Søndag d. 31. august kl. 10 – 14 afholdes for 3. år Genbrugs- og Loppemarked i og omkring Øster Hornum Forsamlingshus.
Vores arrangement vokser støt. Vi startede i 2023 med 34 boder. I 2024 kom vi op på 40 boder, og et skøn på 350 – 400 besøgende.
Selve arrangementet er stadig non profit. Genbrugs- og Loppemarkedet skal være en aktivitet for byen og en lejlighed for andre, til at besøge vores skønne by.
Vi annoncerer vidt og bredt. Ud over forsiden af Midthimmerlands Folkeblad er der ophængt plakater i Øster Hornum og alle nabobyer, opslag på sociale medier (vi sætter pris på al omtale og hvert et “Like” eller “Del” af vores opslag på Facebook). Indtil nu har vi fået bevilliget betaling af Lokalrådet for forsideannonce i Midthimmerlands Folkeblad. Det skulle vi gerne selv kunne finansiere fremover, så derfor en lille prisstigning på boder i år.
Det hele fungerer fordi vi i Øster Hornum hjælper hinanden. F.eks. er der Lis Gregersen som syr ophæng, Kirsten Jepsen (Forsamlingshuset) er max hjælpsom, spejderne låner os foldeskilte og igen i år bestyres ”Café Loppen” af MeNaTekets Venner, hvor udvalg og service er uden sidestykke, SÅ KOM GLAD OG STØT OP OM ARRANGEMENTET.
Har du lyst til en stand?
Indendørs stand (først til mølle …) ca. 2 X 2 m.: kr. 75,-
Leje af bord til din stand (kun indendørs) ca. 1,60 m.: kr. 50,-
Udendørs stand (fri størrelse): kr. 75,-
Bestil og betal via MobilePay 3354HY
HUSK: Oplys om du ønsker ude- eller indendørs stand, med el. uden bord.
Spørgsmål: SMS eller ring til Annette 27571365 (efter kl. 18).
Opstilling af stande søndag d. 31. aug. kl. 8 – 9.
Tilmelding: Senest d. 24. aug.