Senior Service – Byens gule Veste

Ofte ser man seniorer iført gule veste rundt om i Øster Hornum, travlt beskæftiget med at forskønne vores by, hvor det trænges til. De kalder sig Senior Sevice. Sanne Christensen fortæller her om hvordan det hele startede for år tilbage.

Jeg blev for over 10 år siden fascineret og inspireret af Senior Service i Suldrup. Og jeg tog den beslutning, da jeg var gået på efterløn, at tage kontakt til de folk i Suldrup. Povl, Ejner og jeg tog på inspirationstur i Suldrup, da Gert Jensen synes, at vi skulle komme til et af deres Kaffemøder. Vi fik mange staldtips med hensyn til hvordan vi kom i gang, kontakter til kommunen med videre.


Ejner og Povl var på turen dertil ikke særlige motiveret, men på turen hjemad var de helt fascineret af den måde de i Suldrup holdt byen pæn. Povl, Ejner og jeg holdt et par møder inden vi sendte invitationen ud på Facebook i sensommeren 2024.


Jeg vil tro, at ca. 25 personer mødte på til vores opstartsmøde på Birkehøj. Vi indkaldte derefter til et kaffemøde, hvor vi de som havde overskud og energi kom. Vi fik nedskrevet, hvilke opgaver vi evt. kunne udføre. Vi havde ikke nogen redskaber, så vi tog med hjemmefra hver især. Og det fungerede ret godt, da vi heller ikke havde noget sted, hvor vi kunne opbevare noget.


Da det blev besluttet, at Birkehøj skulle lukke, spurgte jeg nogle fra kommunen, om vi kunne få lov til at benytte skuret der, mod at vi ville holde nogenlunde pænt rundt om Birkehøj. Det fik vi lov til. Og Friluftscenter Katbakken gav os nogle midler til at indkøbe diverse redskaber.

Vi holder Kaffemøder, ca. 4 til 5 gange om året, hvor vi planlægger nogle arbejdsdage.
Vi aftaler, hvor der trænger og indimellem har vi delt os i flere hold.

Vores motto er, at man altid er velkommen til vores Kaffemøder. Man behøver ikke være aktiv ude i byen. Vi sætter pris på, at der kommer nogle ideer.

Vi er i Senior Service virkelig glade for alt den ros vi altid får for vores flittighed. Det giver altid motivation til nye opgaver.

Scroll to Top
×