PROGRAM FOR KULTURUGER I ØSTER HORNUM

Det samlede program for KULTURUGERNE I Øster Hornum kan læses herunder.
Der vil for mange arrangementers vedkommende blive annonceret på FaceBook “Øster Hornums opslagstavle.

5. september kl. 13.00: Gå med på en tidsrejse i vor by, Øster Hornum.
Kom med på en tidsrejse gennem byen, hvor der fortælles om bygninger og de virksomheder og forretninger, som beboede dem gennem tiden. Om store forandringer i byen og den foretagsomhed, som opstod og senere gik i glemmebogen, når nyere tider krævede ændringer, som var nødvendige for en fortsat udvikling. Det vil vi fortælle om. Vandringen slutter på Lokal Historisk Arkiv, hvor der vises en billedserie af byen før og nu. Guider på turen er Søren Thrysøe og Niels Nørgaard Nielsen, Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune.
PS: Vi begynder kl. 13.00 – men det er ikke nemt at vide, hvor lang tid, arrangementet varer, afhængigt at gå-tempo, spørgelyst og guidernes og deltagernes snakkesalighed.

6. september kl. 10.00 til 15.00: Keramik workshop 1 i Børneuniverset.
Vores Kreative Frirum er en nyetableret forening i Øster Hornum. Vi arbejder her i starten udelukkende med keramik, men målet er på sigt at inkludere andre kreative sysler. Vi holder til i Børneuniverset.
I forbindelse med kulturugerne vil vi kickstarte vores arbejde, og det gør vi med afholdelse af to workshops. På workshoppen laver man hver sin lille ting inspireret af temaet ‘Øster Hornum og Naturen’, som gerne skulle ende som dekoration på en af de mange stier i og omkring Øster Hornum.
Denne Workshop 1 er for unge/voksne eller børn ledsaget af en voksen, og her får vi fingrene i leret. Man behøver ikke at tilmelde sig, man møder bare op, forberedt på at blive en lille smule beskidt og på, at arbejdet med ler kan være vanedannende.

6. september kl. 13.00 til ca. 15.30: Strikkevandring i Øster Hornum
Starter i Æblehaven i Øster Hornum. Opgang til Æblehaven fra Harrildvej. Alternativt kører man til adressen “Til kirken 10”. Parker her, gå ind på kirkegården og følg flagene til æblehaven.
Arrangementet er gratis.
Strik mens du går – gå mens du strikker! Vi mødes i Æblehaven, hvor vi starter med en lille introduktion til historien bag strikkevandring samt lidt om bearbejdning og plantefarvning af uld og andre fibre. Se uddybning nedenfor.
Herefter vil vi forsøge at vandre med strikketøj på stier og veje i Øster Hornum. Vi går langsomt, så alle kan være med.
Medbring selv (rund)pind og lidt garn i taske eller pose/lomme, så det er let at bære, mens du strikker.
Vi slutter af i Æblehaven med et lille kaffebord.
Læs mere, KLIK HER!

7. september kl. 19.00 til ca. 20.00: KIG FORBI TIL EN HYGGELIG DYST, KOM TIL KROCKET
Kulturugen nærmer sig, i den anledning inviterer vi til en krocket aften, (nysgerrige – nybegyndere – unge og ældre).
Kom til en sjov, social og uformel aften på græsset.
Krocket er det perfekte spil til at kombinere frisk luft, hyggeligt samvær og lidt sund taktisk konkurrence.
Vi sørger for baner og udstyr, og vil være vært med en øl eller vand.
Håber vi ses mandag den 7. september kl. 19.00 til ca. 20.00 på Øster Hornum Stadion.
Har du evt. spørgsmål, er du velkommen til at give os et ring på tlf. 51 26 33 14 eller 21 77 55 04.
Mvh. Øster Hornum Krocket

8. september kl. 19.30: Tage Dalby viser gamle film og fortæller.
Tema: Tages far Cræn Andersen, mor Birthe Andersen og farfar smed Andersen. Det foregår på Lokalhistorisk Arkiv, Birkehøjvej 8.

9. september kl. 17.00 til 19.00: Husflidsskolen viser arbejdende værksteder, Gl. Skolevej 5.
Alle er velkomne til at kigge ind!

10. september kl. 9.30: Små synger sammen i kirken.
Velkommen til Små Synger Sammen, sangdagen for de mindste børn.
Kl. 9.30 kommer dagplejere, børnepassere og vuggestuen fra Øster Hornum.
Kl. 10.30 kommer børnehaven fra Øster Hornum.
Alle andre er også velkomne til at være med til et par festlige sangarrangementer

10. september kl. 15.30 til 18.30: Workshop om skolens fremtidige brug og muligheder.  
En workshop med arkitektfirmaet Hele Landet, hvor vi skal dykke ned i de muligheder og ønsker der er for skolens fremtidige brug og hvordan skolen med fordel kan åbnes mere op for hele byen.

10. september kl. 16.00: Æblepresning i Æblehaven i Øster Hornum.
Øster Hornums fælles æblepresseanlæg demonstreres i æblehaven.
Der er smagsprøver af den nye most og mulighed for at få presset egne æbler.
Tag evt. noget med til at opsamle æblesaft i – så kan du måske være heldig at få noget med hjem, selvom du ikke har medbragt æbler.

10. september kl. 17.30 til 20.30: Høstfest på Birkehøj.
Der vil blive serveret en lækker menu.
Pris: 125 kr. inklusiv 1 genstand.
Der kan købes yderligere drikkevarer.
Tilmelding senest mandag 1. 9. kl. 12 til Inge Buus tlf. 28 23 83 02.
Kom og være med til en hyggelig aften.
Birkehøjs Venner.

10. september kl. 19.00: Syng gospel for en aften med Mads Lindholm i Sognehuset.
Har du lyst til at prøve kræfter med at synge gospel? Så vær med, når vi inviterer til gospelkor for en aften. Vi lærer 3-4 gospelsange sammen. Det kræver ingen forudsætninger anden end lysten til at synge og til at være en del af fællesskabet.
Aftenens instruktør er Mads Lindholm. Mads har mange års erfaring og har bl.a. været korleder for Gospelkoret Shine og Sæby Gospel Choir.
Tilmeld dig til Kathrine på mail: katko@km.dk eller på tlf. 5119 0011.
Det er gratis at deltage.
I løbet af aftenen serveres kaffe/the og kage.

11. september kl. 8.15: “Byens Morgensang” i Kirken, hvor skolens elever deltager.
Alle er velkomne til at deltage!

15. september kl. 18.00: Vi spiser Sammen i Forsamlingshuset.
Hovedret: Chilli sin carne med ris. Dessert: Æblekage.
Priser:
For 0 – 4- årige: Gratis.
For 5 – 11-årige: 30 kroner.
For 12-årige og derover: 60 kroner.
Tilmelding kan KUN ske via mobilepay på nr. 36272 i kommentarfeltet skrives antal personer og aldersgruppe.

16. september kl. 17.00 til 19.00: Rappelling fra kirketårnet.
Mærk suset i maven og nyd udsigten, når du får mulighed for at rappelle ned ad kirkens tårn. Vi gentager successen fra sidste år, denne gang forhåbentlig i tørvejr. Måske nogle vil prøve igen, eller andre har fået mod på det. Klatreinstruktør Camilla Finsterbach Kaup står for rappellingen sammen med hjælpere fra FDF. I første omgang giver vi plads til børn og unge mellem 8 og 18 år, men er du ældre, så tilmeld dig og vi ser, om der er plads. Dagen før får du besked på, om du skal rappelle mellem kl. 17 og 18 eller mellem kl. 18 og 19. Undervejs serveres øl/sodavand og lidt snacks uden for kirken til dem, der venter eller bare kigger på. Alle er naturligvis velkomne. Arrangementet er et samarbejde med FDF og Brugsen Øster Hornum.
Tilmelding, KLIK HER!

16. september kl. 19.30: Tage Dalby viser gamle film og fortæller:
Tema: Ældre filmoptagelser fra Øster Hornum. Det foregår på Lokalhistorisk Arkiv, Birkehøjvej 8.

17. september kl. 19.00: Skumringssang i Æblehaven
Vi fejrer at sommer blev høst og dag blev aften med sang, musik og fællesskab, mens solen går ned mellem træernes grene.
I år med provst Kristine Jersin, som har valgt en række sange til lejligheden.

18. september kl. 7.55: Morgensang for alle på skolen.
Alle er velkomne til at deltage.
Der synges en lille flok sange, som de fleste kender og kan synge med på.

18. september: Bierfest i Øster Hornum Hallen fra kl. 17.00 til 01.00.

20. september kl. 15.00 til 16.15: Fællessang i Forsamlingshuset.
Alle – såvel børn som voksne er velkomne. Mette Bach-Larsen styrer som sædvanligt slaget gang, Sune Bendsen, Niels Nørgaard Nielsen og Trine Madsbøll akkompagnerer.
Og igen bliver der mulighed for at ønske sange på forhånd. I år med udgangspunkt i DR’s Top 100 liste over de populæreste sange i Danmark her og nu.
Man kan afgive sangønsker ved at klikke ind på linket: https://forms.gle/rm34ersMkwZqPtSE7 , og vælge en sang.
Hvis man vil ønske flere sange, må man gøre det flere gange.
Vi vil helst have ønskerne senest d. 15. sept., så prøver vi at stykke et program sammen, hvor vi efterkommer så mange ønsker som muligt.
Kom og syng med – det bliver hyggeligt!

26. september kl. 10,00 til 13.00: Keramik workshop 2 i Børneuniverset.
Vores Kreative Frirum er en nyetableret forening i Øster Hornum. Vi arbejder her i starten udelukkende med keramik, men målet er på sigt at inkludere andre kreative sysler. Vi holder til i Børneuniverset.
I forbindelse med kulturugerne vil vi kickstarte vores arbejde, og det gør vi med afholdelse af to workshops. På workshoppen laver man hver sin lille ting inspireret af temaet ‘Øster Hornum og Naturen’, som gerne skulle ende som dekoration på en af de mange stier i og omkring Øster Hornum.
Denne Workshop 1 er for unge/voksne eller børn ledsaget af en voksen, og her får vi fingrene i leret. 
Man behøver ikke at tilmelde sig, man møder bare op, forberedt på at blive en lille smule beskidt og på, at arbejdet med ler kan være vanedannende.

Scroll to Top
×