Forfatternavn:Niels Nørgaard Nielsen

Kender du dit lokalområde – som det var og som det er?

”Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune” holder Åbent Hus lørdag d. 9. november fra kl. 13.00 til 16.30 i Arkivets lokaler Birkehøjvej 8, Øster Hornum.

Der vil blive vist Før-Nu-fotos fra området:

Støvring 13.10

Sørup: 13.30

Gravlev 13.50

Øster Hornum 14.10

Aarestrup 14.30

Veggerby 14.50

Suldrup 15.10

Sønderup 15.30

Der vil blive mulighed for at se, hvad arkivet rummer og høre nærmere om arkivets virke. Hvis man har fotos eller andet materiale, man vil dele med arkivet, er det meget velkomment!

Arkivets bestyrelse byder naturligvis på en kop kaffe eller the og håber på stor tilslutning til arrangementet!

Læs opslaget som pdf, klik her!

Kender du dit lokalområde – som det var og som det er? Read More »

Hestegang – en glemt “kraftmaskine”

Elmotorer, dieselmotorer – glem det! For 150 år siden var ingen af disse motorer i brug i landbruget. Menneskers muskelkraft suppleret med okser og hestes kræfter var det, man havde at gøre godt med. En måde at udnytte hestens kræfter på, var at spænde dyret for en “hestegang”, der var forbundet med gårdens kværn, hakkelsesmaskine, vandværk, tærskeværk eller hvad der måtte være tale om. Læs om hestegangen i “Nyt om Gammelt” – eller KLIK HER!

Hestegang – en glemt “kraftmaskine” Read More »

Støttekoncert for Øster Hornum Børneunivers – KØB BILLET!

Støttekoncert for Øster Hornum Børneunivers 1. november 2024 kl. 20.00. Er man til god musik, godt selskab og gerne vil gøre noget for byens skole, så var det måske en ide at sætte X i kalenderen fredag d. 1. november. Kom og hør Johnny De Blues (Johnny Madsen musik) give den gas.

Øster Hornum – HVAD VENTER I PÅ – vi har kun solgt meget få billetter til støttekoncerten for Øster Hornum Børneunivers. Vi skal have solgt 150 billetter, inden vi har overskud, og kan hjælpe børnene på skolen med hårdt tiltrængt nyt legetøj.
KOM og hør Danmarks bedste Johnny Madsen kopiband, der er dømt hygge og fest med vennerne på en aften hvor året sneøl bliver frigivet. Samtidig er I med til at støtte et godt formål, hvor overskuddet ubeskåret går til indkøb af nyt legetøj på legepladsen. Børnene i skolen og i børnehaven er allerede i fuld gang med at skrive en ønskeliste.
VI HÅBER MEGET AT I VIL STØTTE OP OM ARRANGEMENT, SÅ VI UNDGÅR AT SKULLE AFLYSE.

Ved at følge QR koden på billedet kommer i automatisk ind på billetsiden, nemmere kan det ikke være.


Sound Support og Øster Hornum Borgerforening er gået sammen om at arrangere en støttekoncert, hvor alt overskuddet går til børnene i Øster Hornum Børneunivers. Vi har lejet Øster Hornum Hallen, glæder os til at byde jer velkomne.

Billetter kan købes på øh-borgerforening  og koster 200 kr. + gebyr.

(øh-borgerforening.unioo.info/events)

Så er du samtidig med til at støtte en god sag.

Støttekoncert for Øster Hornum Børneunivers – KØB BILLET! Read More »

JUL PÅ KATBAKKEN – JULEMARKED

JULEN BLIVER ANDERLEDES I ØSTER HORNUM 2024
Glæd dig til en tidlig jul i Øster Hornum, hvor vi forvandler Friluftscenter Katbakken til et vaskeægte juleparadis! 
Det sker 23. november fra kl. 10.00 til 17.00.

Selvom intet bliver helt som det plejer, har vi naturligvis inviteret selveste Julemanden, og vores ikoniske nissedøre i skoven skal selvfølgelig åbnes.

Julemarkedet bliver en oplevelse ud over det sædvanlige. Her kan du gå på opdagelse blandt de mange hyggelige boder og måske finde den perfekte julevin, årets flotteste dekoration eller en lækker snaps til julefrokosten – og meget, meget mere.
Der vil være aktiviteter for både børn og barnlige sjæle, som bare ikke kan få nok af julen. 
Så sæt kryds i kalenderen og kom til Jul på Katbakken lørdag den 23. november fra kl. 10.00 – 17.00 på Friluftscenter Katbakken i Øster Hornum.

Program:
Kl. 10.00: Officiel åbning af Katbakkens nissedøre 
Kl. 11.00: Julemanden kommer i kanen 
Kl. 12.00 + 13.30: Julevandring på Friluftscenter Katbakken (begrænset pladser)
Kl. 15.00: Fællessang med kirkens børnekor og juletræstænding 

Vil du eller din forening have en stadeplads på julemarkedet: Læs mere, klik her!

Der er gratis entré for alle. 
Foruden gratis parkering ved Øster Hornum hallen, på adressen: Nibevej 151, 9530 Støvring 

Vi glæder os til at fejre julens magi sammen med jer! 

JUL PÅ KATBAKKEN – JULEMARKED Read More »

Fotos fra KULTURUGERNE 2024

Kulturhistorisk vandring til Frendrup Nihøje 7. september 2024.
Der var kulturhistorisk vandring til Frendrup Nihøje og den for længst forsvundne Frendrupgård, der lå bag højene. Søren Thrysøe og Niels Nørgaard Nielsen var guider på turen, hvor knap en snes deltog i det gode vejr.

Fællesang og pop/rock-musik i Forsamlingshuset 8. september.
Omkring 50 deltog i fællessangen i Forsamlingshuset 8. september. Mette Bach-Larsen sang for akkompagneret af Sune Bendsen, Trine Madsbøll og Niels Nørgaard Nielsen.
Tage Dalbys video fra fællessangen kan ses, klik her!
Efterfølgende spille bandet 3’o pop/rock musik fra 60’erne og 70’erne med Tage Dalby på suveræn bas.

Fællesspisning i med sange og historiske fotos
Der blev afholdt Fællesspisning, i Øster Hornum kalder vi det “Vi Spiser Sammen”, 10. september i Forsamlingshuset. For at marker KULTURUGERNE var der inden maden blev serveret, spillet klassisk musik og vist Før/Nu-fotos fra byen. Fotos udvalgt af Lokalhistorisk Arkiv. Over 80 deltog i arrangementet.

Børneuniverset i KULTURUGERNE
Øster Hornum Børneunivers har i år deltaget i KULTURUGERNE med flere bidrag.
Det første var en “Flashmob” på Brugsens parkeringsplads 12. september. Det var en energisk og humørfyldt danseopvisning.
Dagen efter, 13. september, var hele indskolingen på Katbakken, hvor der blev fremstillet kunst, hvoraf noget nu kan ses på hegnet ved grillen på Katbakken, andet kan ses på skolen. Samtidig var der en mængde andre aktiviteter i gang rundt om på Katbakken. Katbakken kvitterede for dagen med kage og varm kakao.
Nedenfor kan ses fotos fra begivenhederne.

Æblesaft i Wøldikes Æblehave
Wøldikes Æblehave har anskaffet egne apparater til presning af æblesaft. Anlægget blev præsenteret i Æblehaven 13. september. Karsten Hansen fortalte om æblesorter og presning af æbler til saft. Forskellige æblesorter blev presset og der var rigelige mængder af smagsprøver til alle fremmødte. Hver æblesort har sin egen smag.
Saftpresser og det øvrige udstyr kan lånes, hvis man selv har æbler, man vil have presset til saft, Henvendelse til Karsten Hansen, se opslag her på portalen om Wøldikes Æblehave.

Brunch og byvandringer
I et samarbejde mellem MeNaTek’ets venner, kirken og Lokalhistorisk Arkiv blev der 14. september arrangeret “Brunch og byvandringer ad to gange. Første klokken 10.00 og anden gang klokken 12.30. Under brunchen blev der orienteret om status for MeNaTek’et og om status for et kommende Friplejehjem i Øster Hornum.
Byvandringerne gik rundt i det meste af byen med guiderne Søren Thrysøe og Niels Nørgaard Nielsen, begge med tilknytning til Lokalhistorisk Arkiv.
Nedenfor kan ses fotos fra arrangementet.

Violinbyggerværksted og violinmusik
Niels Vilsbøll viste, assisteret af Per Vilsbøll, 15. september sit violinbyggerværksted frem ad to omgange. Efter gennemgangen af hvordan man bygger en violin, hvis altså man har de helt rigtige materialer og det rigtige meget specialiserede værktøj, spillede Harrildkvartetten en række folkemusikstykker arrangeret for violiner, bratsch, cello, klarinet og tværfløjte.

Øster Hornum Kirke 12. og 13. september
Kirken afholdt ”Små synger Sammen” 12. september. Det var et landsdækkende sangarrangement, hvor institutionerne i Øster Hornum var inviteret til en hyggelig halv times sang og leg i kirken.
13. september var der ”Kirke for de Små med Løvfaldsfest”. Her blev der sunget og fortalt om da Gud skabte verden. Der var også mulighed for at være kreative og lave fantasidyr, male på lys eller lave kartoffeltryk.
Se fotos fra aktiviteterne nedenfor.

Sten, der giver energi.
I løbet af uge 37 malede børn fra 1., 2 og 3. klasse fra Øster Hornum Skole på sten for at sprede god energi ud til borgerne i Øster Hornum.

I Wøldikes Æblehave blev 19. september afholdt en godt besøgt, stemningsfuld ”Skumringssang”, hvor der ved solnedgangstid blev sunget efter højskolesangbogen. Foruden et par ord om sangenes tekster og melodier blev sangen suppleret af en håndfuld erindringsdigte.
Nedenfor fotos fra aftenen.

Fotos fra KULTURUGERNE 2024 Read More »

Ungdomsklubben – opstart

Så er det snart tid igen – til at byens bedste ungdomsklub åbner dørene for alle unger fra 5., 6. og 7. klasse – og skulle der være nogle stykker af de tidligere brugere af klubben, der har lyst til at kigge forbi, er de selvfølgelig også meget velkomne til det. Og hvis der skulle være et par stykker fra 9. klasse, som er friske på at være frivillige en gang imellem, synes vi det vil være rigtigt fedt! Vi åbner dørene første gang mandag den 2. september kl. 18.30 – hvor vi er klar i caféen med de vanlige lækkerier, leg og spil i hallen og hvad der end måtte høre med til en hyggelig aften i klubben.

Læs mere, klik her!

Ungdomsklubben – opstart Read More »

Motionistbadminton – opstart

Så er det ved at være tid igen. Vi skal alle til at spille motionistbadminton, da efteråret nærmer sig med hastige skridt. Efter en sommer med herlig danske resultater ved OL i Paris med en flot guldmedalje til Victor Axelsen, en herredouble ved Kim Astrup og Anders Skaarup som knebent tabte bronzekampen. Samt et exit i kvartfinalen for damedoublen Sara Thygesen og Maiken Fruergaard og det samme for Anders Antonsen, er der givet inspiration til en sæson fyldt med gode slag og tætte træningskampe. Vi starter tirsdag den 10. september til torsdag den 19. december – og forårssæsonen fra tirsdag den 7. januar til torsdag den 24. april 2025. Træningstiderne er de samme som vanligt. Tirsdag 19.00 til 19.50 og 20.00 til 20.50 samt torsdag 18.30 til 19.20. Kontingentet holder vi på 400 kroner for en halvsæson og 700 kroner, hvis du betaler for hele sæsonen, ved sæsonens start.

Læs mere, klik her!

Motionistbadminton – opstart Read More »

Hallen fejrede 40 års jubilæum

Øster Hornum Hallen fejrede sit 40 års jubilæum 17. august 2024. En dag med aktiviteter i og uden for Hallen.
Herunder fotos fra dagen og Birgitte Bak-Sørensens tale på dagen.

  • Øster Hornum Hallen fejrede 40 års jubilæum

Tale ved Øster Hornum Hallens 40 års jubilæum d 17. august 2024

Som formand for Øster Hornum Hallens bestyrelse vil jeg gerne byde jer alle sammen hjertelig velkommen til dagens fejring af ØHH `s 40 års jubilæum.

Det er skønt, at så mange er mødt op, så vi sammen kan fejre byens og vores allesammens hal.

Øster Hornum Hallen er brugernes og borgernes hal. Den blev i sin tid for 40 år siden etableret af lokale ildsjæle. Det var driftige, flittige og innovative folk fra byen, der lavede et kæmpe arbejde for at etablere hallen. Man samlede selv penge ind til at bygge hallen for – crowfunding beløbet dengang blev 1 million kr. – ved indsamling i byen ved rentefrie lån, sponsorater og gavebreve, hvor folk forpligtede sig til at indbetale 1000 kr. pr. år i 3 år.

Man fik kommunen til at acceptere, at byen skulle have en idrætshal og man stod selv for byggeriet. Alle i byen, store som små, var en del af det. Hallen blev indviet i 1984, hvor der blev afholdt en stor fest for alle i byen.

ØHH er på alle måder Byens hal – en selvejende institution, der fortsat drives af folk fra byen. Der blev fra start af i midt 80’erne skabt en organisation med en meget stærk lokal forankring. Bestyrelsen blev og er fortsat sammensat på en måde, så byens folk er bredt repræsenteret og derigennem har indflydelse på beslutninger og drift.

Nogle valgt på generalforsamlingen blandt foreningens medlemmer, derudover sidder repræsentanter fra de store foreninger: Øster Hornum Idrætsforening, Pensionistforeningen, de uniformerede korps ( FDF) og ØHFitness. Der er tradition for, at folk forbliver i halbestyrelsen gennem flere perioder og flere gennem mange år.

Det, der har kendetegnet ØHH gennem årene, er at der er liv og aktiviteter året rundt. Den er et væsentligt mødested i byen. Bestyrelsen har erfaringen, at “liv skaber mere liv” og går målrettet efter, at ØHHallen skal være kendetegnet ved at være en levende hal. Hallen fysiske rammer, atmosfære, tilgængelighed og aktivitetsmuligheder skal være således, at folk får lyst til at komme i hallen. ØHhallen skal være et levende og godt mødested for alle, store som små.

I takt med ændringer af folks idrætsvaner, har bestyrelsen arbejdet på at forbedre faciliteterne. Der holdes fokus på, at der er god udlejning mhp en stabil økonomi. Bestyrelsen arbejder løbende med, at hallen udvikler sig. Bl.a de seneste 10-12 år ved at arbejde for, at ØHH danner ramme om mange forskellige aktiviteter. Bestyrelsen var bl.a med til at etablere dannelsen af ØHfitness i sin tid og har de seneste år været meget aktive i MeNaTek projektet. Hvor man arbejder på til- og ombygning, så ØHH som multifunktionel hal bliver yderligere styrket.

Hallens halinspektør har i høj grad været med til at forme hallen, som det mødested og centrum for idræt, som vi kender i dag. I næsten uafbrudt 35 år – fra 1989 frem til her i foråret 2024, har vi haft glæde af at have Tage Jensen om bord til at styre drifts-skuden. Eller “Hal Tage”, som de fleste kender ham. Hallen har også nydt godt af, at Erling stoppede i dagli’ Brugsen og for godt 6 år siden begyndte i hallen, som han og Tage sammen varetog driften for, indtil her i foråret, hvor Tage gav stafetten videre for at nyde sit otium. Anders, som kender hallen rigtig godt, trådte ind i driftsteamet – eller “dreamteamet”, for de er bare guld værd for os.

På samme måde var vi for 8 år siden så heldige, at vores rengørings mand Ib kom med om bord. Vi har på den måde gennem årene været utroligt priviligerede at have virkelig dedikerede medarbejdere, der passer så godt på hallen, som om den var deres eget.

Men det er nok sådan, at vi alle, der har vores gang i ØHhallen enten som frivillige eller brugere, har det. At ØHhallen er “vores” 😊 “Vores Hal”, som vi nu kan fejre 40 års jubilæum for med en dejlig sommerfest.

Resten af dagen bliver der forskellige aktiviteter: legeland, boder her i hallen, plancher med ØHH historie og om fremtiden med MeNaTeket. Der er film ovenpå fra ØHHallens indvielse. Så smut op og kig på det. Ulven Billie kommer vist lige om lidt, kl 11.00 er der to guidede gåture i byen og fodboldkamp med U11 drenge. Der vil være gang i grillen og café en er åben. Her i hallen er der fra kl 13 bliver dækket op til kaffe og et lækkert kagebord.

Tak til alle jer, der har været med til at skabe rammerne for dagen med alt dette. Tak til Rikke, Lene og Mette fra Halbestyrelsen og alle I frivillige, som har arrangeret dagen i dag. Tak til æblevennrne for dejlig æblemarmelade. Tak til lokalhistorisk arkiv for at give os indblik til ØHHallens historie. Tak til alle vores brugere. Tak til lokale erhvervsdrivende for støtte gennem årene. Stor tak til Dagli Brugsen for rigtigt godt og frugtbart samarbejde gennem alle årene.

Og til sidst: Stort tillykke til os alle sammen her ved ØHHallens 40 års jubilæumsfejring.

Birgitte Bak-Sørensen, Formand Øster Hornum Hallen

Hallen fejrede 40 års jubilæum Read More »

Scroll to Top
×