10.15: Åbning af Katbakkens Nissedøre, start for aktiviteter for børn og hele familien. Find Julemanden i skoven.

Kl. 10.30: Juletoget Futte kører. Stå på ved FDF-huset og Almas Hus.

Kl. 12.30: 1. udtrækning af vindere ved Engle-skattejagt.

Kl. 14.00: Årets julenisse kåres.

Kl. 14.30: 2. udtrækning af vindere af Engle-skattejagt.

Kl. 16.00: Markedet lukker.

Fri entré og parkering ved Øster Hornum Hallen.

OBS: Handicapparkering: Indkørslen ved Harrildvej 13.

Jul på Frilufscenter Katbakken 22. november Read More »

Byrådet, hvis Øster Hornum bestemte

Hvis det kun var vælgerne ved afstemningsstedet i Øster Hornum, der bestemte det ny byråds sammensætning, ville resultatet blive sådan:

Venstre 6 mandater:

Anna Oosterhof

Brian Winther

Jesper Greth

Mads Holm Danielsen

Henriette Frølund Lyngberg

Jeppe Ugilt

Konservative 6 mandater:

Søren Timmermann Olesen

Birgitte Wilsted Simonsen

René Skjødt

Gry Tange

Nicolai Niemann

Jeanette Sagan

Socialistisk Folkeparti 6 mandater:

Annette Søegaard

Sidsel Brøndberg Simonsen

Morten Kamstrup

Martin Kyvsgaard

Sanne Madsen

Nicolaj Abildgaard

Socialdemokratiet 4 mandater:

Thøger Elmelund Kristensen

Bjarne Laustsen

Peter G. Hansen

Anna Aubertin eller Thomas Bach Jacobsen

Danmarksdemokraterne 1 mandat:

Gitte Bundgaard

Der skal tages det forbehold, at redaqtøren kan have kludret i regnearket!
Hvis der rejses tvivl om beregningerne, gør venligst opmærksom på det, skriv til nielsfraharrild@gmail.com

Byrådet, hvis Øster Hornum bestemte Read More »

Tage Dalby fortæller – lunt, muntert og skævt

Tage Dalby har gennem årene lagt en del lune og lidt skæve fortællinger om livet i og omkring Øster Hornum på “Øster Hornums opslagstavle”. Når fortællingerne har været på et stykke tid, forsvinder de igen, for sådan er Face-Books natur – de aktuelle opslag ligger øverst og efterhånden forsvinder de igen. For at Tages fortællinger ikke skal gå i glemmebogen, vil de for fremtiden kunne læses her på siden – og der vil komme flere tid!
Læs historierne under fanebladet “Nyt om Gammelt”!

Tage Dalby fortæller – lunt, muntert og skævt Read More »

Politisk fredagsbar 28. november

Er du typen, der råber ad TV-avisen, men aldrig får sendt en klage til kommunen eller får kontaktet dine lokale politiske talerør?

Så har vi løsningen: Politisk fredagsbar!  Her kan du ventilere dine holdninger med levende mennesker i stedet for at skælde ud på din stueplante.

Hvor: Øster Hornum Hallens mødelokale

Hvornår: fredag d. 28. november

Klokken: 16 – 17

Vi lover:

Politik uden paragraffer – ingen partipisk – bare fri snak og kolde drikke.

Mulighed for at møde andre, der vil drøfte følgende:

1.Opfølgning på det netop overståede kommunalvalg

2.Status for et kommende friplejehjem i Øster Hornum

3.Politikernes beslutning: Øster Hornum som lokalby eller områdeby ?

Måske dukker en lokal politiker op. Måske gør du. Måske går du hjem med lyst til at stille op til bestyrelsen for et politisk parti.  Eller bare med lidt mere styr på, hvad der foregår bag rådhusets mure og i dit lokalområde.  Kom som du er – og sig, hvad du mener!

      Speakers Corner åbnes for alle – max ét minuts taletid!

 Bare du ikke holder en 40 minutters monolog om skraldespande. Vi siger det bare!

PS: Der er snacks. Og billige drinks. Det er trods alt en fredagsbar.

                           Øster Hornum Borgerforening

Opslaget kan læses som pdf-fil, KLIK HER!

Politisk fredagsbar 28. november Read More »

Scroll to Top
×